- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringning af Træer - Ringorm - Ringormgræs - Ringormsvamp - Ringovn - Ringrenden - Ringrev - Ringridning - Ringsaker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træet inden Fældningen. Om Foraaret, naar
Bladene er udfoldede og Reservenæringen
derfor opbrugt, skrælles en 5 cm bred Barkring
af Stammen, 1/2 m ell. mere over Jorden. Træet
afskæres derved fra Næringstilførsel, og naar
Bladene har opbrugt den tilstedeværende Saft,
gaar Træet ud. 1/2 ell. 1 1/2 Aar efter
Skrælningen kan Træet fældes; det er da lufttørt og
kan straks bruges. R. modvirker Dannelsen af
Kernekløft, Ringskøre og Svindrevner og
udføres navnlig paa Eg, ogsaa i Danmark. Nogle
Forfattere lovpriser denne Udtørring paa
Roden paa en ret kritikløs Maade; om de
Fordele, den byder, er Meningerne delte. R.
Hartig
angiver, at Barken og Bladene visner,
førend Træet er blevet tømt for 1/3 af sit
Vandindhold. E. Mer foreslaar at foretage
Skrælningen ikke ved Jorden, men lige under
Kronen; Hensigten med dette Forslag er ikke at
fremme Udtørringen, men at afskære den
nedadgaaende Strøm af Næringsstoffer, saaledes at
de ved Bladenes Udfoldning tømte
Næringsceller hindres i atter at fyldes. I Norge tørres
Fyr undertiden paa Roden, navnlig naar Træet
skal bruges i Form af pløjede planker til
Vægge i Træhuse. Til Bjælker og Spær bruges
saadant Træ ikke, da det siges at have ringe
Styrke og Sejghed.

I Siams Skove underkastes Teak, Mai Yang
og Mai Intanin en R., henh. 2, 3 og 4—5 Aar
før Fældningen, og Formaalet er der at gøre
Træet saa let, at det kan flaades, idet andre
Transportmaader er for dyre.
E. Su.

Ringorm, en populær Betegnelse for forsk.
Hudsygdomme, som optræder i Ringform; i
Reglen vil herved forstaas Psoriasis eller
Trikofyti.
C. Rch.

Ringormgræs (norsk), se Euphorbia.

Ringormsvamp, se Trichophyton.

Ringovn, en Ovn, i hvilken der foregaar en
uafbrudt Drift derved, at Brænderummene er
anordnede i en Ring, der kan være cirkulær
ell. aflang. R. anvendes navnlig til Brænding af
Kalk og Cement og til Lervarer af enhver Art,
fremfor alt dog Teglsten.
(F. W.). D. H. B.

Ringrenden hørte til de yndede Ridderspil,
der navnlig efter Turneringernes Ophør blev
meget alm. ved Hofferne. Deltagerne var til
Hest og skulde med en Lanse stikke igennem
en ophængt Ring. Ligesom de andre Ridderspil
(Hovedrenden m. m.), der hørte til den
saakaldte Karrusel, opførtes R. med stor Pomp
og Pragt og mange Optog. Deltagerne deltes
i forskellige Partier og udklædte sig som de
gamle Riddere ell. maskerede sig som
allegoriske, mytologiske og hist. Personer. Det var
især under ital. Paavirkning, at R. med alle de
pragtfulde Optog blev alm. ved Hofferne fra
16. Aarh.’s Slutning; dog omtales lgn.
Ridderspil allerede 842 ved det frankiske Hof, men
i den egl. Riddertid fortrængtes de af
Turneringerne. Særlig kendt er den store R. paa
Amagertorv i Kbhvn 3. og 4. Septbr 1596 i
Anledning af Christian IV’s Kroning; paa Rosenborg
opbevares et stort sølvforgyldt Drikkekar, der
forestiller Christian IV som Ringrender, og som
gjordes til Minde om denne Fest. Da Kongen
senere ombyggede Frederiksborg, indrettedes
her til R. den saakaldte Karruselport med
Ridebanen. Ved det fr. Hof fandt den første
store »Karrusel« Sted 1605. En kendt Plads ved
Louvre i Paris har endnu Navn efter dette
Ridderspil. R. holdt sig ved de fleste europæiske
Hoffer ned i 18. Aarh. (Litt.: Wolf,
Encomion regni Daniæ [1654]; Stiller, »Das
Karusselreiten« [1889]).
J. O.

Ringrev, se Koraller.

Ringridning, Efterligning af en gammel
ridderlig Øvelse, Ringrenden (se ovf.).

Nu er Skikken særlig alm. i Sønderjylland,
kendes fra Jylland og har ogsaa været kendt
paa Sjælland. Efter Genforeningen synes det,
som om Øvelsen genoptages i Kongeriget.
Ridningen kan gaa saaledes for sig: Man
samles paa Festpladsen til Hest, iført hvide
Benklæder i Ridestøvler, mørk Jakke og hvid
Silke-Jockeyhue, Bevæbningen er en kort, spids
Trælanse til at tage Ringen med. Efter at man har
ordnet sig, rider man rundt i Byen. Forrest
kommer Føreren, bag ham en anden Rytter
med et stort Banner med Fanevagt, derefter
Musikken og endelig alle de andre Deltagere,
2 Mand høj. Paa Festpladsen findes der Galger,
hvori Ringene er ophængt. Galgerne er pyntet
med Grønt og Blomster, og hver af dem bærer
en Farve, hvorefter Rytterne deler sig i Hold
efter de smaa Flag af tilsvarende Farve paa
deres Lanser. Ridningen bestaar i, at hver
Rytter i kort Galop søger at tage Ringen med
Lansen. Han maa forsøge 24 Gange, og den,
der oftest tager Ringen, er »Konge«.

I Nordslesvig har, ell. havde man tidligere,
tre Slags Ringe til Spillet, en stor »Tjener-Ring«,
en mellemstor, »Kammerherre-Ring«, og en
mindre, »Konge-Ring«. Den, der tre Gange tog
en af disse Ringe, fik den; tilsvarende Titel,
Konge, Kammerherre ell. Tjener, og den, der
slet ingen Ring faar, benævnes Munken, og
faar et Halmbaand om Livet. Naar Legen er
endt, rider man i festligt Optog rundt i Byen
for at indbyde Pigerne til Aftenen, først en
Dronning, saa en Kammerherreinde og en
Tjenestepige, og i hver Gaard skænkes der en Drik
ell. gives em Gave. Foran rider Kongen, ved
hans Side Tjeneren, der holder Tale, derpaa
Kammerherren og de andre, og til Slut kommer
Munken. Festligheden slutter om Aftenen med
Dans, hvor Kongen og Dronningen aabner
Dansen.

I St f. R. øvede man i Hertugdømmerne
ogsaa Ringløb og Ringkørsel. Denne
sidste Skik kendes fra Markeds-Karruseller med
Heste af Træ, Uhyrer og Vogne til Ridning og
Kørsel og det nødvendige Apparat til Ringen.
(Litt.: Troels Lund, »Dagligt Liv i
Norden«; (Handelmann, »Volks- und
Kinderspiele« [Kiel 1862]; Strutt, Sports and
Pastimes
[London 1876]. Hos Strutt findes
Running of the Ring beskrevet og illustreret, S.
195 ff.).
Fr. K.

Ringsaker [’riŋs’a.kər]. Herred i
Nord-Hedmark Sorenskriveri, Hamar Politidistrikt,
Hedmark Fylke, 897,5 km2, hvoraf c. 63 km2
Vand, (1921) 12207 Indb., altsaa henimod 13 pr
km2 Land. Herredet omfatter tillige R.
Præstegæld, der bestaar af R., Veldre og Brøttum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free