Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ristori, Adelaide - Ristorno - Ristretto - risum teneatis amici? - Risus sardonicus - risvegliato - Risør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu vælder frem i Smerte, Kærlighed,
Forsagelse, Hævn. Naar R. gengav hist. Figurer
som Marie Antoinette og Dronning Elisabeth (af
P. Giacometto) i afgørende Øjeblikke, var hun
paa Højdeni af sit Geni. Ingen i Tiden gav som
hun Historien Liv paa Scenen. Karakteristisk
for h-ende var hendes sanddru Naturiagttagelse,
f. Eks. lod hun i Søvngængerscenen Lady
Macbeth’s sovende Aandedræt ledsage, men ikke
afbryde Ordene. Og hun betonede gerne — som
om hun vilde gøre Propaganda for
Katolicismen — sine Figurers Trosliv. Ogsaa af den
Grund blev hun hyldet af hele Italien, da hun
1902 fejrede sin 80 Aars Dag. Hun havde da
forlængst opgivet sin omflakkende
Kunstnertilværelse og levede et rigt og roligt Familieliv i
Rom, hvor hun undertiden medvirkede i
Velgørenhedsforestillinger. 1887 udgav hun i Turin
sine Livserindringer, Ricordi e studi artistici,
hvori hun betegnede sig selv som en Dyrker af
»den farverige Realisme«. (Litt.: Edv.
Brandes, »Fremmed Skuespilkunst« [Kbhvn 1881];
Herman Bang, »Realisme og Realister«
[Kbhvn 1879] og en Artikel i »Tilskueren«, VI
[Kbhvn 1880]; Karl Mantzius,
»Skuespilkunstens Hist. i 19. Aarh.« [Kbhvn 1922]).
R. N.
Ristorno (ital.) bet. sproglig Tilbageførelse
ell. Omgørelse. I nuv. dansk Sprogbrug
benyttes Udtrykket vistnok udelukkende om den
Tilbagebetaling af erlagt Præmie, der i visse
Tilfælde skal finde Sted, naar en Forsikringsaftale
ophører at gælde inden Udløbet af den Tid, for
hvilken den er afsluttet, jfr Overskriften til
Sølovens 10. Kapitels 5. Afsnit. Da Præmien
erlægges som Vederlag for, at
Forsikringsselskabet i et vist Tidsrum (Præmieperioden) bærer
Risikoen, ɔ: paatager sig at dække Tab som
Følge af Indtrædelsen af uvisse Begivenheder,
mod hvilke der er tegnet Forsikring, og da
Præmien normalt erlægges forud, vil Selskabet,
naar Forsikringen ophører i Utide, i Alm. have
faaet Præmie for et vist Tidsrum, i hvilket det
ingen Risiko kommer til at løbe. Spørgsmaalet
bliver da, om Forsikringstageren i saadanne
Tilfælde har Krav paa Tilbagebetaling af
Præmie. Iøvrigt er det klart, at hvis Forholdet
undtagelsesvis er det, at Forsikringstageren
ikke har betalt Præmie for den Periode, i
hvilken Forsikringen ophører, maa det afgøres efter
tilsvarende Regler, hvor stor en Del af den
aftalte Præmie Selskabet i saa Fald kan fordre
erlagt.
I nugældende dansk Ret er det nævnte
Spørgsmaal positivt løst for Søforsikringens
Vedk. i Søloven, der giver Ret til R. af hele
Præmien med visse Fradrag, dels naar den
forsikrede Genstand ikke udsættes for nogen
Fare, for hvilken Selskabet er ansvarligt, dels
naar Forsikringen bliver ugyldig, og
Forsikringstageren var i god Tro. Hæves
Forsikringen p. Gr. a. Selskabets Insolvens, har
Forsikringstageren Ret til at kræve R. af den Del af
Præmien, der er erlagt for Tiden efter
Ophævelsen (d. v. s. Selskabet kan kun beholde
den Præmie, der svarer til den Tid, i hvilken
det har baaret Faren). Uden for disse Tilfælde
kan R. ikke kræves i Søforsikring. I de nyere
udenlandske Lovgivninger opstilles i Alm.
Princippet om Præmiens Udelelighed, d. v. s., at
Selskabet i Tilfælde af Forsikringens Ophør i
Utide har Ret til at beholde hele Præmien for
den løbende Præmieperiode. Der er imidlertid
næppe Hjemmel til at anse dette Princip for
gældende i dansk Ret uden for Søforsikringen.
I alt Fald opstilles der i det af en skandinavisk
Kommission for Danmark, Norge, Sverige og
Finland udarbejdede Udkast til Lov om
Forsikringsaftaler den Regel, at Selskabet kun har
Ret til Præmie for den Tid, i hvilken Aftalen
har været gældende. — Ved den alm.
Livsforsikring kan de alm. Regler om R. ikke
anvendes. Da Selskabets Betalingspligt her er givet,
men Tiden for dens Indtræden blot uvis, og da
Risikoen er stigende under hele
Forsikringstiden, efterhaanden som den, paa hvis Liv
Forsikringen er tegnet, bliver ældre, medens de
enkelte Præmiebeløb er lige store, opstaar der,
naar Selskabets Omkostninger til Anskaffelse af
Forsikringen. Administration m. v. ved
Betalingen af de første Præmier er dækkede, et
Overskud (Præmiereserven), der er lig med
Forskellen mellem den kapitaliserede Værdi af
Selskabets Forpligtelse og Kapitalværdien af den
tilbagestaaende Del af Forsikringstagerens
Forpligtelser. En væsentlig Del af dette Overskud
bør naturligvis i Tilfælde af, at selve
Forsikringen ell. dog Præmiebetalingen ophører,
komme Forsikringstageren til Gode enten i
Form af Udbetaling af et kontant Beløb ell. af
Forsikringens Omskrivning til en præmiefri
Police, hvis Forsikringssum svarer til Værdien af
de allerede indbetalte Præmier. Om
Beregningen af den Del af Forsikringens Værdi, der
saaledes skal godtgøres Forsikringstageren, skal
der iflg. Lov om Livsforsikringsvirksomhed af
1. Apr. 1914 § 12 gives Forsikringsraadet
Meddelelse, forinden Tilladelse til at drive
Livsforsikringsvirksomhed meddeles Selskabet. For
saavidt angaar Statsanstalten for Livsforsikring,
findes Reglerne herom i L. 18. Juni 1870 § 10.
A. D. B.
Ristretto [ri’stret.o] (ital.), kortfattet
Indhold, Ekstrakt, Uddrag af Regninger; deraf Stats
R., ɔ: en sammentrængt Fremstilling af
Statsbegivenheder.
risum teneatis amici? (lat.), »kan I saa
bare eder for at le, Venner?«, Citat efter Horats
(Ars poetica, V. 5).
H. H. R.
Risus sardonicus (lat.) kaldes i
Lægevidenskaben den, hyppigst ved Stivkrampe
forekommende, krampagtige Sammentrækning af
Ansigtsmusklerne med den rynkede Pande og
med den som til Smil optrukne Mund. Navnet
skal skrive sig fra en Plante, Sardonion, hvis
Nydelse skulde fremkalde nævnte Trækning i
Ansigtet.
(E. A. T.). P. H.
risvegliato [risve’ljato] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: muntert, livligt.
S. L.
Risør (før kaldet Øster-R.), Købstad ved
Kysten i den østlige Del af Aust-Agder Fylke,
R. Politidistrikt. (1921) 3119 Indb. R. ligger paa
en mod Ø. fremspringende Landtunge, 15 km
fra Kragerø, 45 km fra Arendal.
R.’s Opkomst kendes ikke nøje. Her var
allerede langt tilbage en søgt Havn, hvor senere
Handelsmænd nedsatte sig. Stedet har faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
