- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
176

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsarkivet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorved det bestemtes, at Geheimearkivet og
Kongerigets Arkiv skulde forenes under en
fælles Chef, Geheimearkivaren. Endvidere
fastsloges en hel anden Fordeling af Arkivalierne
mellem de to Arkiver. Den tidligere satte
Grænse 1750 var ganske vilkaarlig. Grænsen
sattes nu til 1660, dog saaledes, at
Geheimearkivet foruden Sagerne før 1660 tillige skulde
omfatte alle Kongehusets Arkivalier samt alle
Arkivalier vedrørende afstaaede Lande,
Udenrigspolitikken og Forsvarsvæsenet. Denne
Forandring i Arkivforholdene medførte tillige et
Personskifte i den øverste Ledelse. Paa Aarets
sidste Dag gik den 80-aarige Wegener af, og
til hans Efterfølger valgtes nu i Modsætning til
tidligere en Arkivmand, Fuldmægtig i
Kongerigets Arkiv A. D. Jørgensen, der havde
haft en væsentlig Andel i Reformens Tilblivelse.
Under hans dygtige og energiske Ledelse fandt
der i den flg. Tid store Forbedringer Sted. En
ny stor Læsesal indrettedes 1884, og forsk.
Sikkerhedsforanstaltninger blev i Anledning af
Christiansborg Slots Brand, hvorunder Arkivet en Tid
havde været stærkt truet, trufne for at sikre
Arkivet mod Ildsvaade, men nogen virkelig
Sikring kunde ikke tilvejebringes i de gl. Lokaler.
Omfattende Ordningsarbejder foretoges, og helt
ny Principper lagdes til Grund for Ordningen.
Medens man hidtil havde ordnet Arkivalierne i
store Samlinger efter Indholdet ell. rent
kronologisk ell. rent mek. havde holdt sig til de
rent tilfældige Afleveringer og betragtet hver
af dem som et selvstændigt Hele, lagdes nu
Proveniensprincippet til Grund; overalt søgte
man, hvor det endnu var muligt, at
rekonstruere de af de enkelte Institutioners
Virksomhed fremgaaede Arkiver og bringe de Sager,
der i Tidens Løb var komne bort fra deres
Plads, tilbage dertil. Den Wegener’ske Metode
med at registrere hvert enkelt Aktstykke paa
en Seddel for sig, opgaves som fuldstændig
uigennemførlig. Da en Undersøgelse af de
lokale Embedsarkiver, der fandt Sted 1880—83,
havde vist, at disse paa de fleste Steder
opbevaredes under meget slette Forhold og stadig
var udsatte for Tilintetgørelse, rettedes
Bestræbelserne paa at faa dem samlede i
tilfredsstillende Lokaler og bragte under sagkyndigt
Tilsyn. Ved Loven om R.’s Oprettelse af 30. Marts
1889 naaedes dette ogsaa. R. kom til at
bestaa af Hovedarkivet med to
Afdelinger (1. Afdeling, svarende til det gamle
Geheimearkiv, med den fælles Læsestue for de
Besøgende, og 2. Afdeling med
Udlaanskontor for Ministerierne) samt 3
Provinsarkiver: et i Kbhvn for Sjælland, Lolland,
Falster og Bornholm, et i Odense for Fyn og
et i Viborg for Jylland. 1890—93 opførtes de
tre Provinsarkiver, og der toges derefter fat
paa Indkrævningen af de ældre Dele af de
lokale Embedsarkiver, hvilken nu er
tilendebragt. 1897 døde A. D. Jørgensen, hvis
Virksomhed har sat dybe Spor i Arkivernes
Historie, og efterfulgtes af C. F. Bricka, hidtil
Arkivar i Hovedarkivets 1. Afdeling. Efter
Rigsarkivar C. F. Bricka’s Død 1903 udnævntes
Herredsfoged, Dr. jur. V. A. Secher til
Rigsarkivar. Secher havde dog tidligere, i noget
over 20 Aar, været i R.’s Tjeneste, sidst som
Provinsarkivar i Kbhvn. Under ham, og
fornemmelig ved hans utrættelige Energi,
lykkedes det at skaffe R. en ny Bygning, hvortil der
i lang Tid havde været stærk Trang, da de
gamle Lokaler ikke blot var særdeles
brandfarlige, men ogsaa alt for smaa, saa enhver
blot nogenlunde systematisk Opstilling af
Arkivalierne efterhaanden var blevet umulig. Trods
megen Modstand, navnlig fra Arkitekternes
Side, mod den foreslaaede Omdannelse af det
store kgl. Biblioteks tidligere Bygning til R.
lykkedes det 27. Maj 1908 at faa vedtaget en
Lov om, at denne Bygning tillige med den
gamle Geheimearkivbygning og en mindre Del
af Provianthuset skulde ombygges og omdannes
til Lokaler for R. 1910 kunde man tage fat paa
Overflytningen af Arkivalierne til de i
Biblioteksbygningen indrettede Magasinrum; dette
omfattende Arbejde var tilendebragt i de
første Dage af Septbr. Det næste Aar ombyggedes
den til Arkiv bestemte Del af Provianthuset,
hvor den civile Centraladministrations
Arkivalier efter 1848 blev anbragte. Overalt blev
en systematisk Opstilling efter Arkivfonds nu
gennemført. Magasinrummenes Størrelse var
i det ny R. vokset til c. 28000 løbende m’s
Hylderum mod c. 16000 m i de gamle
Lokaler. Ved de af Rigsarkivar Secher i 1906
opr. forelagte Forslag var der beregnet en
Udvidelse til c. 38000 m. Under de flg.
Forhandlinger blev det nødvendigt at reducere
dette til c. 28000 m, men Arkivstyrelsen
regnede dog med, at der selv med denne
Reduktion vilde være Plads nok for en længere
Aarrække. Dette har dog hurtigt vist sig at være
en Fejlregning. Mængden af Arkivalier, der
aarlig afleveres fra Ministerierne til R., er
stadig stærkt stigende, dels p. Gr. a.
Centralstyrelsens større og større Indgriben i alt, dels
p. Gr. a. den sociale Lovgivnings stærke
Udvikling i de senere Aar. Dertil er kommet, at
Krigstidens mange Kommissioner og Nævn har
afleveret betydelige Arkiver til R. Resultatet er
derfor blevet, at R. trods ret omfattende
Kassationer nu allerede er saa godt som fyldt, og
Pladsmanglen vil i Løbet af nogle ganske faa
Aar være lige saa trykkende som før.

Da Rigsarkivar V. A. Secher p. Gr. a.
Sygdom maatte søge sin Afsked med Udgangen af
1915, udnævntes Kr. Erslev, hidtil Prof. i
Historie ved Univ., til Rigsarkivar, og ved hans
Afgang 1924 efterfulgtes han af L. Laursen,
hidtil Arkivar i R. Ved den ny Lønningslov af
25. Apr. 1907 forandredes Benævnelsen af de
til R. hørende lokale Arkiver fra
Provinsarkiver til Landsarkiver. Efter
Nordslesvigs Afstaaelse til Danmark er der oprettet
et midlertidigt Arkivdepot i
Aabenraa
, hvortil de nordslesvigske lokale
Arkivalier i alt væsentligt er indsamlede. Ved kgl.
Resol. af 29. Novbr 1918 ophævedes den ved
R.’s Oprettelse 1889 fastslaaede Deling af
Hovedarkivet i 2 Afdelinger.

I Tiden efter 1848 er der udfoldet en ikke
ringe litterær Virksomhed fra Arkivets Side.
1852—83 udgaves 7 Bd af »Geheimearkivets
Aarsberetninger«, der foruden Beretninger om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free