- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
184

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigshospitalet i Kbhvn - Rigshospitalet i Oslo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afdelinger, der ligger hver paa sin Side af
»Grønnegaarden«, et rummeligt Haveanlæg, hvor
Patienterne kan opholde sig. Sygestuerne er
anbragte i 10 toetages Pavilloner, Halvdelen
medicinske og Halvdelen kirurgiske. For hver af
disse 2 Pavillongruppers Vedk. gælder, at
Pavillonerne indbyrdes er forbundne ved en
lukket Gang, der paa med. Side fortsættes til med.
Auditorium og paa kir. Side til
Operationsbygningen. En Pavillon paa hver Side optages af
en Officiantgang for hver af de 2 med. og de 2
kir. Afdelinger; hver Officiantgang har 11
Senge; alle de øvrige er bestemte for
Fællesstuepatienter, 25 i hver Etage, fordelte i Stuer
fra 1—12 Senge, af hvilke dog de større ved
spanske Vægge er delte i mindre Rum. I hver
Etage findes et Opholdsrum for Patienter oven
Senge, Badeværelse, Tekøkken m. m. I
Isolationsbygningen, der i Baggrunden afslutter
Grønnegaarden, findes med. Isolationsstuer i
den ene Ende, kir. i den anden, medens Midten
af Bygningen optages af Hospitalets Kirke.

Specialafdelingerne er installerede hver i sin
Bygning paa 2 à 3 Etager, i hvilke der tillige
findes Lokaler til poliklinisk Behandling;
Børnepoliklinikken er dog indrettet i en
selvstændig Bygning. Den med. og den kir. Poliklinik
samt Nervepoliklinikken har Lokaler i den
Bygning, hvor Afdelingen for Øre-, Næse- og
Halssygdomme findes.

Fødeafdelingerne og de ovenn. til disse sig
sluttende mindre Afdelinger er anbragte i en
stor 4-fløjet Bygning paa 3 Etager, opført efter
Korridorsystem; den har selvstændig Indkørsel
fra Juliane Marie’s Vej. Sygestuerne har fra
1 til 5 à 6 Senge, de fleste er til 2 ell. 4
Patienter. I Bygningen findes Boliger for de til
Afdelingerne hørende Læger, Jordemødre og
Sygeplejersker samt Lokaler for
Jordemoderskolen og Værelser til 37 Elever paa denne.

Endelig er der 1918—19 opført en Bygning,
der rummer Hospitalets Røntgen- og Lysklinik.

Medens Sygeplejerskerne paa Special- og
Isolationsafdelingerne har Bolig paa disse, bor
Sygeplejerskerne paa de med. og kir.
Afdelinger i en særlig Bygning; hver har sit
Soveværelse; tillige findes der Spisestue og forsk.
Opholdsrum. I samme Bygning er
Sygeplejerskolen med Plads til 38 Elever.

Fra Kedelhuset tilføres der hele Hospitalet
Varme og varmt Vand. Damp- og
Vandledningerne føres gennem underjordiske Tunneler,
der er over Mands Højde, ud til de forsk.
Bygninger; i disse Tunneler er tillige anbragt
elektriske Ledninger og Telefonledninger.

I Nærheden af Kedelhuset ligger Køkken- og
Vaskeribygningen, hvor al Mad til Patienter og
Funktionærer tilberedes og hele Hospitalets
Vask udføres.

R. optager Patienter fra hele Landet og har
mange Fripladser. Det er det Hospital, hvor de
lægevidenskabelige Studerende faar en meget
væsentlig Del af deres Undervisning og
Uddannelse; dette giver sig rent udvortes til Kende
ved Hospitalets rige Forsyning med Auditorier
og Laboratorier, men Undervisningshensynet
har for øvrigt ogsaa paa mange andre
Omraader sat sit Præg ved Hospitalets Indretning og
Udstyrelse. Det ejes og drives af Staten; dets
Administration ledes af en direkte under
Undervisningsministeriet staaende Direktør, der
ved sin Side har et Lægeraad, bestaaende af
Hospitalets Overlæger.

Hospitalets Opførelse og Montering i Aarene
1905—10 kostede c. 8700000 Kr, hvorhos den i
1918—19 tilkomne Bygning for Røntgen- og
Lysklinikken kostede 340000 Kr. Hospitalets
Bygninger opføres nu til en Værdi af 10500000 Kr
og Inventaret til 4450000 Kr. Ved Bedømmelsen
af Udgiften maa Hospitalets Egenskab af
Undervisningsanstalt for Landets vordende Læger
og Jordemødre tages med i Betragtning. Om de
lægevidenskabelige Institutter, se
Universitetsinstitutterne.
(A. Seidelin). H. F. Øllgaard.

Rigshospitalet i Oslo oprettedes 1826 efter
en under 4. Oktbr 1814 fra det kgl. norske
Sundhedskollegium til Regeringen indsendt
Forestilling, der bevirkede, at Stortinget efter
dennes Forslag i de flg. Aar bevilgede til et
Fond til Indretning af et alm. Hospital (og en
Fødselsstiftelse), hvor de medicinske studerende
kunde faa praktisk Undervisning i
Sygebehandling. Siden 1815 havde man paa forsk.
Maader forsøgt at afhjælpe Savnet af en saadan
Skole, navnlig ved at Professorerne Sørenssen
og Thulstrup gav Undervisning henh. i
medicinsk og kirurgisk Klinik ved Byens civile
Sygehus. Efter at forsk. Planer og Forslag om
Indkøb af Tomt og Bygning for det vordende R.
var drøftede, bestemtes det (kgl. Resol. 14.
Novbr 1822), at Oslo By skulde overdrage sine
to Sygehuse til Staten, og 16. Oktbr 1826
aabnedes R.’s Hovedafdeling (det forrige militære
Sygehus paa Hjørnet af Akersgaden og
Hospitalsgaden) med Plads til 100 medicinske og
kirurgiske Syge, og 1. Novbr 1826
Filialafdelingen (det forrige civile Sygehus i Lille
Strandgade) med Plads til 55 Hudsyge. Der ansattes 2
Overlæger (Sørenssen og Thulstrup), 2
Reservelæger og 2 Kandidater. Uagtet en ny Bygning
(fuldført 1842) skaffede yderligere Rum for 110
Syge i Hovedafdelingen, og uagtet
Filialafdelingen sløjfedes 1844 p. Gr. a. ringe Søgning, og en
Afdeling for Hudsyge indrettedes i det egl. R.,
medførte den Omstændighed, at R. fra 1. Jan.
1845 overtog Forplejningen af Oslo Fattigvæsens
Syge, en saadan Forøgelse af Sygebelægget, at
Spørgsmaalet om større Plads maatte optages.
Efter at en Plan om Udvidelse af det gl. R.
var opgiven, og ny Tomt (c. 4 ha) erhvervet
(der, hvor det nuv. R. er beliggende, mellem
Pilestrædet, Nordal Brun’s Gade og Lange’s
Gade), gav Stortinget 1866 den første Bevilling
til forberedende Arbejder for et nyt R. Forsk.
Omstændigheder bevirkede, at Bygningernes
Fuldførelse trak i Langdrag, saa at de først
kunde tages i Brug Juli 1883. Dette
Bygningskompleks, som opførtes efter Tegning af
Arkitekt Schirmer, og som med Inventar kostede
1735651 Kr, omfattede 3 Pavilloner under eet
Tag for kirurgiske og 3 for medicinske Syge,
1 Bygning for Hudsyge, 1 for Administration,
Bolig for Reservelægerne m. m., 1 for det
patologisk-anatomiske og kemiske Laboratorium
samt fl. Bygninger for Økonomien, Vask, Bad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free