Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ring - Ring (se Hjul) - Ring (i Handelsverdenen) - Ring (astron.) - Ring (norske Smaakonger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paabød, at den, som graverede Seglsten, ikke
maatte beholde noget Aftryk selv, og satte
Dødsstraf for den, som forfalskede et Segl. Først
ret sent, c. 600 f. Kr., synes Seglstenen at være
blevet indsat i en Seglring; tidligere er
selve Skikken at bære en Ring som Smykke
kommet i Brug. Seglringen bares i Athen i
Reglen paa fjerde Finger. Selve R. var i ældre
Tid simpelt formet; lige fra den mykeniske
Tid lægges Hovedvægten paa Seglbilledet. Dette
kunde være udskaaret i forholdsvis tarvelige
Stensorter som Agat, Onyx, Jaspis eller
Karneol, i bedre Sorter som Bjergkrystal, Nefrit,
Ametyst og Serpentin, ell. endelig kunde
benyttes ædle Stene som Rubin, Smaragd, Topas
og Granat. R. var i Reglen af Guld.
Efterhaanden som Brugen bredte sig nedefter bl. de
mindre velstillede, efterlignedes de ædle
Stenarter i stor Udstrækning i Glasflusser. Der
lagdes megen Vægt paa Finhed i det i Stenen
udskaarne Billede, og der var, efterhaanden som
Arbejdet udviklede sig til at blive
Kunstindustri, næsten Kunst, talrige berømte
Gemmeskærere, som signerede deres Arbejde. Da
senere Brugen af R. til Smykker blev alm.,
forfærdigedes ogsaa Stene, hvor Billedet stod
ophøjet (Kameer), medens Billedet i Seglstenen
maatte være neddybet. Der er bevaret et
meget stort Antal Gemmer, men et forholdsvis
langt mindre Antal R.
Hos Romerne anvendtes tidlig til Forsegling
en paa højre Haand baaret Jernring med
Segltegn, mulig en Sædvane, der var optaget fra
Etruskerne. R. af Guld og særlig Form bares
af Sendemænd til fremmede Folkeslag som
Tegn paa deres Sendelse; senere kom de
ogsaa i Brug hos Embedsmænd og Senatorer,
og senere endnu blev Brugen af dem tilladt
Ridderne. Som i Grækenland anvendtes de ved
Forsegling. Efterhaanden blev det ogsaa hos
Romerne mere og mere alm. at bære
Smykkeringe, og hvad der endnu i den tidligere
Kejsertid var tildelt mere fremtrædende Mænd som
Udmærkelsestegn, blev til sidst en hos alle
Fribaarne alm. Brug baade for Mænd og Kvinder.
De blev derhos stedse mere kostbart udstyrede,
og ligesom hos Grækerne Demosthenes og
Aristoteles dadlede den overdrevne Luksus, findes
der hos de rom. Forfattere talrige
Fordømmelser af en Pragtlyst, der gik saa vidt, at
man havde tungere Sæt til Vinterbrug, lettere
for Sommeren, og maatte have særlige
Opbevaringssteder for sine R. Ved Sorg aflagdes de;
ved Trolovelser satte Brudgommen en R. paa
Brudens Finger. Man kendte ogsaa Trylleringe,
der iskulde beskytte den, der bar dem, mod
Fare ell. Sygdom, og R., der havde en
Giftbeholder. Benyttelsen af Fingerringe fortsattes
i byzantinsk Tid og videre, ofte med kristelige
Symboler i Seglpladen. Uden for de klassiske
Lande er R.’s Benyttelse hidtil ikke
tilstrækkelig oplyst. I Danmark kendes Fingerringe i
ret stort Antal fra forhistorisk Tid. I
Bronzealderen forekommer de af Bronze- og
Guldtraad. Glatte ell. ornamenterede, i Guld,
kendes fra rom. Jernalder. I Folkevandringstiden
forekommer svære Guldringe med plastiske
Dyrehoveder. Medens der næppe er noget
Eksempel paa to Ringe paa samme Haand, kendes
Brug af een Ring paa hver Haand. Det synes,
at »Ringfingeren« ligesom i nyere Tid
sædvanlig var fjerde Finger.
I Middelalderen og nyere Tid har
Fingerringen ved Siden af at være Smykke haft
særlig Bet. i mangfoldige Tilfælde: ved Trolovelse
og Ægteskab, en Søns Fødsel (en Ægtehustru
kunde saaledes bære tre Fingerringe), ved unge
Kvinders Indtrædelse i Noviciat (som Kristi
Brud), som Ærestegn for Biskopper, Doktorer,
Riddere o. s. v. Ringfingeren er oftest højre
ell. venstre Haands fjerde Finger. (Jfr
Armbaand, Halsprydelse).
H. A. K.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
