Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsforsamlingen paa Eidsvold - Rigsforsikringsanstalten - Rigsforstander - Rigsgreve - Rigsgældsfuldmægtige - Rigsgældskontoret - Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsforsamlingen paa Eidsvold, se
Norge, »Historie«, S. 197 ff.
Rigsforsikringsanstalten er den af den
norske Stat oprettede Centralorganisation til
Formidling af den lovfæstede Socialforsikring;
Anstalten traadte i Virksomhed 1. Juli 1895.
Forsikringen omfatter f. T. (1925): 1)
Ulykkesforsikring for Industriarbejdere (Love af 13.
Aug. 1915 og 19. Juli 1918); traadte i Virksomhed
ved R.’s Start. 2) Ulykkesforsikring for Fiskere
m. v. (nugældende Lov af 10. Dec. 1920); traadte
i Virksomhed 1. Jan. 1909. 3) Sygeforsikring
(Love af 6. Aug. 1915, 15. Juni 1917, 23. Juli
1918 og 10. Decbr 1920); i Virksomhed 3. Juli
1911. 4) Ulykkesforsikring for Sømænd (Love
af 18. Aug. 1911, 30. Juli 1915, 15. Juni 1917 og
19. Juli 1918); i Virksomhed 1. Jan. 1913. R.
ledes af en Bestyrelse paa tre Medlemmer,
bestaaende af en administrerende Direktør og to
af Kongen opnævnte Mænd, et teknisk kyndigt
og et retskyndigt Medlem: hertil kommer det
underordnede Personale. Til R. blev af Staten
for Budgetaaret 1924—25 bevilget 6570205 Kr,
heraf som Statens Andel af
Sygeforsikringspræmierne 5500000 Kr, som Bidrag til
Fiskerforsikringen 242000 Kr, til Udredning af
Erstatning i Anledning af Ulykker 10000 Kr og til
Skadeserstatning ved Dødsfald, der skyldes
Fiskerinæringens Udøvelse, 12O0O Kr.
Wt. K.
Rigsforstander kaldes i Danmark, jfr. Grl.
1915 § 8 og L. 11. Febr 1871, den Stedfortræder
for Kongen, der skal føre Regeringen, naar
Kongen, f. Eks. p. Gr. a. Umyndighed, Sygdom
ell. Fraværelse er forhindret fra selv at gøre
det, og der heller ikke findes en
regeringsdygtig Tronfølger, der kan overtage
Regeringens Førelse. Normalt tilkommer det Kongen
selv at indsætte en R., f. Eks. naar Kongen
rejser ud af Landet; kun, naar det drejer sig om
før Kongens Død at indsætte en R. for den
umyndige Tronarving, skal yderligere
Rigsdagens Samtykke indhentes. Er imidlertid
Kongen f. Eks. ved pludselig Sygdom forhindret fra
at træffe Bestemmelsen, tilkommer Valget den
forenede Rigsdag, hvis Indsættelse af en R.
anses fornøden. R. skal være en myndig og til
Tronen arveberettiget Prins ell. en fuldmyndig
Mand, som har dansk Indfødsret, og han skal
altid tilhøre den evangelisk-lutherske Kirke.
Efter Lov 4. Marts 1921 kan Kvinder dog ikke
længer anses for udelukkede, men hidtil er en
Prins altid blevet udnævnt til R.
R. træder m. H. t. alle kgl. Beføjelser helt i
Kongens Sted og nyder ogsaa den samme
Ansvarsfrihed som denne; Kongens personlige
Ærerettigheder nyder han dog ikke og har
heller intet Krav paa Aarpenge. Medens i
Sverige Kongen ved Rejse til fjernere Dele af
Riget kan overdrage Regeringens Førelse i visse
Sager til en Del af Statsraadet, er en saadan
Deling af Regeringsmagten mellem den
fraværende Konge og den regerende R. ikke hjemlet
i Danmark: den indsatte R. er altsaa Regent
over hele Rigets Omraade. Herimod syndedes
dog tidligere gentagne Gange ved Kongens
Bortrejse til Island og Færøerne 1874 og 1907, idet
Kongen beholdt Regeringens Førelse for de
nævnte fjernere Landsdeles Vedk. Men efter at
Island er blevet amerkendt som et selvstændigt
Kongerige, der regeres ikke af Danmarks, men
af Islands Konge, iagttoges det strengt korrekt
ved Kongens Rejse til Island, Færøerne og
Grønland 1921, at Kongen ved sin Afrejse fra
Hovedstaden overdrog Regeringsførelsen paa
hele den danske Stats Omraade, deri indbefattet
Færøerne og Grønland, men ikke Island, til
Prims Harald som Rigsforstander, idet ogsaa
Tronfølgeren var med paa Rejsen.
Lgn. Regler om Indsættelsen af R. i Tilfælde
af Monarkens Forhindring kendes i andre
monarkiske Lande, dog saaledes at det uden
for de tre nordiske Kongeriger sædvanligt kun
er Monarkens Umyndighed ell. Sygdom —
derunder navnlig Sindssygdom — der begrunder
Indsættelse af R., idet Monarken ikke her blot
p. Gr. a. Rejse til Udlandet behøver at
fratræde Regeringens Førelse. I øvrigt kan ogsaa
andre Omstændigheder, f. Eks., at
Forfatningsforholdene i et Land endnu ikke endeligt er
klarede, medføre Indsættelse af en R. Saaledes
var for ikke at gaa tilbage til de ældre Tider,
da Sturerne og Gustav Vasa under
Brydningerne i Unionstiden var R. i Sverige, i nyere
Tid General Mannerheim R. i Finland efter det
røde Oprørs Nedkæmpelse 1918 til Indførelsen
af Regeringsformen af 21. Juni 1919, hvorved
endeligt fastsloges, at Finland skulde være en
Republik og ikke som en Tid paatænkt et
Kongerige, ligesom Admiral Horthy siden 1920 endnu
(1925) er R. i Ungarn, der trods den tidligere
Konges Forjagelse statsretligt vedvarende
betragtes som et Monarki, men med en ledig
Trone.
K. B.
Rigsgreve, se Greve, S. 108.
Rigsgældsfuldmægtige, se
Rigsgældskontoret.
Rigsgældskontoret, et i Sverige 1789
oprettet Kontor, der har, uafhængigt af Regeringen,
men under Ledelse, Tilsyn og Forvaltning af
Rigsdagen, at forvalte Statsgælden og iværksætte
Rigsdagens Beslutninger ang. Optagelse af ny
Laan. Den egl. Ledelse af Kontoret sker
gennem 7 af Rigsdagen valgte Fuldmægtige, og
Kontrollen over disses Forvaltning føres atter
af Rigsdagens Revisorer, Rigsdagens
Bankudvalg og af Kamrene selv. De til
Rigsgældsværket hørende og anslaaede Midler maa ikke
under noget Paaskud tages derfra ell. anvendes
til andet Brug end det, Rigsdagen har bestemt.
K. B.
Rigshofmester (»Danmarks Riges
Hofmester«) kaldtes fra Middelalderens Slutn. til 1660
den øverste af Rigsembedsmændene. En
Hofmester nævnes første Gang under Valdemar
Alterdag, men indtog da en ret tilbagetrukken
Stilling; han var en ren Hofembedsmand, der
forestod Hofholdningen. I Løbet af 15. Aarh.
steg Embedet imidlertid i Bet., dels ved efter
Drostembedets Ophør at overtage en Del af
dettes Funktioner, dels ved i længere Tid efter
1441 at blive beklædt af fremragende
Adelsmænd, hvis personlige Anseelse bidrog til at
give Embedet større Glans. Ved Aarhundredets
Slutn. var Udviklingen fuldendt. Hofmesteren
var nu bleven Rigsembedsmand, en Forandring,
der ogsaa gav sig til Kende i hans Titel; i St f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
