Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rio Grande do Norte - Rio Grande do Sul - Riohacha - Rio Inambari - Rioja, La (Landskab i Nordspanien - Rioja, La (Argentina) - Rioja, Francisco de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rio Grande do Norte [’riu-’grandə-ðu-’nårtə],
1) Kystflod i det nordøstlige Brasilien, Staten
R. G. d. N., udmunder ved Byen Natal, men
Mundingen spærres af en Barre. 2) Stat i
Brasilien, 56704 km2 med (1920) 537135 Indb.,
beskylles mod N. og Ø. af Atlanterhavet.
Kysten er sandet og havnefattig. Inden for
Kystsletten hæver Landet sig til et Plateau, som
for en stor Del er opbygget af Gnejs. Klimaet
er tropisk. Hovedstaden, Natal, har 24,4° i
Middeltemperatur for Juli, 27,1° for Decbr. Den
aarlige Normalnedbør er 141,7 cm, hvoraf 127,0
cm i Febr—Aug. Mod V. er Nedbøren ringere,
i Nova Vruz paa Østranden af Plateauet
saaledes kun 88,2 cm aarlig, medens den i den
vestlige Del af Staten synker til 40 cm aarlig.
Det er derfor kun Kystsletten, som er frugtbar
og velskikket til Dyrkning. Plateauet er
væsentlig bevokset med aaben, løvfældende
Kratskov, som kan benyttes til Kvæggræsning. Der
produceres Bomuld, Sukker og Huder.
M. V.
Rio Grande do Sul [’riu-’grandə-ðu-su£],
1) den sydligste Stat i Brasilien. 236553 km2
med (1920) 2182713 Indb., begrænses mod Ø. af
det atlantiske Ocean, medens Rio Uruguay mod
N. og V. danner en naturlig Grænse. Den
nordlige Del af Staten danner et af Floddale furet
Plateau, hvis højeste Punkter ligger 600—800
m o. H. Vandskellet mellem de Vandløb, som
løber mod N. til Rio Uruguay, og de, der løber
mod S. til Rio Jacuhy, kaldes Cochilla Grande,
medens Plateauets Sydrand betegnes med
Navnet Serra Geral. Neden for denne
gennemskæres Landet fra Ø.—V. af en Lavning,
gennemstrømmet af den sejlbare Rio Jacuhy mod Ø.
og af Rio Ibicuhy, en Biflod til Rio Uruguay,
mod V. Den sydlige Del af Staten dannes af
lavereliggende Sletter og et enkelt
højereliggende Plateau: Serra do Herval. Ved Kysten ligger
de store Strandsøer Lagoa dos Patos og Lagoa
Mirin, skilt fra Havet ved brede Sandtanger.
Klimaet er subtropisk. Middeltemperatur for
Juni og Februar er: Porto Alegre 13,5° og 25,0°
i Byen R. G. d. S. 12,4° og 22,8°. I den
sydlige Del af Staten er Kysten ikke frostfri, og
det samme gælder naturligvis Højlandet.
Derimod er selv Rimfrost ukendt ved Vestgrænsen
i Rio Uruguays Dal. Nedbøren er
gennemgaaende 70—100 cm aarlig, paa Sydskraaningen af
Serra Geral naar den op over 100 cm aarlig.
Den er jævnt fordelt paa Aaret. Ved Kysten
faar Vinteren lidt mere Regn end Sommeren, i
Indlandet omvendt. Landet er ligesom Uruguay
og de tilgrænsende Dele af Argentina
overvejende Græssteppe, her betegnet med Navnet
Campo vero. Langs Flodløbene og paa andre
Steder, hvor Fugtighedsforholdene er gunstige,
vokser Skov, der paa det nordlige Plateau, samt
paa Sydskraaningerne af Serra Geral og Serra
do Herval er subtropisk Regnskov, medens
Skovene: i den sydlige Del af Landet er af en
mindre yppig Type. I Regnskovene vokser
Araucarier og Ilex Paraguayensis, hvis unge Skud
indsamles og bruges til Paraguay-Té, et af
Landets vigtigste Produkter. Bl. Indbyggerne
findes et stort Antal Efterkommere af tyske og
ital. Kolonister, der dog mere og mere antager
port. Sprog. Der drives betydelig Kvægavl og
Agerbrug. Der dyrkes Majs, Maniok, Bønner og
Tobak. Flere Steder findes Kullejer.
Bjergværksdrift og Industri er dog endnu ikke
betydelige, selv om Salterier, Garverier,
Bryggerier o. a. Fabrikker til Forarbejdning af
Landbrugsprodukter vokser op i Havnestæderne.
Hovedstad er Porto Alegre. 2) By i Staten R.
G. d. S. i Brasilien ved Udløbet fra Lagoa dos
Patos, med (1913) 230O0 Indb., Handel med
Paraguay-Té, Huder, Uld, Kød, Tapioca,
Væverier og Spinderier.
M. V.
Riohacha [riå’at∫a], La Hacha, ubetydelig
Havneplads ved det caraibiske Hav i Colombia,
grundlagt 1545, og en Tid en blomstrende By,
indtil den ødelagdes af Indianerne paa Goajirá
Halvøen.
M. V.
Rio Inambari, se Madre de Dios.
Rioja [ri’åka], La, gl. Navn paa et
Landskab i Gammel-Kastilien i Nordspanien, bestaar
af Prov. Logroño og Dele af Soria og deles i
øvre R. (R. alta) og nedre R. (R. baja). R. er
c. 115 km lang og ligger mellem Floden Ebro
mod N. og forsk. Bjergdrag mod S. R., der
dels har et sletteformet, dels et bakket Terrain,
udmærker sig ved sin Frugtbarhed og
betydelige Avl af Korn og Vin.
(H. P. S.). C. A.
Rioja [ri’åka], La, 1) Prov. i Argentina, 96868
km2 med (1921) 84643 Indb. Den største Del af
Provinsen er opfyldt af Cordillererne og
Bakkelandet ved deres Fod, kun mod Ø. gaar
Provinsen ud i Sletten ned mod den store Saltsump
Salinas Grandes. Klimaet er i de lavere Egne
subtropisk. Saaledes har Hovedstaden L. R.
(570 m o. H.) 10,6° i Middeltemperatur for Juni,
27,3° for Jan. Let Frost forekommer om
Vinteren, medens Termometret om Sommeren kan
stige over 40°. Nedbøren er meget ringe, i Byen
L. R. 28,6 cm i Aarsmiddel, fordelt paa 38
Regndage. Vinteren er saa godt som regnløs. Landet
er Busksteppe, bevokset med spredte Kaktus’er,
Acacier o. a. spredte, tornede Buske. Den
faatallige Befolkning holder Hornkvæg, Geder og
Faar, ell. dyrker med kunstig Vanding
Lucerne, Hvede, Majs og Vin. Der findes en Del
værdifulde Mineraler, som dog kun i ringe Grad
udnyttes. 2) Hovedstad i Prov. L. R. med (1921)
12536 Indb., omgivet af kunstig vandede Haver
med Oranger og Vin.
M. V.
Rioja [ri’åka], Francisco de, sp. Digter,
f. i Sevilla 1583 (?), d. i Madrid 28. Aug. 1659.
Han var en lærd Mand, baade som Jurist og
Filolog, ogsaa Forf. til lærde Skrifter, yndet
af Hertugen af Olivares og stærkt forsynet med
Embeder: som kgl. Bibliotekar, Kastiliens
Historiograf, Inkvisitor i Sevilla og Medlem af det
øverste Inkvisitionsraad. Men Fjender og
Misundere angav ham — uden Grund — som
Ophavsmand til nogle satiriske Skrifter mod
Regeringen; Inkvisitionen forfulgte ham, og han
kastedes i Fængsel i Madrid. Efter flere Aars
Fangenskab løslodes R. imidlertid som
uskyldig, fik sine Embeder tilbage og beholdt dem
nu i Fred til sin Død. Men sin
Digterberømmelse har han ikke faaet Lov til at beholde i
Ro. R.’s berømteste Digt, Oden til Italica’s
Ruiner, paavistes af A. Fernández-Guerra (1870)
at være af den med R. samtidige Arkæolog
Rodrigo Caro; og det synes, at et andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
