Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodenberg, Julius - Rodende - Rodentia - Roderik - Rodez - Rodfilt - Rodfiltsvamp - Rodfordærveren - Rodforkortning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
zum Bazar« og Oktbr 1876 grundede »Deutsche
Rundschau«, det endnu bestaaende, værdifulde
og ansete Maanedsskrift, om hvilket han straks
samlede nogle af den tyske Litt.’s ypperste
Navne, f. Eks. Gottfr. Keller, C. F. Meyer,
Marie v. Ebner-Eschenbach, og som han
stadig holdt paa en høj litterær Standard som en
Arena for den sande Kunst. Han udvidede sit
opr. feuilletonistiske Talent og skrev »Lieder«,
hvori det yndede Digt »Nun bricht aus allen
Zweigen«, »Dramatische Idyllen« (1861),
Romanerne »Die Strassensängerin von London« og
»Die Grandidiers« (1878), fremdeles »Bilder aus
dem Berliner Leben« og bl. mangfoldige
Rejseskildringer ogsaa »Ein dänisches Seebad« (1867).
Interessante og i biografisk Henseende meget
oplysende er R.’s »Erinnerungen aus der
Jugendzeit« og »Aus der Kindzeit«, samt de efter hans
Død af hans Enke udgivne Erindringer fra
Berlin. (Litt.: Autobiografi i »Deutsche
Rundschau« [1899]; K. Fenzel i »Deutsche
Dichtung«, III).
C. B-s.
Rodende (Søv.), den tykke, nederste Ende
af Master og Stænger, og den inderste Ende af
Sprydets Rundholter.
C. B-h.
Rodentia, se Gnavere.
Roderik (Rodrigo), Vestgoternes sidste
Konge (708 ell. 709—711), blev ved Kong Vitiza’s
Død 708 ell. 709 valgt af Adelen, til Modkonge
mod Vitiza’s Efterfølger Akilla. R. sejrede og
ryddede Akilla af Vejen, men hemmelig stod
Vitiza’s gamle Tilhængere som Fjender mod
ham og svigtede, da Araberne faldt ind fra
Nordafrika 711. R. var da paa Tog mod
Baskerne og Frankerne, han ilede til, og 12. Juli 711
stod Slaget ved den lille Flod Guadabeca
(Barbate), der munder ud i Janda-Søen nær ved
Medina Sidonia. Sejren hældede først til R.; da
svigtede Vitiza’s gamle Tilhængere ham. R. led
et Nederlag, og Vestgoternes Rige var styrtet.
Efter de ældste Traditioner fra 8. og 9. Aarh.
faldt R. i Slaget ell. omkom straks efter det.
(Litt.: Lembke, »Gesch. von Spanien«
[Gotha 1831]; Guerra, Caida et ruina del
imperio Visigotico [Madrid 1833]; Tailhan,
Chronique rimée des derniers rois de Tolède
[Paris 1885]; Dozy, »Gesch. der Mauren in
Spanien« [Leipzig 1874]; Saavedra, Estudio
sobre la invasión de los Arabes [Madrid 1902]).
(J. L.). H. J-n.
Rodez [rå’dæs], By i det sydøstlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Aveyron, paa et
Højdedrag, der ligger 633 m o. H. og omslynges af
Aveyron, NV. f. Millau, 13000 Indb. R., der er
Knudepunkt paa Sydbanen og Orléans-Banen,
har en i gotisk Bygningsstil opfort Domkirke fra
13.—14. Aarh. med et 77 m højt Taarn, der
bærer en Statue af den hellige Jomfru,
Mindesmærker for Historikeren Monteil og den
parisiske Ærkebiskop Affre og flere
Bygningsrester fra Romertiden, deriblandt en endnu
benyttet Akvædukt. Bibliotek, Museum,
Døvstummeinstitut og Sindssygeanstalt. R. er
Sædet for en Præfekt, en Biskop, en Under- og
en Assisedomstol samt en Handelsret, driver
Fabrikation af Klæde, Tæpper o. a. Uldvarer
samt Garveri og Handel og har et Agerbrugs-
og Erhvervskammer. — R. nævnes først som
Segodunum, der var Rutenernes Hovedstad.
Senere var R. Hovedstad i Grevskabet
Rouergue og kom 1258 under den fr. Krone.
Arrondissementet R. (11 Kanton’er, 82 Kommuner)
har 105000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Rodfilt kaldes det tætte Væv af for største
Delen fine Rodgrene, som adskillige Planter,
baade træagtige og urteagtige, kan danne især
i Jordens Overflade ell. saadanne Steder, hvor
Roden møder abnorme Livsvilkaar: et Overmaal
af Næringsstoffer, ensidigt Tryk o. l.
C. V. P.
Rodfiltsvamp (Rhizoctonia DC.) er en
Fællesbetegnelse for en Del ufuldstændig kendte
Svampe, der lever som Snyltere paa
underjordiske Dele af forsk. højere Planter; de
angrebne Rødder ell. Jordstængler beklædes med et
meget kraftigt, tæt, rødligt, violet eller brunt
Mycel, der sender Hyfer ind i de syge Væv og
hist og her udvikler smaa sklerotielignende
Dannelser ved en tæt Sammenfletning af Hyfer.
De til Slægten Rhizoctonia henførte Arter er
utvivlsomt systematisk heterogene. Den
farligste Art er Almindelig R. (Rh. violacea
Tul.), som angriber Kløver, Lucerne,
Runkelroer, Sukkerroer, Gulerødder, Kaalroer o. m. a.
Planter; Angrebet begynder paa enkelte
Planter, hvorefter Svampen gennem Jorden vokser
hen til Naboplanterne og dræber dem;
saaledes opstaar der syge Pletter i Marken, der
stadig tiltager i Omfang; Svampens Hyfer kan
holde sig i Jorden fra Aar til Aar, hvorfor et
rigtigt Sædskifte vil være et Hovedmiddel til
at begrænse dens Angreb i Forbindelse med
Afvanding, Kalkning o. a. Kulturforanstaltninger;
i Roekuler kan den brede sig fra angrebne til
de øvrige sunde Roer, hvorfor man ved
Nedkulingen maa foretage en omhyggelig
Sortering. Formentlig er Svampen et sterilt
Udviklingsstadium af en Sæksporesvamp.
Kartoflens R. (Rh. Solani Kühn) frembringer
mørkebrune Skorper paa Knoldenes Hud og giver dem
derved et mindre tiltalende Ydre; det indre
ødelægges ikke og Knoldenes Brugsværdi er
derfor i Reglen ikke formindsket; derimod kan
Svampen anrette betydelig Skade paa de unge,
underjordiske Stængler ved Knoldenes Spiring.
Identisk med Rh. solani synes efter nyere
Undersøgelser den saakaldte Formeringssvamp
(Moniliopsis Aderholdi Ruhl.) at være; begge
disse Svampeformer er Udviklingsstadier af
Hypochnus solani (Kühn). Et lgn. Angreb
fremkaldes paa Turnips af Turnipsens R. (Rh.
fusca Rostr.). (Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 592 ff.; Rant i Bull. Jard. Bot..
Buitenzorg [1915]; B. M. Duggar i Ann. Missouri
Bot. Garden [1916] o. fl. En meget omfattende
Litteratur-Oversigt er givet i K. Simon
Thomas, »Onderzoekingen over Rhizoctonia«
[Utrecht 1925]).
(F. K. R.). C. F.
Rodfordærveren, se Poresvampe.
Rodforkortning. Hos Planter med lodret
Rodstok og rosetstillede Blade iagttager man,
at Bladene stadig udgaar umiddelbart over
Jordoverfladen, skønt den Stængel, der bærer
Bladene, hvert Aar forlænges ved Vækst. Dette
opnaas paa den Maade, at Rodstokken
efterhaanden drages ned i Jorden, ved at Rødderne,
samtidig med, at de vokser i Tykkelse,
forkortes. Navnlig er det de indre Dele, der trækker
sig sammen, medens Barken slaar Rynker paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
