- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ritter, Alexander - Ritter, August Gottfried - Ritter, Henry - Ritter, Hermann - Ritter, Heinrich - Ritter, Johann Wilhelm - Ritter, Karl - Ritter, Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Berøring med de Liszt-Wagner’ske Kredse, til
hvilke han sluttede sig med Begejstring. R. førte i
et noget omflakkende Liv, var
Teaterkapelmester, Musikhandler, Orkestermusiker (i
Meiningen under Hans v. Bülow) og døde i
München. Hans utvivlsomme, men ikke stærkt
selvstændige Komponistbegavelse vandt egl. kun
Anerkendelse i »Nytyskernes« snævre Kreds,
og hans talentfulde komiske Operaer »Der faule
Hans«, »Wem die Krone« slog ingen Sinde helt
igennem. R. har endvidere skrevet fl.
symfoniske Digtninge i Liszt’sk Stil (som »Olafs
Hochzeitsreigen«, Sursum corda o. fl.). (Biografi af
Siegmund v. Hausegger (R.’s
Svigersøn) 1907 i Saml. »Musik«).
W. B.

Ritter [’retər], August Gottfried, tysk
Organist, f. i Erfurt 25. Aug. 1811, d. 26. Aug.
1885 i Magdeburg, hvor han var Domorganist,
har særlig gjort sig bekendt ved sin »Kunst des
Orgelspiels«, men har desuden skrevet
adskillige Kompositioner for Orgel, Klaver og Sang
og udgivet forsk. Samlinger af Sange og en
»Orgelspillets Historie«.
S. L.

Ritter [’ritə], Henry, amer. Maler, f. Maj
1816 i Montreal (Kanada), d. 21. Decbr 1853 i
Düsseldorf. R. tilhører efter sin Udvikling tysk
Kunst, særlig den Düsseldorf’ske (kom til
Düsseldorf 1836). Han studerede under Gröger i
Hamburg, derefter under Sohn og Jordan i
Düsseldorf. Hans mange Genrestykker fra Sø-
og Fiskerlivet minder ofte stærkt om
sidstnævnte Malers Kunstsyn. Kendte Arbejder:
»Forlovelse i Normandiet« (1842, Mus. i
Leipzig), »Præriebrand« (1852, Hamburgs
Kunsthalle), »Lodsens Søn« (1844, Ravené-Gal. i
Berlin) etc. R. udførte ogsaa Raderinger og
Litografier. Den sv. Maler Fagerlin var gift med
hans Datter.
A. Hk.

Ritter [’retər], Hermann, tysk Musiker, f.
16. Septbr 1849 i Weimar, studerede ved
Konservatoriet i Berlin, hvor bl. a. Joachim var
hans Lærer. R. gjorde sig bekendt ved den af
ham opfundne Viola alta (en Art større
Bratsch), for hvilket Instrument han agiterede
ved Skr og paa Koncertrejser. R., der er Lærer
cg musikhistorisk Docent ved Musikskolen i
Würzburg, har ogsaa udgivet en Tonekunstens
Æstetik og en stor musikhistorisk
»Encyklopädie« (6 Bd).
W. B.

Ritter [’retər], Heinrich, tysk Filosof, f.
1791 i Zerbst, d. 1869 som Prof. i Göttingen. R.
er mest kendt ved sit store Værk »Geschichte
der Philosophie« (1829—53); han er paavirket
af Schleiermacher, særlig i sin Forskning af
Filosofiens Historie.
(A. T-n.). W. N.

Ritter [’retər], Johann Wilhelm, tysk
Fysiker (1776—1810). Efter at Galvanismen var
bleven opdaget 1780, kastede R. sig med Iver
over Studiet af denne og skrev en Bog, hvori
han søger at vise, at Livsprocessen er ledsaget
af Elektricitet. Allerede et Par Aar før Volta’s
Opdagelse blev offentliggjort, havde R. tænkt
paa at sammensætte Plader af Zink og Kul med
mellemliggende Frøer. R. konstruerede et
Vandsønderdelingsapparat og viste, at man kan
bygge en galvanisk Kæde af lutter uorganiske
Stoffer. Endvidere beskæftigede han sig med
Forholdet mellem Elektricitet og Magnetisme.
For Danmark har R. den særlige Interesse, at
H. C. Ørsted, der kendte R.’s galvaniske
Arbejder, besøgte ham et Par Gange i Aarene 1801—02
i Jena og arbejdede ivrigt sammen med ham i
nogle Uger.
A. W. M.

Ritter [’retər], Karl, tysk Geograf, f. 7.
Aug. 1779 i Quedlinburg, d. i Berlin 28. Septbr
1859. Sin første Opdragelse fik han i Salzmann’s
berømte Anstalt i Schnepfenthal, hvor han bl. a.
fik Gutsmuths til Lærer i Geografi; senere
uddannede han sig som Pædagog i Halle, og 1798
blev han ansat som Huslærer og Mentor i det
Bethmann-Hollweg’ske Hus i Frankfurt. Her
lærte han 1807 Humboldt at kende. Senere
ledsagede han sine Elever til Akademiet i Genève
og berejste sammen med dem Schweiz,
Frankrig og Italien. Fra 1814 opholdt han sig i
Göttingen, indtil han 1819 blev ansat som Prof. i
Historie i Frankfurt, hvorfra han dog allerede
Aaret efter blev kaldt til Berlin som Lærer i
Geografi ved Univ. og Krigsskolen; han virkede
her til sin Død (1859). 1822 blev han Medlem af
Akademiet, og senere Direktør for det kgl.
Kadetakademi. — Sammen med Alex. v.
Humboldt kaldes R. for »Geografiens Fader«, og
deres Virksomhed er ogsaa af epokegørende
Bet. for denne Videnskab, der hidtil kun havde
været betragtet som et Appendiks til Historien.
I Modsætning til Humboldt var R. nærmest den
stuelærde med en overvejende historisk
Uddannelse, dog ingenlunde ukendt med sin Tids
Naturforskning; hans Stil er filosofisk og ofte
tung, men han havde et stort Syn paa
Geografiens Opgave som Videnskab og var et
udpræget systematiserende Talent. Han har skabt vor
nuværende geografiske Terminologi, og vi
skylder ham ikke blot alm. Betragtninger over
Fordelingen af Hav og Land og Kontinenternes
Former, men ogsaa vort Grundsyn paa
Geografiens Opgave, Behandlingsmaade og Forhold til
andre Videnskaber. Hans Hovedværker er:
»Einleitung zur allgemeinen vergleichenden
Geographie« (1852) og »Die Erdkunde im
Verhältniss zur Natur und zur Geschichte des
Menschen« (1817—18), som han i anden Udgave har
bearbejdet efter en udvidet Plan, saa at han i
1. Bd kun behandler Afrika (1822) og i Resten
af Bindene (1832—59) ikke er kommen ud af
Asien. Foruden mange Afhandlinger i
Akademiets Skr kan endvidere fremhæves hans
Begynderarbejde »Europa« (1804—07) og
Forelæsninger over »Geschichte der Erdkunde und
der Entdeckungen« (1861), »Allgemeine
Erdkunde« (1862) og »Europa« (1863), udgivne efter
hans Død af Daniel. Til Minde om ham er der
fl. St. i Tyskland oprettet »Karl
Ritterstiftungen«, geografiske Foreninger med det Formaal
at fremme Interessen for Geografien ved
Understøttelser til videnskabelige Arbejder og
Rejser. (Litt.: Peschel, »Abhandlungen zur
Erd- und Völkerkunde« [Leipzig 1877];
Marthe, »Was bedeutet K. R. für die Geographie«
[Berlin 1880]; Ratzel, »Zu K. R.’s
hundertjährigem Geburtstage« [»Allg. Zeitung«, 1879];
Løffler, »Omrids af Geographien«
[Indledningen. Kbhvn 1893]).
C. A.

Ritter [’retər], Wilhelm, schweiz. Ingeniør
og Prof. i Brobygning ved Polytechnicum i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free