Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rinuccini, Ottavio - Rio - Rio Atrato - Riobamba - Rio Bermejo - Rio Bueno - Rio Chiriqui - Rio Cuarto - Rio de Janeiro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rinuccini [-’t.∫ini], Ottavio, ital. Digter, f.
i Firenze 17. Juni 1564, d. smst. 1621. Han var
en elegant og galant Kavaler, som færdedes
meget ved det toskanske Hof og bl.
Storhertugdømmets kunstelskende Adel. Han var i Maria
Medici’s Følge, da hun drog til Frankrig 1600
som Henrik IV’s Brud, opholdt sig derefter et
Par Aar ved det fr. Hof og digtede — dengang
og senere — Sange til fyrstelige Personers Ære.
Ved sine overordentlig frydelige Canzonetter
(udg. som Poesie musicali [1888]) viste han sig
som en ypperlig Lyriker. Men hvad der giver
R. en Særstilling i den ital. Litteraturs Historie,
er, at han forfattede de første Operatekster. De
fremkom som Resultat af de Undersøgelser af
Oldtidens dramatiske Musik, hvormed et
Selskab af florentinske Kunstvenner havde
sysselsat sig med det Formaal for Øje at frembringe
noget lignende. Allerede R.’s Hyrdespil om
Apollo’s Kamp med den pytiske Drage, opført
med Marenzio’s Musik 1589, er at betragte som
Forløber for hans egl. Operaer. Navnet paa
disse var i Beg. dramma per musica, tragedia
per musica ell. melodramma (opera per musica
er en senere Benævnelse). Dafne, med Musik af
Peri, opført 1594 i Firenze hos Adelsmanden
Jacopo Corsi, der selv komponerede et Par af
Stykkets Sange, var det banebrydende Værk,
hilst med overordentlig Begejstring. Det fulgtes
af den nok saa vellykkede Euridice (1600) og
af Arianna (1608), hvortil endelig kom den
ufuldendte Narciso. I Modsætning til mange af
hans Efterfølgeres Operatekster har R.’s
selvstændigt, for Arianna’s Vedk. endog betydelig
poetisk Værd. Dafne udgaves som
rappresentazione in versi (1600, siden bl. a. 1608 og 1810),
de tre fuldendte Drammi musicali i en god
Udg. 1802. (Litt.: Ciapelli, Il melodramma
italiano [Firenze 1893]; R. Rolland, Les
origines du théâtre lyrique moderne [Paris 1895];
det florentinske Musikakademis Festskrift 1895
i Anledning af Jubilæet. Smlg. ogsaa Italien,
»Musik«).
(E. G.). E. M-r.
Rio [sp. ’riå, portug. ’riu], Flod; ofte
sammenstillet med et Tillægsord ell. et Navneord (i
Alm. forbundet dermed ved Forholdsordet de),
saa at et Egennavn derved dannes, f. Eks. R.
Bermejo, den røde Flod, R. de la Plata,
Sølvfloden.
E. G.
Rio Atrato [’riå-a’tratå], se Atrato.
Riobamba [riå’wamba], se Cajabamba.
Rio Bermejo [’riå-wær’mækå] (den røde
Flod), 1) Biflod til Rio Paraguay i Argentina,
har sit Udspring i det sydlige Bolivia, men
strømmer snart ind paa argentinsk Territorium,
hvor den i Bakkelandet ved Foden af
Østcordilleren (310 m o. H.) optager Rio Grande de
San Francisco. Lidt ovf. Sammenløbet er R. B.
blevet sejlbar for smaa Fartøjer. Den flyder
nu ned paa Sletten Gran Chaco, hvor den deler
sig i fl. Arme, af hvilke den nordlige, Rio
Teuco, er den største, medens Antiguo R. B.
længere S. paa sander til. Ved Fuerte Plaza
forenes disse Arme atter, og endelig falder
R. B. ud i Rio Paraguay over for Byen Villa
del Pilar. Den besejles af smaa Dampere, men
i Tørtiden er dog Vandmængden meget ringe.
2) Det øvre Løb af den patagoniske Rio Salado
i den argentinske Prov. San Juán.
M. V.
Rio Bueno [’riå-’wuænå], Flod i det sydlige
Chile, danner Afløbet for Lago Ranco, optager
ved Trumao Rio Pilmayquén og derefter Rio
Rahue og udmunder endelig i det stille Ocean.
Floden er sejlbar paa en Strækning af 80 km.
M. V.
Rio Chiriqui [’riå-ki’riki], Kystflod til
Atlanterhavet i den nordvestlige Del af
Republikken Panamá, løber forbi Landsbyen Alanjé,
der i Fortiden var en betydelig By.
M. V.
Rio Cuarto [’riå-’kuartå], forhen Concepción,
By og Jernbaneknudepunkt i Prov. Córdoba i
Argentina, Handel med Landbrugsprodukter og
(1914) 18421 Indb.
M. V.
Rio de Janeiro [’riu-ðə-зa’nairu], 1) Stat i
Brasilien, 68982 km2 med (1920) 1559372 Indb.,
hvoral et stort Antal Negre og Mulatter. Kysten
langs Atlanterhavet er overvejende lav med
Klittanger og Laguner. Kun enkelte Steder
træder Bjerglandet ud til Kysten, saaledes som ved
R. de J. Bugten, der skærer sig 15 km ind i
Landet og endnu 11 km fra Mundingen er mere
end 10 m dyb. Denne Bugt er en af Verdens
bedste naturlige Havne, af de omgivende Bjerge
beskyttet mod Storm. Indløbet til Bugten
indsnævres til kun lidt over 1 km af to
Bjergrygge, af hvilke den vestlige bærer det spidse
Bjerg Pão de Azucar (Sukkertoppen). Straks
indenfor udvider Bugten sig, for inden for
Hovedstaden R. de J. at blive endnu bredere.
Inden for Kystsletten hæver sig et Bjergland, et
af Floddale sønderskaaret Plateau, som i Serra
dos Orgães naar en Højde af 2230 m. Statens
Nordgrænse dannes paa en Strækning af Floden
Rio Parahyba do Sul, som med et sumpet
Delta falder ud i Atlanterhavet. Klimaet er i
Lavlandet tropisk, hedt og fugtigt, men i
Højlandet mere køligt og sundt for Europæere.
Over Halvdelen af Arealet er endnu Skov, som
leverer Palisandertræ og andet Gavntræ,
Ipecacuanha og Sarsaparille. Der dyrkes Kaffe,
Sukker, Bomuld o. s. v. Hovedstad er Nictheroy
ved Bugten over for Rigshovedstaden.
2) São Sebastião do R. de J. (i daglig Tale
forkortet til Rio), Hovedstad i Brasilien, ligger paa
den vestlige Side af Indløbet til R. de J. Bugten
i Forbundsdistriktet (Districto federal). Dette
Distrikt har et Areal af 1164 km2 med (1920)
1157873 Indb., hvoraf 10274 paa de i Havnen
liggende Skibe. Forbundsdistriktet deles i
mindre Distrikter, af hvilke de 19 (164,5 km2 med
790823 Indb.) betegnes som Bydistrikter, medens
de øvrige Distrikter og nogle Øer i Bugten
betegnes som Landdistrikter med tilsammen 999,5
km2 og 356776 Indb. Den byagtige Bebyggelse
strækker sig dog i lange Tunger ud i
Distrikterne Inhaúma (131886 Indb.) og Irajá (99586
Indb.), saaledes at den største Del af disse
Distrikters Indb. maa betegnes som Bybefolkning.
Byen R. de J. har saaledes c. 900000 Indb.
Beliggenheden er overordentlig skøn ved Bugten
med Bjergene i Baggrunden. Den ældste Del af
Byen ligger ved Indløbet til den indre Bugt paa
et Sted, hvor Kystsletten er forholdsvis bred.
Her findes Kajer og Dokker samt paa dem
nærliggende Ø: Ilheu das Cobras betydelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
