Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsarkivet - Rigsarkiv, Norges - Rigsbankdaler - Rigsbanken - Rigsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arkivets Virksomhed indeholdt en Mængde
omhyggelig udgivne Aktstykker til dansk Historie.
1871—78 udgaves ligeledes »Meddelelser fra
Rentekammerarkivet« med vigtige Bidrag til
Rentekamrets Historie. Efter A. D. Jørgensens
Tiltrædelse standsedes disse Publikationer, og
man begyndte nu at udgive mere selvstændige
Værker ved Siden af Aarsberetningerne, der
herefter udgaves for 3 Aar (fra 1901 for 5 Aar)
ad Gangen. Beg. gjordes af A. D. Jørgensen selv
med en »Udsigt over de danske R.’s Historie«
(1884). Senere er der særlig lagt Vægt paa at
udgive Registraturer over de forsk. Kollegiers
og Statsinstitutioners Arkivalier, der er
samlede i R.; saadanne er udgivne for Danske
Kancelli, Rentekamret med Generaltoldkamret og
Kommercekollegiet, de finansielle Kollegier og
Institutioner og Privatarkiverne fra 19. Aarh.
Af andre Publikationer kan nævnes de for
Centraladministrationen 1660—1913 udgivne
Embedsetater, Etaten over Stiftamtmænd og
Amtmænd i Danmark og Island og »Kancelliets
Brevbøger vedrørende Danmarks indre
Forhold«, hvoraf 14 Bd, omfattende Tiden
1551—1626, er udkomne.
R.’s forsk. Afdelinger holdes nu aabnet hver
Søgnedag hele Aaret. Tilladelse til at benytte
dem meddeles for Hovedarkivets Vedk. af
Rigsarkivaren, for Landsarkivernes Vedk. af
Landsarkivarerne, dog vil det i enkelte Tilfælde være
nødvendigt at indhente det paagældende
Ministeriums ell. Kongens Tilladelse. (Litt.: A. D.
Jørgensen, »Udsigt over de danske R.’s
Historie« [Kbhvn 1884]; »Aarsberetninger fra
det kgl. Geheimearchiv«, I—VII [Kbhvn
1852—83]; »Medd. ang. det kgl. Geheimearkiv og det
dermed forenede Kongerigets Arkiv« for
1883—88; »Medd. om R.« for 1889—1900; »Medd. fra
det danske R.« for 1901—05; »Medd. om R. med
Landsarkiverne« for 1906—20; »R. og
Hjælpemidlerne til dets Benyttelse« [Kbhvn 1923], en
summarisk Oversigt over alle de i R. samlede
Arkivfonds; »De danske Provinsarkivers
Bygninger« [Kbhvn 1893]; »Samling af de for det
danske R. gældende Bestemmelser« [Kbhvn
1896]).
L. L.
Rigsarkiv, Norges, opbevaredes til 1866
paa Akershus Slot, hvor allerede Kong Haakon
V 1300 deponerede Rigets Breve. Ogsaa
Bergens Kongsgaard og, i alt Fald i Olaf
Erngelbrektssøn’s Tid, Ærkebispegaarden i Trondhjem
samt Oslos Mariakirke, hvis Provst plejede at
være Rigets Kansler, forekommer nævnte som
Opbevaringssted for »Breve, som Kongen og
Norges Krone Magt oppaa ligger«. Efter 1572,
da Lensherren paa Akershus blev Statholder for
hele Riget, samlede der sig i Slottets
Skriverstuer og Hvælvinger efterhaanden et R. Fra
Gyldenløve’s Tid bestyredes dette af Sekretæren
ved Statholderens »norske Kancelli«; samme
Mand plejede at være Justitssekretær ved
Overhofretten, hvis Arkiv ligeledes beroede paa
Slottet. Tidlig i 18. Aarh. begyndte de i lang
Tid gængse Klagemaal over trang Plads og slet
Orden; Statholderposten var i Aarrækker ikke
besat ell. i alt Fald en Tid forenet med
Stiftamtmandsstillingen, saa der opstod Konfusion
mellem Rigets og Akershus Stifts Arkiver. Mod
Aarh.’s Udgang blev der endelig taget fat med
Istandsættelse af Lokale og Oprydning i
Arkivet. Fra Oprettelsen af
Regeringskommissionen 1807 steg Samlingen af Rigsarkivalier stærkt;
men da Rigets Centralbestyrelse ved det
endelige Ophør af Foreningen med Danmark blev
fordelt paa forsk. Regeringsdepartementer, der
ligesom det nyoprettede Statssekretariat samt
Stortinget og Højesteret opbevarede deres
Arkiver hver i sit Lokale, gik R. over til at være
Opbevaringsstedet for ikke-aktuelle
Dokumentsamlinger. 1822 indlemmedes Rigets gamle
Militærarkiv (fra 1690) samt den vældige Masse
Arkivalier, der nu blev afgivne fra Danmark
Fra at være bestyret af en ell. anden
underordnet Departementsembedsmand blev R. nu
betroet en Kommission af Historikere, der med
Bistand af et Par Assistenter 1836 tog fat med
en systematisk Gennemarbejdelse af de store
Samlinger. Denne fortsattes med fuld Kraft,
da der 1840 til Bestyrelse af R. blev oprettet
et særskilt Bureauchefembede. Efter at den
unge Digter Wergeland, som først indehavde
dette Embede, var faldet som Offer for
Lokalets Sundhedsfarlighed, blev 1845 den
udmærkede Historiker Chr. Lange Rigsarkivar,
og dermed træder R.’s videnskabelige Karakter
fuldt frem. I Lange’s Tid forøgedes R. med
Universitetets store Diplomsamling og den
1830 erhvervede »München-Samling« (Olaf
Engelbrektssøn’s og Christian II’s Arkiver) samt
med de 1851 fra Danmark afgivne Arkivsager.
Fra 1866—1914 var R. til Huse sammen med
Stortinget i den ny for begge Institutioner
opførte Bygning ved Eidsvolls Plads; det
rummelige Lokale tillod nu Indlemmelse af
Regeringsdepartementernes og de tre sydlige
Bispedømmers Lokalembedsmænds ældre Arkivalier (for
Lokalarkiver er der oprettet Statsarkiver i
Trondhjem, Bergen og Hamar). Efteraaret 1914
flyttede R. over til det i Norges Banks gamle
Hus nyindrettede Lokale med tilbygget
Magasin. Det gamle Arkivlokale i
Stortingsbygningen er fremdeles indtil videre forbeholdt
Statsarkivet i Oslo med de ældre lokale
Embedsarkiver fra Oslo og Agder Bispedømmer.
Rigsarkivarer efter Lange har været P. A. Munch,
M. Birkeland, H. J. Huitfeldt Kaas, E.
Hertzberg og (siden 1912) K. Koren.
(C. Br.). Wt. K.
Rigsbankdaler. Ved Forordningen af 5.
Januar 1813 hlev der indført en ny Møntfod i
Danmark, »Rigsbankmøntfoden«, og det
bestemtes, at alle de forsk. i Omløb værende
Pengerepræsentativer skulde erstattes med
Rigsbankens Sedler. Den hidtil gældende Møntenhed,
»Courantdaleren«, afløstes af »Rigsbankdaleren«,
og Courantsedlernes Værdi reduceredes til 5/48
af den paalydende Sølvværdi, og 6 Rigsdaler
Courant ombyttedes med 1 Rigsbankdaler.
Th. O.
Rigsbanken, se Bank, S. 629.
Rigsdag bruges i sædvanlig Tale omtr. paa
samme Maade som det tilsvarende »Parlament«
til Betegnelse af de forsk. Staters
repræsentative, lovgivende Forsamlinger i Alm., uden
Hensyn til, hvorledes disse ellers i deres
særlige Landes Sprogbrug benævnes. I mere
stringent Forstand anvendes Ordet om de
Folkerepræsentationer, der udtrykkelig i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
