- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
242

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rivarolo - Rivas - Rivas, Angel de Saavedra, Hertug af - Rive - Rive, A. A. de la - Rive, de la - Rive de Gier - Rivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men alligevel tæt befolkede Polcevera-Dal.
(1911) 22875 Indb. R., der falder i et øvre og
et nedre Kvarter, er nærmest at betragte som
et genuesisk Villakvarter.
(H. P. S.). C. A.

Rivas [’riwas], Nicaragua, By i den
mellemamerikanske Republik Nicaragua, ligger
90 km SSØ. f. Managua pa den smalle Tange,
der skiller Nicaragua-Søen fra det stille Ocean,
og har c. 8000 Indb. Byens Omegn kaldes paa
Grund af sin Frodighed Nicaraguas Haver, og
der dyrkes en Mængde Majs, Kaffe og Kakao.
Paa Erobringens Tid blev den daværende
indianske By Nicarao et vigtigt Udgangspunkt for
Erobringen og Missionsvirksomheden. Det var
dog først 1720, den fik, Værdighed som sp. By,
og fra Beg. af 19. Aarh. anvendes sædvanligvis
Navnet R.
(H. P. S.). M. V.

Rivas [’riwas], Angel de Saavedra,
Hertug af, sp. Digter og Statsmand, f. i
Cordoba 10. Marts 1791, d. i Madrid 22. Juni
1865. Fra 1807 tjente han i Livgarden til Hest,
meldte sig til den nationale Hær i Kampen mod
Franskmændene, deltog i fl. Slag og saaredes
meget haardt i Træfningen ved Ocaña; en
Soldat fandt ham næsten døende paa
Valpladsen, og efter den første nødvendige Pleje førtes
han under store Farer gennem det af den fr.
Hær besatte Land til Cordoba og derefter til
Malaga; der blev han taget til Fange, men det
lykkedes ham at flygte til Gibraltar. Siden var
R. med at forsvare det belejrede Cadiz; efter
Krigens Ophør tog han sin Afsked, efter at
have tjent sig op til Oberst. Derpaa levede han
i Sevilla, hvor han malede og digtede. R.
sluttede sig ivrig til Enhedspartiet 1820 og blev
Cortesdeputeret, men maatte udvandre 1823 som
mange landre Liberale, opholdt sig en Tid i
London, senere paa Malta, indtil 1830, da han
flyttede til Frankrig med sin Familie, ernærede
denne ved at holde Tegneskole og udstillede
nogle Portrætter i Paris. Endelig fik han 1834
Lov at vende tilbage til Spanien og blev
Hertug af R. og Grande ved sin ældre Broders Død,
Vicepræsident i Procer-Forsamlingen og 1835
Indenrigsminister i det moderat frisindede
Kabinet Isturiz. Men det næste Aar styrtedes dette
ved La-Granja-Revolutionen, R. kom da i
Livsfare og maatte flygte til Portugal, derefter
til Gibraltar, medens hans Godser
konfiskeredes: de tilbagegaves ham dog 1837, da han
aflagde Ed paa den ny Forfatning. 1844—50 var
R. Gesandt i Neapel, 1854 Medlem af et højst
kortvarigt konservativt Ministerium, siden
Gesandt i Paris og (1860) i Firenze. Han døde som
Præsident i el Consejo de Estado og Direktør
for det sp. Akademi. — Sin første Digtsamling
udgav R. 1813, dernæst en større i 2 Bd
(1820—21), ogsaa indeholdende et Par Tragedier.
Han begyndte som ubetinget Tilhænger af den
klassiske Retning, hvis ypperste Repræsentant
Quintana var. Men under sit Ophold paa Malta
— den prægtige Ode. Al faro de Malta minder
om dette — blev han mere og mere paavirket
af Romantikken, især den eng., og hans ny
poetiske Tendens lagde sig for Dagen i det
middelalderlige nationale Epos El Moro expósito
(1834; 2 Bd, med Tillæg af nogle mindre Digte
og af et ældre, episk Digt, Florinda, først
udkommet 1824). R. stod nu som Fører for den
unge sp. Romantik og befæstede denne Stilling
ved det farverige og Byron’sk voldsomme
Skuespil Don Alvaro ó la fuerza del Sino (opført
1835), ved Komedien Tanto uales cuanto tienes
og ved en Samling Romances históricos (1841).
Hertil kom senere et Par dram. Arbejder (1842),
navnlig Solaces de un prisionero. Som
Historieskriver har R. forsøgt sig med La sublevación
de Nápoles
, om Masaniello’s Opstand (1848, ny
Udg. 1881). Hans Navn hører endnu til de
fejrede fra en ældre Tid. En af ham selv
besørget, samlet Udg. af hans Obras udkom i 5
Bd (1854—55); senere er hans Værker udgivne
i 7 Bd (1894—1904). (Litt.: »R.’s Levned« af
N. Pastor Diaz, opr. i Galeria de españoles
célebres contemporáneos
[Madrid 1841]; E. A.
Peers
, R. and Romanticism in Spain [London
1923]). — R.’s Søn og Arving til Hertugtitlen,
Enrique de Saavedra, tidligere Marqués
af Auñon, optraadte ogsaa som lyrisk Digter
(Sentir y soñar, 1876), især Elegiker, og blev
Medlem af det sp. Akademi. Det lykkedes ham
dog ikke at vinde noget stort Publikum. Ogsaa
Prosafortællinger har han skrevet (Historias
novelescas
).
E. G.

Rive, et Haandredskab, der bruges meget,
saavel i Mark og Have, som i Gaard og Lo.
Hovedformen for R. er altid den samme: et
langt lige Skaft — Stagen — og et Hoved
med Tænder, anbragt vinkelret paa Stagen.
Efter Formaalet gøres R. helt af Træ, saa let som
mulig, til Sammenrivning af lette Sager som
Straa, Hø, Blade o. l., ell. stærkere med Hoved
og Tænder af Jern ell. Staal, naar den skal
benyttes til at udjævne omgravet Jord, til at
dække isaaet Frø ell. i det hele til at udrette
det tilsvarende i Havebruget, som Harven
udretter i Markbruget. Paa den lettere Markrive
er Skaftet i Alm. lidt over 2 m langt, Hovedet
60 à 70 cm og Tændernes Antal 12 à 14. Disse
sidste er drevne ind i Hovedet, og da det er
dem, der nærmest er undergivne Sliddet, maa
de være af stærkt, sejgt Træ. Saavel Skaft som
Hoved er kortere og stivere paa Haveriven;
naar denne skal benyttes ved Jordbearbejdning,
er Hovedet i Reglen af Jern. Til Brug paa Loen
haves Loriven, der ligesom Markriven er af
Træ, men med kortere Hoved og længere og
færre Tænder, da Maalet her kun er at afrive
det groveste Straa, men netop lade Kernerne,
Avnerne og til Dels Emterne blive tilbage. En
særlig Form af R. er Kratten, som har
kort Hoved med 6 lange Tænder; den benyttes
til at samle Neg af skaarlagt ell. haandmejet
Sæd.
A. C-n.

Rive [riv], A. A. de la, se De la Rive.

Rive [riv], de la, se Pictet.

Rive de Gier [’ri.v-dö-’зie], By i det indre
Frankrig, Dept Loire, ved Gier og
Givors-Kanalen. NØ. f. Saint Etienne, 16600 Indb. R. har
Slotsruiner, et Erhvervskammer, betydelige
Stenkulsbrud. Udsmeltning af Jern,
Maskinværksteder, Glashytter og Garverier.
E. St.

Rivelse kaldes det Straa med Aks, der efter
Sædens Opbinding i Neg bliver tilbage spredt
over hele Marken. Da det navnlig ved Mejning
af kortstraaet Sæd ofte sker, at R. udgør ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free