Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigault, Raoul Georges - Rigault de Genouilly, Charles - Rigel - Rigens Acht - Rigens Ret - Rigens Rets Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigault [ri’go], Raoul Georges, fransk
Revolutionsmand (1846—71), tog som Student
i Paris virksom Del i alskens politiske
Demonstrationer og i den yderligste Agitation mod
Kejserdømmet. Efter dets Fald i Septbr 1870
blev han ansat ved Politiet, men fjernet igen
efter Optøjerne 31. Oktbr. Derimod blev han
i Marts 1871 Kommunens Politipræfekt og 27.
Apr. dens Prokurør (offentlig Anklager);
foretog som saadan mange vilkaarlige Fængslinger
og lod 23. Maj Budet om Henrettelse af
»Gidsler« fuldbyrde; blev selv fanget og skudt
Dagen efter.
E. E.
Rigault de Genouilly [ri’go-d-зönu’ji],
Charles, fr. Admiral, f. 12. Apr. 1807, d. 4.
Maj 1873, kom 1827 som Kadet i fr.
Orlogstjeneste, blev 1830 Officer, 1853 Kontreadmiral,
1858 Viceadmiral og 1864 virkelig Admiral. 1854
deltog han i Krim-Krigen, 1856 kommanderede
han Eskadren i Østasien, 1862 den fr.
Middelhavsflaade. Senator blev han 1860 og
Marineminister 1867—70. Efter
Statsforfatningsforandringen i Septbr 1870 trak R. de G. sig tilbage
til Spanien.
C. W-S.
Rigel, den Del af en alm. Laas, som
bevirker Lukningen ved at træde ud af Laasen, som
ved Døre, Skabe, Pengeskabe. Ved Smæklaase
og alm. Fallelaase er Rigelhovedet skraat
afskaaren saa at R. giver efter for et Tryk.
R. i Bindingsværk kaldes de vandrette Dele,
som gaar fra Midte til Midte paa Stolperne; de
benævnes ogsaa Løsholter.
(F. W.). D. H. B.
Rigens Acht, se Acht.
Rigens Ret (leges régni) kaldtes i
Middelalderen den Ret, der var fælles for det hele
Rige, og som gjaldt i alle Rigets Lande, i
Modsætning til Provinsiallovene (leges terræ). R. R.
er tillige Titelen paa en Samling Retsregler, som
findes i Haandskrifter, og som er udgiven af
Kolderup-Rosenvinge i »Danske Magasin« III,
1, S. 177 ff. Samlingen, der til Dels skriver sig
fra Beg. af 15. Aarh., men ogsaa indeholder
yngre Bestemmelser, bestaar især af Domme,
afsagte af Rigets Domstole (se Kongens
Retterting). En Del af Bestemmelserne
blev allerede trykt i den ældste Udgave af
Erik’s sjællandske Lov og fik derved i Praksis
omtr. den samme Bet. som en Lov.
(Ludv. H.). P. J. J.
Rigens Rets Dele ell. Rigens Dele, egl.
den ved Rigens Ret hjemlede Procesmaade, var
i Danmark i 16. og 17. Aarh. Navnet paa en
ejendommelig processuel Forfølgningsmaade,
der var en videre Udvikling af den ældre Tids
Forfølgning med Kongebreve ell.
Paamindelsesbreve (se Kongebreve). R. R. D. forekom
i to forsk. Former, nemlig som R. R. D. til
Indførsel ell. Rømning og R. R. D. til Laas.
Aug. den sidste henvises til
Laaseforfølgning. Den første var en eksekutiv Forfølgning
med det Formaal at skaffe Sagsøgeren Udlæg
hos Sagsøgte ell. — i et særligt Tilfælde — at
faa denne gjort fredløs. Den anvendtes navnlig
i Gældssager, men stod ogsaa til Raadighed i
Sager, i hvilke fast Ejendom, Dokumenter ell.
andet krævedes udleveret. Forudsætningen for
den var i Alm., at Sagsøgte var fordelt, ell. at
der var overgaaet ham Æskning, saa at ikke
blot hans Pligt til at betale ell. udlevere, men
ogsaa hans Vægring ved at rette for sig stod
fast (se nærmere Fordeling); men hvor
Pligten var fastslaaet ved en Dom af Rigets
øverste Domstol, Rettertinget, kunde
Fordelingen ell. Æskningen dog springes over.
Forfølgningen begyndte med, at Sagsøgte henvendte
sig til Rigens Kansler og hos ham fik udleveret
tre Kongebreve, der paalagde Sagsøgte at rette
for sig henh. inden 15 Dage, 10 Dage og 5 Dage.
Hvor den iværksattes paa Grundlag af en
Rettertingsdom, altsaa uden foregaaende Fordeling ell.
Æskning, skulde der dog først erhverves et 6
Ugers Paamindelsesbrev, og først derefter fulgte
15 Dages, 10 Dages og 5 Dages Brevene.
Samtlige disse Breve skulde brydes og læses paa det
Ting, hvorunder Sagsøgte hørte, saaledes at den
ved ethvert Brev givne Frist skulde være
udløben, inden Læsningen af det næste Brev fandt
Sted. Efter Læsningen blev Brevene
tilbageleverede til Rigens Kansler, som derpaa meddelte
Sagsøgeren et saakaldt Straksbrev, der
paalagde Sagsøgte at rette for sig straks
(Straksbrevet og de tre forudgaaende Breve kaldtes
ogsaa med et fælles Udtryk Lavdagsbrevene), og
i Forbindelse dermed endvidere et Ride- eller
Indførselsbrev, som var stilet til 4 Ridemænd
(s. d.) og indeholdt en Befaling til dem om, at
de sammen med Kongens Foged skulde ride til
Sagsøgtes Bopæl og foretage Indførsel, d. v. s.
Udlæg i hans Gods (se Indførsel).
Indførselen, der foruden Sagsøgerens Hovedkrav ogsaa
omfattede de Bøder, som Sagsøgte ifaldt for at
sidde Lavdagsbrevene overhørig, skete først i
Løsøre, saa vidt dette tilstrakte, og derefter i
fast Ejendom, og hele Forfølgningens Bet. laa
navnlig i, at den var den eneste Vej, ad hvilken
Indførsel i Jordegods kunde opnaas. Hvor
Forfølgningen iværksattes paa Grundlag af
Fordeling, hvilket forudsatte, at Sagsøgte ikke var
adelig og ikke ejede fast Ejendom paa Landet,
erstattedes Ride- ell. Indførselsbrevet af et
Rømningsbrev, der lød paa, at Sagsøgte, hvis han
ikke rettede for sig inden 6 Uger, skulde fare
som andre fredløse Mænd, hvad netop hang
sammen med, at der her intet Jordegods var
at foretage Indførsel i. Havde Sagsøgte
Indsigelser at rejse mod Forfølgningen, f. Eks. gaaende
ud paa, at Grundlaget for den ikke var i Orden,
maatte han hos Rigens Kansler udtage et
Genbrev, der opr. helt standsede den, indtil det
ved en Dom af Rettertinget var afgjort, at
Indsigelsen var uberettiget, men senere havde
mindre vidtgaaende Virkninger.
Forfølgningen med R. R. D. havde i lange
Tider intet landet Grundlag i Lovgivningen end
en enkelt Forskrift i Erik Klipping’s
Haandfæstning af 1282. De mange Detailregler
udvikledes efterhaanden gennem Praksis og blev først
kodificerede af Christian IV i hans »Danmarks
Rigens Ret og dets Dele ell. Forfølgning« af 10.
Decbr 1621. Siden c. 1500 eksisterede der dog
private Optegnelser af Reglerne, og en saadan,
stammende fra Frederik II’s Tid, var
Hovedkilden til den nævnte Kodifikation. Paa den Tid,
da denne foretoges, var Betydningen af R. R. D.
endnu usvækket, men et Par Aar efter aabnede
Fr. 1. Juli 1623 en langt lettere Adgang til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
