Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 213 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringsaker - Ringsjön - Ringskurv - Ringskøre - Ringspil - Ringspindere - Ringsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sogn, det sidste med Aasmarkem Kapel. R.
omgives af flg. Herreder: Vardal, Biri,
Faaberg, Øier, Stor-Elvedal, Aamot, Furnes, Vang
(Almenning) og Nes.

R. ligger paa Østsiden af Mjøsens nordlige
Parti. I sin østlige Del gennemstrømmes
Herredet fra N.—S. af Brumunda, der falder i
Mjiøsens Arm Furnesfjorden ved
Jernbanestationen Brumunddalen. Længere mod V. og hen
imod Herredets Midtpunkt ligger Indsøen
Næren (c. 10 km², 325 m o. H.), der gennem
Moelven falder i Mjøsen lidt S. f. Moelven
Jernbanestation. Noget N. f. Næren ligger Indsøen
søndre Mesna (c. 6 km², 512 m o. H.) og NV.
f. samme den lidt mindre Indsø nordre Mesna
(511 m), af hvilken sidste dog den vestligste Del
tilhører Faaberg Herred. Begge disse Indsøer
har Udløb til Mjøsen ved Lillehammer
gennem Elven Mesna. Herredets nordøstligste Del
gennemskæres fra NV. til SØ. af Elven Aasta,
der falder i Glommen.

Den søndre Del af Herredet er for største
Delen et frugtbart og godt bebygget
Bakkeland. Af Højder kan nævnes Bjørgeberget (496
m) mellem Veldre Kirke og Brumunda samt
Liberget (466 m) paa Grænsen mod Nes. I den
midterste Del er der en Række Fjeldknauser,
imellem hvilke findes dyrkede og ganske vel
bebyggede mindre Partier. Bl. Højder bør her
miærkes Lundehøgda (610 m) N. f. Moelven.
Herredets nordlige Del har enkelte dyrkede og
ganske vel bebyggede Partier, som f. Eks.
Egnen omkr. begge Mesnavandene; men for
største Delen bestaar den af store Aas- og
Myrstrækninger med enkelte mere fremtrædende
Højder, saasom: Skjulsjø Sæterfjeld (979 m)
og Lunkefjeld (998 m) ved den vestlige Grænse,
Stenvikfjeld (961 m) længere mod Ø. og
Øiungsfjeldet i den nordligste Del, hvilket sidste Fjeld
har Toppe op til 1032 m’s Højde.

Særlig den sydlige Del af Herredet er
frugtbar. Agerbrug og Kvægavl samt
Skovdrift er Herredets Hovednæringsveje; men der
findes ogsaa ikke lidet af industriel
Virksomhed, hovedsagelig omkring Brumundas og
Moelvens nedre Løb. Saaledes findes inden for
Herredet bl. a. fl. Savbrug, hvoraf et Par
forenet med Møllebrug, 4 særskilte Møllebrug, 2
Brænderier, 1 Teglværk, 2 Uldspinderier, 1
mek. Snedkeri m. v., Hjulfabrik og Fabrik for
Arbejdskøreredskaber, Garveri, Cellulosefabrik,
Jernstøberi, Elektricitetsværk, Maskinfabrik,
Brændtorvfabrik, Skofabrik. I Brumunddalen
findes et Sandstensbrud af stor Udstrækning.

Omkr. Moelven og Brumunda findes en
ganske tæt Bebyggelse. Af større Gaarde inden for
Herredet bør mærkes: Tjerne, Skridshol,
Glæstad, Berg, Opsal, Tande, Herr-Ann, Revling og
Rør. Desuden findes N. f. Elven mellem begge
Mesnavandene det kendte Kursted for
brystsyge, Mesnalien. R. Hovedkirke er meget
gammel, uvist hvor gammel. Den nævnes første
Gang c. 1170. Den har Norges rigeste og
smukkest udskaarne kat. Alterskab, et flandersk
Arbejde fra Tiden omkr. 1500. Paa en Holme i
Mjøsen, straks oven for R. Kirke under
Gaarden Stein, lod Haakon Haakonssøn omkr. 1234
anlægge en Stenborg, det saakaldte Mjøskastel,
hvoraf endnu kan paavises Spor. Holmen
bærer fremdeles Navn af Borgen (»Steinborga«).
— R. gennemskæres af den normalsporede
Hamar—Otta-Bane med flg. Stationer og
Stoppesteder: Veldre, R., Tande, Moelv, Ring,
Brøttum og Bergseng. Af Veje bør mærkes den
Hovedvej, som fører fra Hamar langs
Furnesfjorden og derpaa over til R. Kirke samt
videre forbi Moelven Station og langs Mjøsen
gennem Brøttum til Lillehammer. Desuden har
Herredet et stort Net af Bygdeveje. Af Arealet
er 113,5 km² Ager og Eng, 512,8 km² Skov, 63,1
km² Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Udmark
og Myr. Antagen Formue (1921) var 43,5 Mill.
Kr og Indtægt 10148450 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Amund Helland,
»Hedemarkens Amt« [Oslo 1902]).
(P. N.). M. H.

Ringsjön [’riŋ∫ø.n], Skaanes næststørste
Indsø (c. 40 km²), Malmöhus Län. Den deles af
en Landtunge i Vester og Øster R.; en Bro
forbinder de to Bredder. Søen er lavvandet.
Dens største Dybde er 12 m. R. har Afløb mod
NV. til Kattegat gennem Rönneån. De lave,
ofte skovklædte Kyster har tidlig været
bebygget og er kendt for deres Skønhed.
G. G.

Ringskurv, den danske Betegnelse for den
sædvanligvis i Ringform optrædende
Hudsygdom, som skyldes en Svampeform,
Trichophyton.
C. Rch.

Ringskøre (Ringflæk, Kredsridser,
Kerneskaller, Ringskaller) hos Træ (se Fig.) er en
Revne, der følger en
Aarring paa et
Stykke, hvorpaa den kan
springe over til en
anden Aarring. Denne
Fejl, der opstaar paa
samme Maade som
Kernekløft, og som
hyppigst træffes i den
nedre Del af ældre
Træer og navnlig
mellem en smal og en
bred Aarring, gør samme Skade som
Kernekløft. R. kan muligvis ogsaa skyldes en hurtig
Optøning af det ydre Ved, medens det indre
endnu er frosset. Et godt Middel mod
Kernekløft og R. skal Ringning (s. d.) være.
E. Su.

Ringskøre.

Ringspil, Spil, der øves med Ringe af forsk.
Art. Kaste til Rings: Metalring, ophængt
i Snor, svinges hen over en Krog, saa den
bliver hængende. R. med Stokke: Nogle faa
Deltagere kaster med korte Stokke lette
Spanskrørsringe gennem Luften, til hinanden. Ringene
gribes med Stokkene, der er forsynet med en
kort Parerstok, og sendes tilbage. R. til ni
Pæle: Hver Deltager kaster ni Metalringe,
een for een, efter ni i Jorden nedrammede
Pæle. Bliver Ringen liggende om Pælen,
gælder det visse Points, mere ell. mindre for hver
Pæl. Trille Ring: Kasteleg med en
Jernring, øves af to Partier paa en Vej, samme Leg
som Trille, Slagtrille. (Litt.: »Trille« af Fr.
Knudsen, i »Gymn. Tidsskrift«, [1920], X).
Fr. K.

Ringspindere (Gastropacha), se Spindere.

Ringsted, Købstad i Midtsjælland, R.
Herred, Sorø Amt, ligger under 55° 26,8′ n. Br. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>