- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsembedsmænd - Rigsfane, norske - Rigsforsamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Reformationen end i ældre Tid. Et nyt
Rigsembede tilkom 1576, da der oprettedes et
Embede som Rigsadmiral.

Retten til at udnævne R. tilkom til alle Tider
Kongen, men ved Haandfæstningen af 1648
tillagdes der Rigsraadet en Forslagsret,
hvilken allerede under Kristian IV faktisk var
blevet udøvet m. H. t. Marskembedet, der endog
en enkelt Gang var blevet besat ved Valg af
Adelen. Det var ogsaa i senere Tid af denne
Stand, at R. toges, hvilket efter Reformationen
ogsaa gjaldt om Kansleren, der i Middelalderen
havde været gejstlig. Af Rigsraadet var R.
allerede i 15. Aarh. regelmæssigt og senere altid
Medlemmer og tog som saadanne uden Hensyn
til Anciennetet Sæde foran de andre Raader,
saaledes at Rangfølgen var Hofmester, Kansler,
Marsk, Admiral og Rigskansler.

Ved Forfatningsforandringen 1660 bortfaldt R.
tilligemed Rigsraadet, men fl. af Titlerne
bevaredes dog endnu nogen Tid som Benævnelser
for Præsidenterne i de ny Regeringskollegier.
P. J. J.

Rigsfane, norske, se norske Flag og
R. (med Akvarel).

Rigsforsamling. For Danmarks Vedk.
sigtes ved R. til den af Kong Frederik VII efter
Martsministeriets Dannelse ved Kundgørelsen af
4. Apr. 1848 bebudede Forsamling af saavel
konge- som folkevalgte Medlemmer med det
Hverv at drøfte og med Kongen enes om en
ny Forfatning, omfattende Kongeriget og
Sønderjylland, »Danmarks Rige«, som det kaldes
i det gamle Lovsprog. En hertil udarbejdet
Valglov blev umiddelbart derefter forelagt
Provinsialstænderne (s. d.), som sammen traadte
først i Roskilde og derefter i Viborg med Grev
Sponneck som kgl. Kommissarius, medens
Krigsforholdene hindrede de slesvigske Stænders
Indkaldelse, og, skønt Kampen mod de ydre
Fjender selvfølgelig i første Række satte
Sindene i Bevægelse, udviklede der sig
efterhaanden et livligt Valgrøre mellem de daværende 3
politiske Partier, de Gammelkonservative, de
Nationalliberale og Bondevennerne. Valgene
foregik 5. Oktbr, og 23. næstefter mødte R., i
hvilken de nævnte Partier var nogenlunde
ligelig repræsenterede, paa Christiansborg Slot
under alm. Forventning fra Befolkningens Side.

Den talte 150 Medlemmer, hvoraf 48
kongevalgte, deraf 5 for Island og 1 for Færøerne, og
satte Prof. J. F. Schouw, der allerede i
Stændertiden havde vundet et højt anset politisk
Navn, paa Formandsstolen. Af Ministeriet
indbragtes straks ved Samlingens Beg. et
Grundlovsudkast, i hvis Indhold vistnok, ved Siden af
Tscherning og Orla Lehmann, Monrad har haft
den væsentligste Andel, og der blev efter en
udførlig og indgaaende første Behandling af
dette nedsat et større Udvalg, hvis
Hovedordfører det faldt i Krieger’s besværlige, men
ærefulde Lod at blive. I Efteraarets Løb maatte
Martsministeriet vige Pladsen for
Novemberministeriet, i hvilket Grev A. V. Moltke vel
bevarede Konseilspræsidiet, hvorimod Monrad
afløstes af Madvig, Tscherning af General C. F.
Hansen og Lehmann af Prof. H. N. Clausen;
men dette standsede dog ikke i nogen
nævneværdig Grad Forhandlingerne i Forsamlingen,
til hvilken i øvrigt ogsaa adskillige andre
Opgaver henvistes, bl. a. Tilvejebringelsen af en
Lov om alm. Værnepligt, som under 12. Febr
1849 fik kgl. Stadfæstelse.

Medens der forholdsvis hurtig opnaaedes
nogenlunde Enighed om de større alm.,
statsretlige Emner, saasom om Kirkens og Statens
gensidige Forhold, om Kongedømmets og den
udøvende Magts Stilling, om den dømmende
Myndighed og de statsborgerlige Rettigheder og
Pligter, blussede derimod Striden om
Sammensætningen af den fremtidige lovgivende
Forsamling — rigtignok ogsaa et af de
(allervigtigste Spørgsmaal — saa heftig op, at det et
Øjeblik saa ud til, at det hele Arbejde skulde være
spildt. Martsregeringsudkastet havde været
bygget paa Tokammersystemet med et Folketing
og et Landsting ligesom nu, men der var
foreslaaet ens Valgret til begge Kamre, saaledes at
Valgbarheden til det Ting, som nærmest skulde
hævde de konservative Interesser, knyttedes til
40-Aars-Alderen og Diætløshed. Om dette Punkt
delte Udvalget sig i ikke færre end 5
Mindretal, af hvilke de to stillede Forslag om
Indførelse af Etkammersystemet, medens de tre
andre holdt paa to Kamre, men i øvrigt hver
gik sine Veje. Intet af disse Forslag formaaede
at vinde et Flertal i Salen, men omsider
fremkom et Kompromis ell. Mæglingsforslag, efter
dets Stillere kaldet »det Brun-Jespersen’ske«, til
hvilket Novemberregeringen sluttede sig, og for
hvilket der ved Afstemningen i Slutn. af Maj
afgaves 68 Stemmer mod 66, og dette Forslag
blev, da den Gruppe i Forsamlingen, som
nærmest havde Balthazar Christensen til Fører,
med Opgivelse af sin hidtidige Modstand havde
afgivet Erklæring om i Betragtning af de
vanskelige Tidsforhold og den af Regeringen
indtagne Stilling at ville tiltræde det, ved
Afstemningen 25. Maj 1849 endelig vedtaget med 119
Ja, 4 Nej; 1 stemte ikke og 26 var fraværende.
Af Nejstemmerne og de fraværende fandt 10 sig
foranledigede til skriftlig at gøre Rede for det
af dem indtagne Standpunkt (deriblandt Ørsted,
Algreen Ussing, David, Wegener, Mynster, den
ældre Scavenius o. fl.).

Efter at derpaa nogle mindre Forhandlinger
om enkelte Punkter i den selve
Grundlovsforslaget supplerende Valglov var tilendebragte,
fik Forslaget i dets saaledes vedtagne Skikkelse
i et højtideligt Slutningsmøde 5. Juni 1849 i
Kongens Nærværelse Stadfæstelse af denne som
fremtidig Grundlov for Danmarks Rige med
Ophævelse af Frederik III’s Kongelov af 14. Novbr
1665. Ordningen af det statsretlige Forhold til
Sønderjylland udsattes til efter Krigens
Tilendebringelse. Dermed var R.’s Hverv og Saga
afsluttet. (Litt.: »Forhandlingerne paa den
grundlovgivende Rigsforsamling« [2 Bd, 1849];
J. A. Hansen, »Vor Forfatnings Historie« [4
Bd, det sidste dog ej fuldført]; N.
Neergaard
, »Under Juni Grundloven« [2 Bd]. I
Konstantin Hansen’s store Maleri paa
Frederiksborg-Museet gives en interessant
Fremstilling af Slutningsmødet med Portrætter af de
Mænd, som har haft fremragende Del i
Grundlovsværket).
(C. V. N.). K. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free