- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
211

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringkjøbing Fjord - Ring Kloster - Ringkollen - Ringkrave - Ringkrebs - Ringkæde - Ringlaas - Ringlege - Ringmikrometer - Ringmur - Ringnes, Ellef og Amund Andersen - Ringning af Træer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ringkjøbing Fjord (i ældre Tid kaldet:
Stavning Fjord, Sønder Fjord ell. Bork Fjord),
paa Jyllands Vestkyst mellem Nissum Fjord og
Hjerting Bugt, er 30 km lang, 10 à 15 km bred
og 2 à 4 m dyb. Fjorden skilles ved en lang,
smal Landstrimmel, Holmslands Klit, fra
Vesterhavet. Mod N. begrænses den af Holmsland.
I Fjordens sydlige Del ligger Tipperne, der ved
en snæver Rende, Gødelen, skilles fra Land,
og som skiller Fjordens sydlige Del fra
Nymindestrøm, et bugtet, tragtformet Vanddrag,
der fører S. paa til Fjordens Udløb, Nyminde
Gab. Dettes Beliggenhed er stadig underkastet
Flytning. Dybden veksler mellem 1 og 2 m,
men Løbet kan ogsaa helt lukke sig. Dette
Udløb, som siden 1892 havde ligget c. 12 km
S. f. Havrvig Baake, blev i 1910 afløst af en
Kanal ved Hvide Sande, liggende omtr. midt
for Fjorden, c. 5 km S. f. Lyngvig Fyr. Denne
Kanal blev atter lukket 1915 og et nyt Udløb
aabnet ved, Nyminde Gab ved en
Gennemgravning af Holmslands Klit ud for Gødelen, lidt
over 2 km N. f. det tidligere Udløb. Denne
Ordning er dog kun midlertidig. — R. F.’s
vigtigste Tilløb er Skjern Aa, der falder ud i
dens østligste Del. Kysterne, der indrammer
Fjorden, er gennemgaaende lave og
græsklædte. I dens Nordøsthjørne ligger Købstaden
Ringkjøbing. — I Midten af 17. Aarh. var
Nyminde Gab bredt og laa ret V. f.
Skjern-Aaens Munding, Vandet i Fjorden var salt, der
fandtes rige Østersbanker, og Fjorden blev
besejlet af mindre Fartøjer; men Gabet vandrede
langt S. paa og blev snævert, Sejladsen
ophørte, Vandet blev fersk, Østers forsvandt, og
rige Enge opstod ved Fjordens Bredder. (Litt.:
»Studier over R. F.« ved S. H. A. Rambusch
[1900]; »Den danske Lods«).
G. F. H.

Ring Kloster synes at have hørt til
Danmarks mindre betydelige Nonneklostre. Det laa
c. 2 km S. f. Skanderborg paa en Odde i
Skanderborg Sø. I Dokumenter nævnes det første
Gang 1203, men selve Stiftelsesaaret kendes
ikke, og i det hele vides ikke meget om dets
Historie. Sandsynligvis tilhørte det
Benediktinerordenen. I Spidsen for Klostret stod en
Priorinde, medens en Prior (oftest en
Aarhus-Kannik ell. en verdslig Adelsmand) forvaltede
dets spredt, især i Vor, Nim, Vrads, Hjelmslev,
Hids og Tørrild Herreder liggende Jordegods.
Ved Reformationens Indførelse blev Klostret
ophævet, men Nonnerne fik Tilladelse til at
blive boende; endnu 1544 nævnes Klosterjomfruer.
1571 indløste Frederik II R. K. fra Birgitte
Gøye, som havde haft det i Pant, og lagde
Godset til Skanderborg Slot.
Klosterbygningerne forfaldt nu efterhaanden. 1650 kaldes
Kirken øde; de tilbagestaaende Bygningspartier
brændte i Beg. af 18. Aarh. Paa Tomten ligger
nu en lille Herregaard, Ringkloster (oprettet
1824—25).
C. Ngd.

Ringkollen, 700 m højt Fjeld, Norderhov
Herred, Buskerud Fylke, i den nordvestl. Del af
Nordmarken, ret Ø. f. Hønefoss. Terrainet falder
brat ned mod Ringerike i V. Her er glimrende
Udsigt. Godt Udgangspunkt for Skiture i
Nordmarken danner R. Sanatorium ved Øiangen.
Gjermbu Turisthotel ligger 1 km længere V.
M. H.

Ringkrave, se Rustning.

Ringkrebs (Arthrostraca) indbefatter de to
Ordener Amfipoder og Isopoder.
C. W.-L.

Ringkæde, se Kæde.

Ringlaas, se Laas.

Ringlege, em Gruppe af Sang- og
Danselege, der øves af Deltagerne, opstillet i en
Kreds ell. i en Ring (Thuren: »Sanglege,
Danske Studier« 1908). Navn paa Lege, der øves
med en Ring: Gemme Ringen, Ringen
gaar
: Findelege. Man sidder i en Rundkreds.
En af Deltagerne, der opholder sig i Kredsen,
skal finde en Ring, der, skjult af Hænderne,
paa en Snor under Sang skydes fra Mand til
Mand.
Fr. K.

Ringmikrometer, se Mikrometer.

Ringmur. I Oldtiden og Middelalderen
omgaves Byerne til Forsvar imod fjendtligt
Angreb med en fortløbende Mur, R., foroven
forsynet med Murtinder, imellem hvilke dannedes
Skydeskaar. R. fik senere lodrette Skydeskaar,
Machicoulis, gennem hvilke Murfoden kunde
beskydes, samt fremspringende, med
Skydeskaar forsynede Taarnbygninger, Rundéler, der
dannede faste, selvstændige Punkter i
Forsvarslinien. R. var ofte omgivet af en foranliggende
tør ell. vaad Grav. Imellem to Taarnbygninger
og flankeret fra disse laa Stadporten. R.
erstattedes senere af en til Dels murklædt
Jordvold, og den genfindes i den permanente
Befæstning, som de store befæstede Lejres indre
Forsvarslinie, Enceinten.
Sch. P.

Ringnes, 1) Ellef, norsk Industridrivende
og Mæcen, f. 25. Oktbr 1842 paa sin ved
Krøderen liggende Fædrenegaard R., der gennem
Aarh. har været i Slægtens Eje. 1860 kom R.
til Oslo. Her grundlagde han 1877 sammen med
efternævnte Broder og Konsul Axel Heiberg
Bryggerifirmaet R. & Co., der efterhaanden er
blevet et af Landets betydeligste Anlæg i den
Art. Med disse Mænd gav han i Slutningen af
80’erne Stødet til Holmenkolskovens
Omdannelse til et storartet Tilflugtssted for Hovedstadens
Sportsliv og Rekreationsbehov. I Forening med
Axel Heiberg og Grosserer Th. Fearnley
dannede E. R. Rederikomiteen for saavel Nansen’s
Polarfærd 1893—96 som for Otto Sverdrup’s
»Fram«-Ekspedition til det arktiske
Nordamerikas Ølande 1898—1902 og bidrog selv med
betydelige Beløb til disse Formaal, ligesom han
ogsaa aktivt medvirkede til Grundlæggelsen af
»Fridtjof Nansen’s Fond til Videnskabens
Fremme« 1896. R. var i en Aarrække Medlem af
Oslo Bystyre, men har ellers ikke deltaget i det
offentlige Liv. 2) Amund Andersen R.,
foreg.’s Broder og Deltager i alle hans
Foretagender, f. 7. Oktbr 1840, d. 13. Jan. 1907, var
fra Grundlæggelsen af den tekn. Leder for
Brødrenes Bryggerivirksomhed og har med sin
aabne praktiske Sans for Fremskridt tilført denne
gennemgribende Forbedringer, hvorfor han nød
megen Anseelse som Fagmand. Med sin Broder
delte han Æren for den materielle Støtte, der
fra dem og ved deres Tilskyndelse tilflød de
anførte videnskabelige Ekspeditioner og andre
almennyttige Formaal.
(K. V. H.). Wt. K.

Ringning af Træer har været brugt allerede
i Middelalderen smed det Formaal at udtørre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free