Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - rippe - Ripperda, Johan Vilhelm von - ripple marks - Rippoldsau - ripresa - Rips - Ripuariske Franker - Ripuariske Lov - Riquetti - Ris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rippe (Søv.) i fl. Forbindelser som Udtryk for
Bevægelse, f. Eks. Ankret r., d. v. s., at Ankret
ikke har fast i Bunden, saa Skibet driver;
at r. sig, d. s. s. at skynde sig; Skibet (e. l.) r.
sig ikke ud af Stedet, bevæger sig ikke. At
r. ved Een, fornyet Henvendelse for at faa Een
til at udføre noget.
C. B-h.
Ripperda [re’pærda], Johan Vilhelm
von, Baron, politisk Eventyrer (1682—1737),
blev født i Groningen af en frisisk
Adelsslægt. Hans Forældre var Katolikker, og efter
rimeligvis at have nydt Undervisning af
Jesuitter i Köln blev han administrativ Embedsmand,
Medlem af Groningens Stænderforsamling og en
af Groningens Delegerede i Generalstaterne.
Omtr. 1705 var han gaaet over til den
reformerte Lære. Ved Heinsius’ Indflydelse blev han
Nederlandenes Gesandt i Spanien, og han havde
ikke været længe i Madrid, før han havde gjort
sig saa yndet af Kardinal Alberoni, at denne,
efter at R. var traadt i sp. Tjeneste og atter
var bleven Katolik, overdrog ham forsk. vigtige
Statshverv. Da Alberoni imidlertid begyndte at
frygte hans højtstræbende Ærgerrighed,
fjernede han ham fra Hoffet; men efter
Kardinalens Fald vendte R. tilbage og vandt nu i den
Grad Kongens og Dronningens Gunst, at Filip
V sendte ham i en hemmelig politisk Mission
til Wien, hvor R. efter langvarige
Underhandlinger 30. Apr. 1725 bragte »den Wien’ske
Alliance« i Stand: et Handels- og Forsvarsforbund
mellem Østerrig og Spanien, hvortil sluttede sig
Overenskomster om Giftermaal i de to
Fyrstefamilier. Traktaten gav Anledning til
Dannelsen af det store hannoveranske Forbund med
Frankrig og England i Spidsen og havde nær
hidført en alm. europ. Krig. Stolt over det
tilsyneladende gunstige Resultat af sin Sendelse
vendte R. tilbage til Madrid, hvor han blev
ophøjet til Hertug og udnævnt til
Premierminister. Han arbejdede nu paa Stuart’ernes
Genindsættelse i England, fik sin Søn gjort til
Gesandt i Wien og viste sig at have lovet Østerrig
Subsidier, som Spanien var ude af Stand til at
betale. Maj 1726 fik han sin Afsked, og da han
af Frygt for sin Sikkerhed søgte Tilflugt hos
den eng. Gesandt, hvem han skal have meddelt
Indholdet af den ovenn. Traktat, lod Filip V
ham med Magt bringe ud af hans Asyl,
hvorpaa han sad fængslet i Segovia, til han 1728
undkom til England. 1730 gik han til Holland,
hvor han igen skiftede Religion og blev
Reformert, men allerede det flg. Aar opholdt han sig
i Marokko, hvor han har gennemgaaet en Del
Skuffelser, medens Beretningerne om hans
eventyrlige Oplevelser dernede er lidet
troværdige. Han døde temmelig upaaagtet i Tetuan
1737. (Litt.: Syveton, Une cour et un
aventurier au 1S.e siècle: le baron de R.
[Paris 1896]).
(C. F.). C. A. T.
ripple marks [’rip£-’ma.əks], d. s. s.
Bølgeslagslinier ell. Bølgefurer.
Rippoldsau [’repåltsa^u], det vigtigste af de
ved Foden af den 1000 m høje Kniebis liggende
Badesteder, c. 580 m o. H., ikke langt fra
Griesbach, i den badensiske Kreds Offenburg,
i den snævre, af skovbevoksede Højder
omgivne Wolfbach-Dal. Der er 4 Kilder, af hvilke
Wenzelsquelle er et kraftigt salinsk og
kulsyreholdigt Jernvand. R. søges især for
Blodmangel og visse Former af Kirtelsyge.
(Lp. M.). E. F.
ripresa [ri’presa], d. s. s. reprise.
Rips, Ribs, Reps, Tøjer med tætsiddende,
ophøjede Ribber, idet Tøjet enten er vævet som
uopskaaret Eløjl ell. under Anvendelse af en
tyk Traadkæde og en fin Islæt, der slaas saa
fast ind, at den fuldstændig dækker Kæden.
Sædvanlig benyttes Kæde af Bomuld ell. Uld
og Islæt af fint Kamgarn, og saadanne Stoffer
benyttes navnlig til Møbelbetræk, Gardiner og
Dameklæder. Ogsaa de under Navnet Gros og
Epinglé kendte svære Silkestoffer er
sædvanlig ripsvævede.
K. M.
Ripuariske Franker, se Franker.
Ripuariske Lov (Lex ripuaria). De
ripuariske Franker, hvis Land laa paa begge Sider
af Rhinen med Köln som Hovedstad, har
efterladt sig en Lov, der for største Delen er dannet
efter Salfrankernes langt berømtere saakaldte
saliske Lov (se lex Salica). R. L. er
opstaaet allerede i den merovingiske Tid,
maaske under Kong Dagobert I (628—39);
væsentlige Dele af Loven er dog overtaget fra ældre
Kilder, der allerede tilhører 6. Aarh. Udg. af
R. Sohm i Monumenta Germ. Leges, V, S. 185 ff.
(Ludv. H.). P. J. J.
Riquetti [rikæ’ti], se Mirabeau.
Ris (Orýza sativa), enaarig Græsart af
Risgruppen med sammentrængt Top og
enblomstrede Smaaaks, der har to smaa, glatte
Yderavner og to store, ru ell. stivhaarede,
læderagtige, Frugten omsluttende Inderavner (de
saakaldte »Risskaller«, der anvendes som
Pakmateriale). Blomsterne har 6 Støvdragere.
Planten ynder sumpede Voksesteder og angives som
vildt voksende i Ostindien og Australiens
tropiske Egne; en Varietet forekommer i Afrika,
og i Brasilien findes den forvildet. R. er en af
Jordens vigtigste Kulturplanter, og ingen af de
øvrige Kornarter spiller en saa vigtig Rolle
som Menneskeføde, I Indien, Kina og Japan
udgør den Befolkningens Hovedfødemiddel. I
Asien har den været dyrket fra de allerældste
Tider. Til Sydeuropa, hvor den dyrkes i meget
begrænset Omfang, og til Afrika skal den være
kommet i Middelalderen. Til Nordamerika, hvor
den navnlig dyrkes i Karolina, er den først
kommet i 17. Aarh. og endnu senere til Mexiko,
Brasilien og Paraguay. Den trives kun i
tropiske og subtropiske Egne og paa meget
frugtbar, sumpet Jordbund. I Mangel af fornøden
naturlig Fugtighed bliver Rismarkerne sat
under Vand i længere Tid ell. overrislede. Som
Følge heraf bliver Risdyrkningen et meget
usundt Arbejde, og Sumpfeber hører særlig
hjemme i Risegnene. — En Art af væsentlig
ringere Værdi, men som trives paa tørrere og
mindre frugtbare Voksesteder, er Bjergris (O.
montana).
K. H-n.
Efter R.’s Indhøstning, som sker ved
Afskæring af Aksene, udvindes Frugten ved
Tærskning og gaar derefter i Handelen enten
uafskallet, den saakaldte Paddy, ell. afskallet,
Brass, Bray, ofte som en Blanding af
begge, den saakaldte Blandingsris ell.
Cargo. Den afskallede R. renses og poleres paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
