Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimestad, Christian Vilhelm og Christian - Rimfakse - Rimfrost - Rimini - Rimini, F. da - Rimkrønike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Fællesforfatningen og var 1857 saare ivrig
for Næringsfrihedens Indførelse. 1858 blev han
endog Formand for Venstres Klub og var et
Par Aar Ordfører for Finansudvalget, men gik
senere over til det nationalliberale Parti. I en
Aarrække var han stadig Taler ved
Grundlovsfesterne, og ligeledes ved Kasino-Mødet i Marts
1863; han stemte 1865—66 for Grundlovens
Ændring. 1869—72 sad han paa ny i Folketinget,
men var uden Indflydelse. Efter 1870
stemmede han sig med al Kraft mod den
opvoksende Socialisme, men kunde ikke hemme dens
Fremgang; blev 1875 Medlem af Kommissionen
om Arbejdernes Forhold. Endvidere var han
1864—75 Redaktør af »Dagstelegraphen« og
derefter af »Nationaltidende« indtil Udgangen af
1878. Foruden nogle politiske Smaaskrifter
udgav han nogle Lærebøger i Geografi (bl. a. en
større 1857).
2) Christian, foreg.’s Broder, f. 22. Marts
1830, d. 4. Oktbr 1894, blev 1845 Student og
1851 cand. jur. Han gjorde 1852—61 Tjeneste i
Justitsministeriet, siden 1855 som Fuldmægtig,
og havde vigtig Del i Udarbejdelsen af
Lovudkastet om Sø- og Handelsretten 1859. Han
blev 1861 Overrets- og 1878 Højesteretsassessor.
1861 blev han tillige valgt til Folketinget, siden
1864 for Kbhvn’s 1. Kreds, og havde uafbrudt
Sæde her indtil 1884. Han indtog tidlig her en
vigtig Stilling, i de første Aar fortrinsvis i
Fagspørgsmaal, senere ogsaa i alm. politiske
Forhandlinger (var saaledes 1864 Ordfører for
Udvalget om Wien-Fredens Stadfæstelse). Ja fra
Midten af 1870’erne var han vel Højres egl.
Ordfører, og, da Hall 1880 trak sig tilbage, dets
anerkendte Leder. Han ejede vel ikke
Broderens svulmende Veltalenhed, men var dog
en dygtig og slagfærdig Taler. Han blev 1871
Medlem af den parlamentariske Kommission
om Vallø og Vemmetofte, 1872 af den
skandinaviske Møntkommission og 1868 samt paa ny
1892 af Kommissionen om Retsplejens
Omordning.
E. E.
Rimfakse, se Hrimfakse.
Rimfrost, se Rim.
Rimini, By i Mellemitalien, Prov. Forli,
ligger 46 km ØNØ. f. Forli ved Ausas
Munding i Marecchia og i Nærheden af denne Flods
Udløb i Adriaterhavet. (1911) 50850 Indb. i
hele Kommunen, dog kun c. 18000 i selve Byen.
R. har en frugtbar og veldyrket Omegn og
omgives endnu af Mure og Taarne. Af Ydre er
Byen tiltalende med sine mange gamle
Bygningsværker og sine to store Pladser, Piazza
Cavour og Piazza Giulio Cesare, paa hvilken
sidste staar en Søjle, hvorfra Cæsar skal have
talt til sine Soldater efter Overgangen over
Rubico. Af antikke Værker nævnes Augustus’
Triumfbue, der er 14 m høj og prydet af
smukke Skulpturer og rejstes af Indbyggerne 27 f.
Kr. som Tak for Restaureringen af Via
Flaminia, samt den 72 m lange, hvide
Marmorbro, Ponte d’Augusto, over Marecchia. Bl. de
middelalderlige monumentale Bygninger
fremhæves Domkirken, Templo Malatestiano, der er
bygget 1447—50, men ufuldendt, samt San
Giuliano med Malerier af Paolo Veronese og San
Girolamo. Endvidere nævnes Malatesta’s
Citadel, nu Fængsel, samt Raadhuset med en lille
Malerisamling. I Sammenligning med tidligere,
da Byen laa helt ude ved Kysten, er R. nu en
død By, hvis Befolkning lever af Silke- og
Sejldugstilvirkning, Skibsbyggeri, Fiskeri og lidt
Handel. Smaa Søskibe kan naa op til R. ad
den kanaliserede Marecchia; men Byen har
tillige en Havn ved denne Flods Munding. I
Nærheden heraf findes det kendte Badested Porta
marina, der ved Sporvogn staar i
Forbindelse med R. I Nærheden af Byen ligger
Familien Malatesta’s Stamsæde Verucchio. R.
har Lyceum, Gymnasium, Navigationsskole samt
et offentligt Bibliotek og er Sæde for en
Biskop.
R. er det gamle Ariminum, der opr. var en
rom. Militærkoloni, men senere blev Station
for Adriaterhavsflaaden og en betydelig
Handelsstad. R. laa dengang nærmere ved Havet,
der senere har trukket sig tilbage som Følge
af Flodernes Deltadannelser. Hertil kom, at R.
laa paa Overgangen fra Mellemitalien til
Po-Sletten og paa det vigtige Sted, hvor Via
Flaminia delte sig i Via Æmilia og i Vejen, der
førte N. paa langs Kysten. Under Eksarkatet
var R. den nordligste af de 5 Søhavne og
Fristæder (Pentapolis maritima). 359 var R. Sæde
for det Koncilium, der fordømte Arianismen.
1239 kom Familien Malatesta i Besiddelse af
Podesta-Værdigheden i R., som den besad,
indtil Byen 1500 indtoges af Cesare Borgia og 1503
maatte afstaas til Venedig. 1528 maatte Venedig
atter afstaa R. til Kirkestaten, hvor den forblev
til 1860. (Litt.: Tonini, Storia Riminese [2
Bd, R. 1860]).
(H. P. S.). C. A.
Rimini, F. da, se Francesca.
Rimkrønike, en Fremstilling af hist. Viden,
skrevet paa Vers; var i Middelalderen en yndet
Form for letfattelig og ofte livlig Fremstilling;
Forfatterne var ofte de samme, som forfattede
de store episke Ridderdigte. Berømte Arbejder
er bl. a. Robert Wace’s normanniske R. (Roman
de Rou) fra 12. Aarh. og den sv. »Erikskrönika«
fra Folkungetiden, skrevet 1320—21. En
Særstilling indtager den gamle danske R. ell.,
som den selv kalder sig, »Den danske Krønike«;
hver Konge træder frem fra de Dødes Verden
for at skrifte sit Livs Gerninger til Forbillede
ell. Advarsel for Efterslægten. Den er forfattet
c. 1430 og senere fortsat ned i Tiden, haves i
et Haandskrift fra 15. Aarh. og i plattysk
Oversættelse; det er den første danske Bog, der
haves trykt (1495 og oftere), og den spillede
en stor Rolle ved at gøre Sakse’s
Danmarkshistorie kendt i videre Kredse og overhovedet
som den eneste lettilgængelige Fremstilling af
Danmarks Historie, indtil Hvitfeld’s og siden
Holberg’s Historieværker fortrængte den. Den
er blevet efterlignet i den sv. »Lilla
Rimkrönikan« (1450’erne) og i en Del kortere Kongerim
fra 16. og 17. Aarh. Nyere Udg. haves ved
Molbech (1825), Ley (1841), Brandt (1858),
Budtz-Müller & Co. (1873, fotolitografisk efter Udg.
1495) og Holger Nielsen (1895—1911). (Litt.:
Rosenberg, »Nordboernes Aandsliv«, 2. Bd,
S. 372—394; J. Paludan, »Danmarks Litt.
i Middelalderen«, I, S. 108—115).
(A. O.). H. El.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
