Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsakten af 6. Aug. 1815 - Rigsarkivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gentagende til Udarbejdelse af Forslag om ny R.
(se Unionskomiteer), men uden at nogen
saadan kom i Stand.
(E. H.). Abs. T.
Rigsarkivet er i Danmark nu Navnet
paa den Institution, der opbevarer Statens
Arkivalier. I de ældste Tider havde Rigets Arkiv
ikke noget bestemt Opbevaringssted. De
forholdsvis faa Arkivalier, indkomne Breve og
nogle faa Kopibøger m. m., førtes rundt med
det kgl. Kancelli i dettes Brevkister.
Efterhaanden som Arkivaliernes Mængde steg, blev dette
besværligt, og da det desuden viste sig
unødvendigt altid at have alle Arkivalierne ved
Haanden, begyndte man at sætte nogle af
Brevkisterne i Forvaring paa sikre Steder, som det
synes først i Domkirkerne i Roskilde og Lund.
Under Valdemar Atterdag dannedes et Arkiv
paa Vordingborg Slot, medens hans
Efterfølgere, Dronning Margrete og Erik af Pommern,
samlede deres Arkiver paa Kalundborg. Da
Kjøbenhavns Slot under Christoffer af Bayern blev
Kongens sædvanlige Opholdssted, dannedes her
ogsaa et Regeringsarkiv, nærmest et nyere
Kancelliarkiv, medens de ældre Sager foreløbig blev
paa Vordingborg og Kalundborg. Omkr. 1500
flyttedes saa Arkivet paa Vordingborg dels til
Kalundborg, dels til Kbhvn. Arkivet i
Kalundborg var anbragt i et ved Slottet frit staaende
Taarn, kaldet »Folen«, der tillige rummede
Rigets »Dressel« (Skatkammer). Dette Arkiv, der
væsentlig indeholdt Kronens og Rigets
Adkomstbreve, var det egl. R., medens Arkivet paa
Kbhvn’s Slot nærmest vedblev at bevare
Karakteren af et Admindstrationsarkiv. I Tidens Løb
samledes her dog ogsaa en betydelig Mængde
hist. Aktstykker af samme Art som de paa
Folen opbevarede, og 1582 førtes Arkivet fra
Kalundborg til Kbhvn, hvor der nu dannedes
et Centralarkiv, det saakaldte »Arkiv i
Hvælvingen« paa Kbhvn’s Slot, hvortil den kgl.
Kansler havde Nøglen. Ved Siden heraf havde
baade Danske cg Tyske Kancelli hver sit
Arkiv, indeholdende de Sager, som der var Brug
for ved den daglige Administration. Endvidere
fandtes der rundt om i Riget en hel Række
lokale Arkiver paa de kgl. Slotte, ved
Domkirkerne og i Klostrene. Med den i den anden
Halvdel af 16. Aarh. vaagnende Sans for den
nationale Historie henlededes ogsaa
Opmærksomheden paa disse Arkivers Bet. Der optoges
Registraturer over dem, men man lod dem
desværre blive, hvor de var, hvilket havde til
Følge, at de for største Delen gik til Grunde i den
flg. Tid. Et særlig stort og vigtigt Arkiv var i
Frederik I’s og Christian III’s Tid dannet paa
Gottorp, det saakaldte Fællesarkiv, der
var fælles for de regerende Herrer i
Hertugdømmerne, Kongen og Hertugerne.
Grundstammen heri var de gamle holstenske Grevers
Arkiv, der opr. opbevaredes paa Segeberg Slot,
men efter Frederik I’s Tronbestigelse førtes til
Gottorp. Under Frederik I og Christian III,
særlig til 1544, forøgedes det stærkt med
Aktstykker dels vedrørende Hertugdømmernes indre
Historie, dels den udenrigske Politik. 1598
optoges heri ogsaa Hertug Hans den Ældre’s
Arkiv, der efter Hertugens Død 1580 havde
henstaaet dels paa Hansborg, dels paa Haderslevhus.
Arkiverne begyndte nu ogsaa at komme
Videnskaben til gode, idet de gjordes tilgængelige
for de kgl. Historiografer. I Bestallingen for
Niels Krag (1594) lovedes der ham udtrykkelig
Afskrifter af hist. Aktstykker i Arkivet, ja han
fik endog hele Rækker af Pergamentsbreve til
Laans. Huitfeldt benyttede ogsaa i stor
Udstrækning Regeringsarkiverne ved Udarbejdelsen af
sin Danmarkshistorie. Det vigtige Fællesarkiv,
der kun kunde aabnes af de regerende Herrer
i Forening, blev derimod utilgængeligt for den
hist. Forskning.
Under Christian IV var Arkiverne ikke
Genitand for megen Opmærksomhed. De led endog
i denne Tid store Tab, da Christian IV i
Læssevis lod samle Pergamentsbøger og Breve paa
Tøjhuset for at bruge dem til Patroner og
Fyrværkeri. Under Frederik III blev Forholdet
bedre. Straks efter sin Tronbestigelse lod han
det Arkiv undersøge, som havde dannet sig ved
Christian IV’s Kancelli i Glückstadt, og en hel
Mængde Dokumenter, der vedrørte Riget, særlig
dets Udenrigspolitik, førtes til Kbhvn. Ved
Enevældens Indførelse 1660 blev Arkivet i
Hvælvingen Kongens Arkiv; Kongen tog nu selv Nøglen
til sig og lod samtidig Rigsraadets Arkiv
overføre til Hvælvingen. 1663 udnævntes Peder
Schumacher til kgl. Bibliotekar og
Arkivar, men han optoges snart af andre
Gøremaal, og skønt han vedblev at staa som
Arkivar lige til sit Fald 1676, var hans
Virksomhed som saadan dog uden Bet. Efter hans Fald
udnævntes Arkivaren i tyske Kancelli
Frederik Wolff, der hidtil havde besørget de
daglige Forretninger ved Arkivet i Hvælvingen, til
»Geheimearkivar«. Han døde dog allerede
Aaret efter, og der udnævntes ingen ny
Geheimearkivar. Vi ved kun lidt om Arkivet i de flg.
Aar, ikke engang naar det flyttedes til
Rosenborgs Kælder, hvor det nævnes som opbevaret
1684. Efter Frederik IV’s Tronbestigelse
udnævntes der 1700 igen en Geheimearkivar,
Frederik Rostgaard, der ved sin store
Indflydelse fik sat igennem, at der samtidig med
Opførelsen af en ny Kancelli- og
Rentekammerbygning ogsaa opførtes en særlig Bygning
til Arkivet mellem det kgl. Bibliotek,
Provianthuset og Løngangen, den samme Bygning, hvori
Arkivet endnu har en Del af sine Lokaler. 1720
flyttedes Geheimearkivet, som det nu
sædvanlig kaldtes, fra Rosenborg til sine ny Lokaler;
foreløbig fik det dog ikke dem alle selv, men
maatte afgive noget af Pladsen til Kollegiernes
Arkiver. Fra Rostgaard’s Fald 1725 til 1730 havde
Geheimearkivet ikke nogen egl. Chef;
Forretningerne varetoges af Arne Magnussen, der lige
siden 1697 havde været knyttet til Arkivet som
Arkivsekretær. Da han døde 1730, udnævntes den
lærde Hans Gram til Geheimearkivar, kgl.
Bibliotekar og Historiograf. Under ham
(1730—48) og hans Efterfølgere, J. Langebek
(1748—75) og G. Schiønning (1775—80) blev
Geheimearkivet Midtpunktet for den historiske
Forskning. Alle tre var fremragende
Videnskabsmænd, der baade selv forstod at drage Udbytte
af Arkivets Skatte og beredvillig lod andre
Videnskabsmænd nyde godt af dem. Gram særlig
arbejdede flittig i Arkivet og begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
