Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Rimouski
- Rimsky-Korssakow, Nikolai
- Rimsza, Petras
- Rimsøstenen
- Rimte
- Rimturser
- Rimur
- Rin (se Rhinen)
- Rin (japansk Maal)
- Rinaldi, Rinaldo
- Rinalgi
- Rinck, Johann Christian Heinrich
- Rind
- Rind, Hans Christian Bull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rimouski [ri’muski], Flod i Dominion of
Canada, Prov. Quebec, udspringer i Notre Dame
Bjergene paa Grænsen til New Brunswick og
strømmer med nordlig Retning gennem County
R., hvor den danner fl. smukke Vandfald,
indtil den efter et Løb paa 100 km udmunder i St
Lawrence.
G. Ht.
Rimsky-Korssakow [’rimskij-’kårsakåf],
Nikolai, russ. Komponist (1844—1908), var
opr. Marineofficer og naaede forholdsvis sent
ganske at hellige sig til Musikken. 1871 blev
han Prof. ved
Konservatoriet i
Petrograd og
1872 Direktør
for den af
Balakirew stiftede
Musikskole;
endvidere var
R.
Musikinspektør for den russ.
Flaade og
Dirigent af
Symfonikoncerter i
Petrograd. —
Som Komponist
var R. en af
Førerne for den
ny-russiske
Skole. Han var
Programmusiker, og hans fremragende
Talent viste sig navnlig i hans Musiks Glød og
Farvepragt (oftest af en orientalsk Karakter),
i hvilken Henseende hans fortræffelige
Instrumentationskunst var en vigtig Faktor. R. har
udfoldet en ret betydelig Virksomhed; videst
kendt er hans orkestrale Programmusikværker
som »Antar«, »Sadko«, »Scheherazade« blevne,
men han har ogsaa skrevet Symfonier,
Operaer (der dog ikke naaede uden for Rusland,
hvor særlig »Majnat« og »Snehvide« er yndede),
Kammermusikværker og Sange.
W. B.
 |
| N. Rimsky Korssakow. |
Rimsza (Rimsa), Petras, litauisk
Billedhugger, f. Oktbr 1881 i Suvalki. R. studerede
1898—1901 i Warszawa, 1902 i Paris (École des
beaux-arts og Mercié), derefter i Krakov, var
med at grundlægge Litauens Kunstnersamfund,
fik 1908 Medaille i Rusland for »Pløjemanden«,
boede under Verdenskrigen i Rusland, udførte
der bl. a. »Sorg«, »Mand med Ugle«, »Dag og
Nat« og naaede Ry som en betydelig og
Litauens største Billedhugger. Han skabte ogsaa
Medailler, mange Illustrationer, Bogbind og
andet Skønvirke. Sensation vakte han, da han
omkr. 1916 udstillede »Den litauiske Ridder,
der dræber den polske Ørn«; dette Arbejde,
der vakte mægtig Harme i den polske Adel,
ødelagde R. derefter selv med en Økse paa
Kunstudstillingen i Wilna.
A. Hk.
Rimsøstenen, dansk Runesten, blev i Beg.
af 19. Aarh. fundet indmuret i Rimsø Kirke
(NV. f. Grenaa, Randers Amt), men blev 1889
opstillet paa en Høj paa Kirkegaarden. Skønt
store Stykker af Stenen er blevet sprængt fra
den, er den dog endnu den største af alle jyske
Runestene (over 3 m høj). Indskriften, som
Wimmer sætter til 1. Halvdel af 10. Aarh.,
tolker han saaledes:
»Thore, Enraades Broder, rejste denne
Sten efter sin Moder og sin Søster, (to)
gode Kvinder.
Døden (Moderens Død) er den værste
Ulykke for Sønnen«.
Tolkningen af Slutnings-Ordene, der synes
at have været i Versform, beror for en stor
Del paa Gisninger, da mange af Runerne er
ødelagte. (Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, II, S. 64 ff.).
V. D.
Rimte, se Skalle.
Rimturser, se Hrimthurser.
Rimur (isl.), se Rimer.
Rin, se Rhinen.
Rin, lille japansk Enhed for Maal = 1/10
Bu, for Vægt à 10 Mo = 1/10 Fun (Pun), for
Værdi = 1/10 Sen (se Japan, S. 822).
H. J. N.
Rinaldi, Rinaldo, ital. Billedhugger, f.
1793 i Padua, d. 1873 i Rom, var Elev af
Matteini i Venedig og Canova i Rom, hvor han
senere blev Prof. ved Accademia di San Lucca.
Af hans Værker, der viser nøje Tilknytning til
Canova’s Stil, nævnes Grupperne: Cheiron, der
lærer Achilleus at spille Lyre, Kefalos oig
Prokris, Adam og Eva og den hjemvendte
Odysseus genkendt af sin gamle Hund, endvidere
Statuerne: Melpomene, Adonis (Gal. Parma) og
Jeanne d’Arc. I Rom findes adskillige
Gravmonumenter, R. har udført.
(A. R.). A. Hk.
Rinalgi (gr.), Smerter i Næsen.
Rinck [reŋk], Johann Christian
Heinrich, tysk Orgelspiller og Komponist
(1770—1846), var Slotsorganist og Kammermusiker i
Darmstadt og foretog herfra talrige
Koncertrejser i Tyskland, hvor han nød stort Ry som
Orgelspiller. Hans Kompositioner er væsentlig
skrevne for Orgel; de omfatter Koralforspil,
figurerede Koraler, Variationer etc.; desuden
udgav R. en meget benyttet stor »Orgelskole«.
W. B.
Rind (oldn. Rindr, Sakse: Rinda), i
nordisk Mytologi Navn paa en Jættekvinde, Moder
til Odins-Sønnen Vaale, som hævner Guden
Balder. Hos Sakse er R. en ruthensk
(russisk) Kongedatter, som Odin efterstræbte, og
som det først lykkedes ham at komme i
Forhold til efter at have forklædt sig som Kvinde
og taget Plads bl. hendes Terner. — R. synes
at have været Genstand for særlig Dyrkelse,
idet man har ment at kunne genfinde hendes
Navn, der paa østnordisk maa have haft
Formen Vrindr, i gamle svenske Stednavne som
Vrindavi (ved Norrköping). Man har
formodet, at dette Gudindenavn, Vrindr, skulde
være et opr. Plantenavn, Vedbend (Hedera
helix); som saadant kendes det endnu paa
Gotland. (Litt.: E. Brate, i »Arkiv f. nordisk
Filologi«, XXIX, S. 109 flg.; O. Lundberg,
»Den heliga murgrönan« i »Namn och Bygd«
[1913], S. 49 flg.).
G. K-n.
Rind, Hans Christian Bull, dansk
Skuespiller, f. 2. Decbr 1783 i Kbhvn, d. 21.
Marts 1821 smst., havde 4. Febr 1802 en højst
uheldig Debut som den naive Elsker Lubin i
»Det gode Sindelag«, arbejdede sig ved
ihærdig Flid dog snart frem til en anerkendt
Brugbarhed, steg gennem en Række dygtige
Dubleringer og Kopieringer af den folkekære H. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0210.html
