- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
256

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robespierre - Robida, Albert - Robigo - Robilant, Carlo Felice - Robin Hood - Robinia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

R. var ikke som Mirabeau og Danton en
Foregangsmand i Revolutionen, han ejede ikke
som de Kødets og Blodets vældige Lidenskaber
til at sætte Masserne i Gang og manglede Magt
i Villien til store Handlinger. Men med sin
smaalige Forfængelighed og Misundelse var han
utrættelig i sin Magtstræben. Og efter
Aristokratiets Fald, da Smaaborgerne ventede deres
gyldne Tid, blev han deres Ideal; thi mere end
nogen anden stemmede han med alt, hvad der
er smaaligt i den fr. Folkekarakter. Pertentlig
i Paaklædning, altid fint pudret og formel,
forstod han at imponere og ved sin Sentimentalitet
vandt han fremfor alt Kvinderne. Med sin
ængstelige Forsigtighed og ømtaalige
Forfængelighed blev han den, der drev
Rædselsherredømmet til det yderste. Men Rousseau’s Ideer,
som han søgte at udføre, blev i ham kun golde
Doktriner; hans Enevælde banede Vej for
Kejserdømmet. (Litt.: Mémoires authentiques de
M. R.
[Paris 1830], kompilerede af Charles
Reybaud, indeholder kun, hvad den samtidige
Monitør meddeler: Œuvres choisies, udg. af
Lafonneraye [Paris 1832], senere Udg. af Vermorel
[1866]; Tissot, Hist. de R. [Paris 1844];
Lewes, Life of R. [London 1852]; Hamel,
Histoire de R. [Paris 1867]; Gottschall, »Max
R.«; Brunnemann, »M. R., ein Lebensbild«
[Leipzig 1885]; L. Toft, »R.’s Fald« [Kbhvn
1890], foruden Hovedværkerne om
Revolutionens Historie).

2) Augustin-Bon Joseph de, f. i
Arras 1763, henrettet 1794, foreg.’s Broder, Jurist,
Konventsmedlem, blev i Sommeren 1793 sendt
som Kommissær til Middelhavskysten. Under
Belejringen af Toulon anbefalede han Bonaparte
til Konventet, og denne tvang Englænderne til at
forlade Havnen i Decbr. Sammen med sin
Broder blev R. guillotineret 10. Thermidor.
(J. L.).

Robida [råbi’da], Albert, fr. Illustrator, f.
14. Maj 1848 i Compiègne. Han fik hurtig Navn
som Karikaturtegner, arbejdede for Journal
amusant
, Paris-Caprice o. a. Særlig kendt er
han blevet ved de 6 humoristiske, af ham selv
forfattede og illustrerede Bind: Les voyages
très-extraordinaires de Saturnien, La grande
Mascarade parisienne, La tour enchantée, Le
voyage de M. Dumollet, Le vingtième siècle
og
La guerre au vingtième siècle (1887, med
Flyvemaskiner!). Han har raderet en Del, med Held
illustreret Rabelais, Vilion og Shakespeare,
givet gode Arkitekturillustrationer bl. a. i La
vieille France
(R. gav Udkastet til »Det gamle
Paris« paa Verdensudstillingen 1900). Endvidere
kan bl. meget andet nævnes hans morsomme
Le portefeuille d’un très-vieux garçon.
A. Hk.

Robigo ell. Robigus, en gl rom. Guddom,
der antoges at beskytte Kornet mod Brand.
Han dyrkedes især 25. Apr. ved en Fest,
Robigalia, hvis Indstiftelse henførtes til Numa.
Den fejredes i en egen til R. viet Lund i
Nærheden af Rom. Deltagerne i Festoptoget bar
hvide Klæder; Offeret bragtes af Flamen
Quirinalis, og Dyrkelsen stod i Forbindelse med den
for Mars og Flora. Festen faldt ved
Hundestjernens (Sirius’) Opgang; saaledes forklares
det, at Offeret siges at have bestaaet af unge
Hunde; der ofredes ogsaa Virak og Vin.
H. A. K.

Robilant [råbi’lã], Carlo Felice, Grev,
ital. Diplomat, f. 1826 i en piemontesisk
Adelsslægt, d. 17. Oktbr 1888 i London. Han blev
1845 Artilleriløjtnant, udmærkede sig i Krigene
1848—49 (mistede sin venstre Haand i Slaget
ved Novara) og 1859 (som Adjutant hos
Kongen) og var Major i Generalstaben ved Gaëta’s
Belejring 1860—61 og Stabschef ved et
Hærkorps i Krigen 1866. Han blev derefter Direktør
for Krigsskolen og 1871 Sendemand i Wien,
hvor han med Iver og Held virkede for en
god Forstaaelse mellem de to hidtil fjendtlige
Magter. I Oktbr 1885 kaldtes han hjem for at
overtage Udenrigsministeriet, afsluttede
Tremagtsforbundet med Tyskland og Østerrig, men
fortrængtes Marts 1887 efter Italiens Nederlag
i Abessinien; blev Marts n. A. Sendemand i
London. Siden 1883 var han Senator.
E. E.

Robin Hood [’råbin-’hud] synes opr. at
være Navnet paa en Skovaand, knyttet til Nord-
og Midtengland, men Balladedigterne fra
12.—15. Aarh. bruger dette Navn om enhver
Røverhøvding, som levede fredløs i Skoven, skød
ypperlig med Bue og trodsede Lovene. Fra
Digtningen voksede R. H. ud og blev den
eventyrlige Folkehelt, den ædle Hævner af de
Stores Forurettelser mod de Smaa i
Samfundet, den ideale Almuesmand, og ved
Majfesterne spillede man ham som staaende
Figur. Piers the Plowmand’s Forfatter
omtaler, at Bønderne omkr. 1377 sang Rim om
R. H. En Mængde Ballader om ham fandtes i
alle Englands Egne, og 1495 lod Wynkin de
Woode trykke en samlet Digtkreds A lytell
geste of R. Hoode
. Her bliver Barnsdale nævnt
som R. H.’s Hjem, andre Ballader nævner
Sherwood-Skoven. Men som hist. Person
kender ingen af Middelalderens Historieskrivere
R. H. Omkring 1600 gøres han uden Hjemmel
identisk med Grev Robert af Huntingdon paa
Kong Johan’s Tid. I 19. Aarh. opfatter Aug.
Thierry og W. Scott ham som en
angelsachsisk Folkefører mod Normannerne.
(J. L.). H. J-n.

Robinia L. (Robinie), Slægt af
Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Træer ell.
Buske med uligefinnede Blade, hvis Smaablade er
helrandede, og hvis Akselblade er tornformede,
og hvide, lyse- eller purpurrøde Blomster i
Klaser fra Bladhjørnerne. Blomsternes Fane er
stor og tilbagebøjet; den bageste Støvdrager er
fri ved Grunden, paa Midten sammenvokset
med de øvrige Støvdragere. Bælgene er flade,
linieformede og smalt vingede langs den øvre
Søm. 6 ell. fl. Arter i Nordamerika og Mexiko.
R. pseudacacia L. (Alm. R., Falsk Akacie,
Uægte Akacie) er et 15—25 m højt Træ
med stærkt skorpet Bark og hvide ell. let
rosafarvede Blomster, der fremkommer i sidste
Halvdel af Juni. Træet lever opr. i
Nordamerika fra Pennsylvanien til Nordgeorgien, men
blev 1601 ell. 1635 plantet i Paris af Johan
Robin ell. hans Søn og en siden da blevet et
meget yndet og værdifuldt Træ for Haver,
Alleer, til Dæmpning af Flyvesandstrækninger m.
m. Det er nøjsomt. I Norge er det langs Kysten
alm. plantet indtil Trondhjem. Af Varieteterne
er særlig kendt: Kugleakacie (Var.
umbraculifera DC.) med den kuglerunde Krone,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free