- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
198

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimbert - Rimbeygla - Rimella - Rimer - Rimesse - Rimestad, Christian - Rimestad, Christian Vilhelm og Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synes at være blevet udrettet mindre for
Missionen i Norden i hans Tid end under hans store
Forgænger. R., hvis eget Liv skildres i en kort
efter hans Død affattet Levnedsbeskrivelse,
anses for Forfatteren af det vigtige Kildeskrift
»Ansgar’s Levned«. (Litt.: Dehio, »Gesch.
d. Erzbistums Hamburg-Bremen«, I; A. D.
Jørgensen
, »Den nordiske Kirkes
Grundlæggelse«).
J. O.

Rimbeygla [’ri.mbæ^igla] kaldes en gl isl.
tidsberegnende Afh., der findes i et af de
ældste isl. Haandskrifter (Gml. kgl. Saml. 1812, 4°);
den handler om det større Maanedtal, Epakter,
m. m., alt vedrørende Tidens Beregning. Her
findes en interessant Angivelse af en isl.
Astronom fra 12. Aarh., Odde, om Solens Gang, som
den viser sig paa det nordlige Island. Afh.
hidrører fra 12. Aarh. og er et af de interessanteste
sproglige isl. Mindesmærker. Udg. »Äldsta
delen af 1812«, udg. af L. Larsson 1883; Kålund og
Beckman, »Alfræði íslenzk« (1914—16). (Litt.:
F. Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II).
F. J.

Rimella [ri’mæl.a], By i det nordvestlige
Italien, Prov. Novara, ligger ved Martaleone i
Sesia-Dalen. (1911) 2500 Indb. R. er en gammel
tysk Koloni, der grundlagdes i 2. Halvdel af
13. Aarh. Det tyske Sprog er ved at dø ud,
efter at Skolen 1829 er blevet italiensk.
C. A.

Rimer (isl. rímur, Plur., Sing. ríma) kaldes
visse isl. Digte ell. Digtarter, der opstod i 14.
Aarh. og afløste den gl. Drapedigtning. Den
gamle, tunge Form afløstes nu af en lettere,
idet man anvendte 4-liniede Strofer (ogsaa
3-liniede), der rimer parvis; hvert Liniepar er,
som tidligere, forbundet med de normale
Rimbogstaver. Foruden Slutningsrimene kan ogsaa
Indrim anvendes, og disse kan stilles paa
meget forsk. Vis, hvorved Künstlerier let kan
indtræde og ogsaa indtraadte, hvilket bl. a. førte
til, at det hele blev mere ell. mindre tomt
Klingklang. Opr. bestod et saadant Digt af kun
een Afdeling, een ríma, men da Indholdet
tidlig hentedes fra en Saga, viste det sig
hensigtsmæssigt at dele det i Afdelinger (svarende til
Kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre
disse mindre ensformige blev de enkelte
Afdelinger affattede i forsk. Versemaal. Disse R.
blev meget hurtig overordentlig populære, idet
de fremsagdes med et vist rytmisk Foredrag
for Husets Befolkning om Aftenen i Vintertiden
og udgjorde saaledes hele Aarh. igennem, ja
næsten helt ned til vore Dage, Folkets vigtigste
aandelige Underholdning. Rimeligvis er de
ogsaa i en vis Periode blevne benyttede til at
danse efter (de kaldes ogsaa undertiden
»Danse«). I Forbindelse hermed staar sandsynligvis
den Omstændighed, at hver Afdeling (rime) i
Reglen indledes med et for sig selv staaende
Afsnit, der intet har med det øvrige Indhold
at gøre; det hedder mansöngr, egl.
Kvindesang (ell. Elskovssang). Her fremtræder
Digterens egne Følelser og Stemninger og især
hans Forhold til det andet Køn (deraf
Navnet); det er smaa lyriske Digte, der ofte er
værdifulde og stemningsrige; desværre bliver
de ogsaa hurtig stereotype og trivielle.
Hovedindholdet af R. er hentet fra den hist. Litt.,
Sagaerne, for største Delen fra de uhistoriske
og opdigtede Sagaer, der, fordi de var
forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er
digtede over Emner fra de hist. Sagaer,
deriblandt den ældste R., Olafsrima (om Olaf den
Helliges Fald) af Einar Gilsson. Ogsaa
humoristiske Emner behandledes, Skíðaríma. Som
bemærket digtedes R. helt ned til vore Dage,
og en af Landets betydeligste Digtere fra den
senere Tid, B. Gröndal, er bl. a. Forf. til R.
Efter Reformationen paadrog R. sig den
nidkære Gejstligheds Mishag; Præsterne
opfordrede til at hente Emner fra Biblen, og
saadanne R. blev ogsaa digtede, men de vandt
ingen Popularitet, og det lykkedes ikke at faa
Bugt imed de gamle. Det blev først i 19. Aarh.,
at R. blev alvorlig truede ved ny
Smagsretninger og ny Digtningsarters Opstaaen, og nu maa
deres Dage siges at være talte. En af de
vigtigste sidste Rimedigtere var S. Breiðfjörð.
(Litt.: J. Þorkelsson. »Om Digtningen
paa Island i 15. og 16. Aarh.« [1888]; F.
Jónssen
, »Oldn.oldisl. Litteraturhistorie«, III. En
samlet Udg. af de ældste R. er besørget under
Titlen »Rímnasafn« ved F. Jónssen 1907—22).
F. J.

Rimesse, se Remise.

Rimestad, Christian, dansk Forf., f. paa
Frederiksberg 30. Jan. 1878. R. blev Student
1895, tog Magistergraden i fr. Sprog og Litt.
1903. Efter fl. Ophold i Paris udgav R. en
Digtsamling »Aftnerne« (1905), der ligesom de
senere »Ilden og Asken« (1908) og »De høstlige
Hymner« (1910) vidner om stærk Paavirkning
af nyfransk Poesi; navnlig i sin Bestræbelse
for at undgaa det alm. kan R.’s Digtning til
Tider nærme sig det søgte, men er altid
præget af sin Forf.’s kræsne Smag og Lydhørhed
for Stemninger, saaledes ogsaa den senere
Samling »Kærlighedsdrømmerier« (1920). Sit
Kendskab til fr. Poesi i 19. Aarh. har R. fremdeles
dokumenteret ved en Bog om dette Emne (1907)
og ved en Bog om Belgiens store Digtere
(Maeterlinck, Verhaeren [1915]). R. har
endvidere virket som Litteraturkritiker i Dagbladet
»Politiken« og i forsk. Tidsskrifter, og i Bogen
»Fra Stuckenberg til Seedorf« (1922) har han
givet en sympatetisk og fint forstaaende
Skildring fra den »lyriske Renaissances« Dage i
Danmark.
J. Cl.

Rimestad, 1) Christian Vilhelm,
dansk Politiker og Redaktør, f. 17. Jan. 1816,
d. 11. Aug. 1879. Han blev 1832 Student og
allerede n. A. Lærer ved Borgerdydskolen i Kbhvn
(særlig i Geografi), 1846—53 Bestyrer af denne.
Som ivrig Demokrat tog han tidlig Del i
Bestræbelser for Arbejderklassens aandelige og
politiske Udvikling og øvede i lang Tid stor
Indflydelse paa dens Holdning. Han var 1852
Formand for Haandværkerdannelsesforeningen og
1853—56 for Arbejderforeningen i Kbhvn,
endelig 1860 Stifter og senere indtil sin Død
Formand for »Arbejderforeningen af 1860«, især
virkende som Foredragsholder. Efter gentagne
Gange forgæves at have søgt Valg til
Folketinget valgtes han 1854 for Kbhvn’s 8. Kreds
(Nyboder) og fastholdt denne Plads indtil 1866;
han sluttede sig straks til Venstre, stemte 1855

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free