- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
195

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riis, Jacob August - Riisbrigh, Børge - Riisbrigh, Frederik Christian - Riise, Anna Sophie Louise - Riise, Johan Christian - Riis-Magnussen, Adolf - Rijkaert - Rijksdaalder - Rijnsburg - Rijsen - Rijswijk - Rikab - Rikochet - rikochettere - Riksdaler - Rikser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amerika, hvor han efter at have været Tømrer,
Minearbejder m. m. blev Journalist og i 30 Aar
var Politireporter. Han blev en meget anset
amer. Borger og gjorde (delvis i Forbindelse
med Roosevelt, hvis Ven han var) et betydeligt
filantropisk Arbejde, om hvis Resultater han
udgav fl. Bøger. Efter hans Død blev stiftet en
Liga, der bærer hans Navn, til Hjælp for
Danske i Amerika. Hans Erindringer The Making
of an American
(1901) blev oversat paa Dansk
1912.

Riisbrigh [’ri.sbrik], Børge, dansk Filosof,
f. 1731 i Vejlby paa Fyn, d. 18. Apr. 1809 i
Kbhvn, studerede Teologi, var 1767—1803 Prof.
i Filosofi. R.’s Filosofi er den tyske
Oplysningstids; som sin Lærer Gunnerus var han stærkt
paavirket af Wolf og Baumgarten, senere
optog han fl. af Kant’s Tanker. For de
Studerende havde han som Prof. stor Bet. Af hans
Værker fremhæves: Prænotationes philosophicæ
(1775), »Undersøgelse« (»Vidensk. Selsk.’s Skr«
1801) og en Overs. af Diogenes fra Laërtes’
filos. Historie (udg. 1812).
(A. T-n).

Riisbrigh [’ri.sbrik], Frederik
Christian
, dansk Søofficer, f. 13. Juli 1754, d. 29.
Septbr 1835. R. blev Officer 1773, avancerede
til Kontreadmiral, fik Afsked 1815, men 1833
fornyet Afskedspatent som Viceadmiral. 1778—83
gjorde han Tjeneste paa den eng. Flaade under
de berømte Admiraler Rodney og Hood og
deltog i adskillige store Søslag i de vestindiske
Farvande. I Slaget paa Reden 2. Apr. 1801 var
han Chef for Blokskibet »Vagrien« og kæmpede
som en Helt.
C. W.-S.

Riise, Anna Sophie Louise, f. Holm,
dansk Operasangerinde, f. i Kbhvn 18. Aug.
1838, d. smst. 12. Febr 1872, Elev af H. Rung,
debuterede 5. Decbr 1861 som Vilhelmine i
»Ungdom og Galskab« og optraadte sidste Gang
5. Septbr 1871 som Nattens Dronning i
»Tryllefløjten«. Hendes ualmindelig høje og smukke
Sopranstemme i Forbindelse med en vel
udviklet Koloraturfærdighed og et vindende Ydre
gjorde hende meget anvendelig i de store
Sopranpartier, som, foruden de alt nævnte,
Susanna i »Figaro’s Bryllup«, Marie i
»Regimentets Datter«, Mathilde i »Wilhelm Tell«, Anina
i »Søvngængersken« o. s. v., ligesom hun ogsaa
optraadte i Syngestykket og Vaudevillen.
S. L.

Riise, Johan Christian (1794—1875),
Inspektør ved det kjøbenhavnske Klasselotteri
(1838—63), udgav det bekendte »Arkiv for
Historie og Geografi« (75 Bd, 1820—38) og
»Historisk-geografisk Arkiv« (75 Bd, 1839—64)
foruden et Par Tidsskrifter for Ungdommen
(»Magasin for Ungdommen«, 5 Bd, 1818—20;
»Bibliothek for Ungdommen«, 8 Bd, 1835—38; »Nyt
Bibliothek for Ungdommen«, 9 Bd 1839—43),
Oversættelser m. m. 1842—44 var han Medudgiver
af »Borgervennen«.

Riis-Magnussen, Adolf, dansk Komponist,
f. 26. Juni 1883 i Kbhvn, Elev af Orla Rosenhoff
og Carl Nielsen, i Klaver af Henrik Knudsen.
Debuterede 1910 med »Fem Sange«, der straks
vakte Opmærksomhed, efterfulgte af en Rk.
Sange, dels for én Stemme, dels for blandet Kor,
af en Strygekvartet (H-moll), en Symfonisk
Suite (Palækoncerterne 1916) samt et Hefte
Smaasange i folkelig Stil, alt aabenbarende en
Personlighed, klangligt og fint musikalsk
orienteret.
A. H.

Rijkaert [’ræ^ika.rt], se Ryckaert.

Rijksdaalder [ræjks’da.ldər] ældre nederl.
Sølviraønt à 2 1/2 Gylden, først præget under
Kong Louis i St f. den burgundiske Daler,
Raavægt 26,303 g og Finhed 0,913, dernæst efter L.
af 28. Septbr 1816 som Handelsmønt 28,078 g,
0,868 fint Sølv (Sølvdukat); siden 20. Marts 1839
gældende Mønt i Holland af Raavægt 25 g, af
Finhed 0,945 = 3 Kr 75 Øre.
(N. J. B.). Th. O.

Rijnsburg [’ræ^insbørk], By i den holl. Prov.
Zuidholland, 5 km NV. f. Leiden, ved Oude
Rijn, har (1920) 3934 Indb.
G. G.

Rijsen [’ræ^isə(n)] (Rijssen), holl. By, Prov.
Overijssel, c. 35 km SØ. f. Zwolle, har Jute- og
Bomuldsindustri, Blegerier og (1920) 7140 Indb.
G. G.

Rijswijk [’ræ^isvæjk], By i nederlandsk
Provins Zuidholland, lidt SØ. f. Haag, har (1920)
8990 Indb. R. er kendt ved Freden 1697, der
sluttedes ved Sveriges Mægling mellem
Frankrig og de forenede Magter Storbritannien, den
nederlandske Republik og Spanien. Ludvig XIV
tilbagegav alle sine Erobringer i Katalonien og
de sp. Nederlande, anerkendte Vilhelm III som
Konge i England og afstod alle Erobringerne i
Tyskland med Undtagelse af Strassburg.
(Joh. F.). G. G.

Rikab (arab. ɔ: Stigbøjle) ell. rigtigere
R.-i-Humajun (den kejserlige Stigbøjle) var tidligere
i det tyrkiske Hofsprog Betegnelsen for en
højtidelig Modtagelse hos Sultanen. Udtrykket
stammer sandsynligvis fra ældre Tid, da de
tatariske Rytterfyrster gav Audiens siddende
til Hest, og den Modtagne berørte ell. kyssede
Fyrstens Stigbøjle.
J. Ø.

Rikochet [-’sjæt] (fr.), se afprelle.

rikochettere [rikåsjə’te’rə] (fr.) (Projektiler),
springe op fra Jorden (se afprelle).

Riksdaler, sv. Regningsenhed 1664—1874 à
48 Skilling og siden 1856 à 100 Øre, i Beg. 14 4/9
lødig, af Finvægt 25,6973 g, siden 1777 R.
Species; efter L. af 25. Juni 1830: Raavægt 34,006
g af 0,750 Finhed; Papirsriksdaler à 3/8
og R. Riksgäld à 1/4 R. Species. Iflg. L. af 3.
Febr 1855 R. Riksmønt, ren Sølvfod = 1 R.,
tidligere Riksgäld. Ved Overgangen til
Guldmøntfod 1875 regnet = 1 Krona.
(N. J. B.). Th. O.

Rikser (Rallidæ) kaldes en Familie af
Sumpfugle med over 200 Arter, fordelte i talrige,
ofte kun lidet adskilte Slægter. Det er
middelstore ell. mindre Fugle med et lige, ret langt,
fra Side til Side fladtrykt Næb, lille Hoved,
korte, hvælvede Vinger, hvis yderste Svingfjer
er de korteste, og ret høje Ben, der er nøgne
til lidt over Hælen; Tæerne er lange, hos nogle
forsynede med Hudfolder til Svømning;
Bagtaaen er lille og sidder ret højt. Halen er
meget kort, ofte skjult under Dækfjerene.
Farverne er oftest mørke, hos nogle Arter dog ret
iøjnefaldende, ens for Han og Hun, medens
Ungerne ofte er forsk. fra de gamle. I
Benbygningen er særlig Brystbenet paafaldende med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free