Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rispapir - risposta - Risprik - Rissa - Rissanen, Juho Vilho - Risso, Giovanni Antonio - Rissolle - Risstivelse - Rist - Rist, Johann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til større Stykker, der kan have et
Fladeindhold af indtil 350 cm2, paa den Maade, at
Marven afskrælles ved et skrueformet Snit. R.
bestaar altid kun af et enkelt Stykke og er
aldrig sammenlimet af fl. Det benyttes navnlig
i Kina som Akvarelpapir.
K. M.
risposta [ri’sposta] (ital.: »Svar«), i Fugaen
d. s. s. Comes, ell. den imiterende Stemme i en
Kanon.
S. L.
Risprik (Søv.), Benævnelse paa et mindre
Sømærke i Baadeløb ell. i Indløbet til
Smaahavne. Den bestaar af en til et Anker fortøjet
Stage med en af Ris flettet Kost i Toppen ell.
af en Gren, nedsat i Bunden paa Siden af
Løbet. Den skal holdes paa Styrbords (højre)
Side, naar Skibet er for indgaaende; det paa
den modsatte Side staaende Sømærke benævnes
Halmprik.
C. B-h.
Rissa, Herred i Fosen Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
331,8 km2. (1921) 3046 Indb. R., der udgør et
Sogn under Stadsbygd Præstegæld, begrænses
af flg. Herreder: Stadsbygd, Hevne, Ørland,
Bjugn, Aa, Mosvik, Lensvik og Verran.
R. ligger ved Indløbet til Trondhjemsfjorden
paa dennes Nordside: det strækker sig
temmelig langt ind i Landet og har fl. lavere
Fjeldpartier med Hovedretning fra NØ.—SV. De
vigtigste Dalfører er Skaudalen, der
gennemstrømmes af Skaudalselven, Botnen eller Botnvand
(salt Vand), noget S. f. R. Kirke, som gennem
det smalle Sund Strømmen staar i Forbindelse
med Fjorden. Gennem Strømmen har lidt
større Baade vanskeligt ved at komme op. Af større
Fjeldtoppe kan mærkes: Rundheiene (502 m) i
Grænsen mod Stadsbygd og Blankheia (544
m) i Grænsen mod Verran samt Skurvhatten
(592 m) NV. f. sidstnævnte tillige med
Storsadelen (453 m) ved Grænsen mod Bjugn og
Olsøiheia (613 m) i Herredets Midtparti, N. f.
Skaudalen. Lige ved Trondhjemsfjorden, N. f.
Skaudalselvens Udløb, ligger Blaaheia (392 m).
Herredet er taalelig godt dyrket og kan som
Regel brødføde sig. Det har Skov til Husbehov.
Fiskeri er af Bet. I R. findes ingen større
industrielle Anlæg; men der tilvirkes som Regel
aarlig c. 20000 Tønder, hovedsagelig i
Skaudalen og Modalen.
Paa Trondhjemsfjordens nordøstlige Side, SV.
f. Botnen, ligger Herredets største Gaard,
Reinskloster, alm. kaldet Rein, under hvilket sidste
Navn her langt tilbage i Tiden fandtes en
Kongsgaard. Omkr. 1226 oprettedes paa denne
Gaards Grund et Nonnekloster, Reins
Nonnekloster, hvis Ejendomme igen gik over til et
verdsligt Len noget over Midten af 16. Aarh.
Siden 1660 har Ejendommen været i privat
Besiddelse. Af større Gaarde kan for øvrigt
mærkes: Hassel, Hysnes, Dørndal, Sund, Aarnset,
Baustad, Flyten og Fallin. I Herredets vestlige
Del ligger Kystbefæstningerne ved Brettingsnes
og Hysnes, hvilke indgaar under Agdenes
Befæstninger, og har til Opgave at beherske
Trondhjemsfjordens Indløb.
Af Veje bør mærkes den Hovedvej, som
forbinder Stadsbygden og Rissens Hovedbygd med
hinanden. Desuden findes fl. Bygdeveje,
hvoriblandt en, der gaar langt op i Skaudalen.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Søndre Trondhjems Amt« [Kria
1898]).
(P. N.). M. H.
Rissanen, Juho Vilho, finsk Maler, f. 3.
Septbr 1873 i Kuopio. R., der først var
Arbejder, studerede en kort Tid i Helsingfors’
Kunstforenings Maleratelier i Åbo og paa det
kejserlige Kunstakademi i Petrograd under Repin
og uddannede sig med Statsunderstøttede paa
Rejser i Rusland, Polen, Ungarn og Italien, hvor
han en Tid slog sig ned i Firenze og øvede sig
i Freskoteknik. Hans tidligste Arbejder viser
ham udpræget finsk, bondefirskaaren, djærv og
ejendommelig. De to store Arbejder, »Blind
Kone« (1899, Ateneum, Helsingfors) og
»Spaakonen«, der saas paa dansk Kunstforenings
Udstilling 1901, slog hans Ry fast. Paa
Verdensudstillingen i Paris 1900 fik han
Bronzemedaille, og han studerede nogle Aar i Paris.
Han fortsatte sine store groftskaarne
Bondelivsskildringer i en stærkt forenklende
Fremstilling, der med sine store Flader og faste
Konturer kan virke vel plakatmæssigt, men ogsaa
ofte monumentalt; hans senere Produktion
synes at vise en ikke ringe Forgrovelse i det rent
maleriske. Han malede f. Eks.
»Kulminebrændere« (1903), »Koner vasker Gulv« (1908),
»Raandvæverske« (1908), »Ligvask« (1908, Åbo
Mus.), »Bagning« (1908), »Kone, som sætter
Kopper«, »Kvinde, som skurer Gryder« (1916),
»Strikkende Kone« (1917), Selvportræt (1915),
»Savolaksgubbar« (1915), »Fläterskor« (1916) m.
v. En Del af disse Arbejder saas paa den finske
Udstilling i Kbhvn 1919, den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 og Göteborg-Udstillingen
1923. For Helsingfors’ Folkebiblioteks Læsesal
malede han Freskerne »Skovbrug« (1904) og
»Smedje« (1909), for Kuopios Stadsmuseum
Fresken »Nybyggere« (1909). Endvidere har
R. udført store dekorative Oliemalerier, som
»Havnebillede« (1910) og tre Figurkompositioner
(1913).
A. Hk.
Risso [ri’so], Giovanni Antonio, fr.
Naturforsker, f. 1777 i Nizza, var til 1826
Apoteker i sin Fødeby, men fra 1832 til sin Død
1845 Prof. i Kemi og Botanik. Hans Studier var
dels zoologiske og omfattede Fiskene
(Ichthyologie de Nice, 1810), Molluskerne og
Krebsdyrene (Histoire natur, des Crustacés de Nice,
1816), dels botaniske; af disse kan fremhæves
Histoire naturelle des orangers (udg. i Forening
med Poiteau med 109 kolor. Tavler, 1818—19),
Histoire naturelle des principales productions
de l’Europe méridionale (5 Bd, 1826—28) og
Flore de Nice (1844).
(J. C.). R. H. S.
Rissolle [ri’sål] (fr.), en lille, tyndt udrullet
Plade Dejg, paa hvis ene Halvdel der lægges
enten lidt stiv fin Stuvning af Kød ell. Fisk ell.
lidt Fars, hvorefter Dejgen bøjes sammen og
trykkes fast til langs Kanten. R. paneres og
koges lysebrun i Klaret.
R. H.
Risstivelse, se Stivelse.
Rist, se Ildsted.
Rist [rest], Johann, tysk Digter, f. i
Ottensen 8. Marts 1607, d. i Wedel ved Elben 31. Aug.
1667. Han studerede Teologi ved forsk. Univ.,
f. Eks. Rostock, Utrecht og Leyden, blev
Huslærer og Præst, kronet af Ferdinand III som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
