Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodin, Auguste - Rodinal - Rodkaal - Rodklatrer - Rodknold - Rodknoldbakterien - Rodknolde, Bælgplanternes - Rodkrebs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Paris 1907, 1918]; C. Burchardt, »R. u. d.
plastische Problem« [Basel 1920]).
A. Hk.
Rodinal er Navnet paa en meget anvendt
»Fremkalder« til fot. Brug. Dens virksomme
Bestanddel er Paraamidofenol, C6H4{NH2/OH. R.
kan f. Eks. fremstilles ved Opløsning af 5 g
Paraamidofenol, 50 g Natriumsulfit og 25 g
Kaliumkarbonat, opløst i en l Vand. Den gaar
i Handelen i koncentreret Opløsning ell. i fast
Form. R. bruges ogsaa til Farvning af
Pelsværk.
S. P.
Rodkaal, d. s. s. Knudekaal.
Rodklatrer, se Lianer.
Rodknold (bot.) kaldes i Morfologien enhver
af en Rod omdannet Knold, der tjener som
Forraadsorgan for visse, urteagtige. Planter
(Ammerod). R. afviger fra en normal Rod, for
saa vidt som baade Veddets og Barkens
parenkymatiske Væv er stærkt udviklede; de
indeholder den Oplagsnæring (særlig Stivelse og
Sukker), som Planterne forbruger i en
Vækstperiode; derimod er det ledende og navnlig det
mek. Vævs Udvikling kun ringe. Hos nogle
2-aarige Planter uddannes Primroden til R.
(ell. Pælerod), saaledes hos fl. Skærmplanter:
Gulerod, Selleri og Pastinak, hos de forsk.
Varieteter af Beta vulgaris og endvidere hos Kaalroe,
Turnips og Hvidroe; i det første Aar vokser
den tykke Rod til og opsparer efterhaanden
saa megen Næring, som behøves for til næste
Aar at bringe Planten i Blomst og Frugt. Nogle
fler aarige Planters Primrod tjener ligeledes
som Ammeorgan, f. Eks. Løvetandens og
Cikoriens; den samler altsaa aarlig Næring, der
benyttes ved Vækstens Fornyelse om Foraaret.
Ogsaa Birødder kan fungere som
Forraadsorganer; hos Vorteroden er nogle af disse
uddannede til R., hos Georginen alle. Gøgeurten
har om Sommeren to Knolde, en fra det
foregaaende Aar og en nylig dannet; ved den
anatomiske Undersøgelse finder man fl.
Centralcylindre, der løber sammen mod Spidsen og
ender blindt, hvoraf sluttes, at Gøgeurtens
Knolde er opstaaede ved en Sammensmeltning
af fl. Rødder. Vorterodens og Gøgeurtens R. er
lige fra Beg. af udprægede som saadanne;
derimod indtræder Røddernes Forandringer i den
indre Organisation først sekundært hos de
øvrige ovennævnte Planter.
A. M.
Rodknoldbakterien (Rhizobium) er en
Bakterie, der fremkalder de paa Bælgplanternes
Rødder forekommende Knolde. Bakterien, der
rendyrkedes 1888 af den hollandske Bakteriolog
Beijerinck, er en lille, livligt bevægelig,
ikke sporedannende Stavbakterie, der ogsaa
forekommer i Jorden. Herfra trænger den ind i
Bælgplanterøddernes Barklag, hvor den i
Cellerne findes i uhyre Masser. Ved Bakteriernes
Tilstedeværelse vokser Barkcellerne lokalt
(hypertroferes), hvorved Rodknoldene opstaar. R.
synes at leve i Symbiose (s. d.) med
Bælgplanterne, idet R. besidder Evne til at kunne
overføre Luftens fri Kvælstof i Forbindelser,
som Bælgplanterne kan udnytte. Til Gengæld
forsyner Bælgplanterne R. med de for dens
Vækst nødvendige Kulhydrater. Gennem R.’s
Virksomhed kommer Bælgplanterne til at
indtage en Særstilling inden for de højere Planter,
idet disse ikke ellers kan udnytte Luftens fri
Kvælstof. Bælgplanternes kvælstof samlende
Evne har været kendt fra Oldtiden, idet de i
Modsætning til andre Planter ansaas for at
berige Jorden. At denne Evne skyldtes
Mikroorganismer i Rodknoldene, bevistes 1886 af
Willfarth & Wimmer, medens R. selv først
opdagedes 1888.
Gennem sin kvælstofsamlende Evne faar R.
stor landøkonomisk Bet. Man anslaar, at den
Kvælstofmængde, R. gennem sin Virksomhed i
Bælgplanternes Rødder er i Stand til at binde,
kan andrage indtil 150 kg Kvælstof pr ha pr Aar*
Da R. ikke forekommer i, alle Jorder, eller ikke
forekommer i tilstrækkelig Mængde, foretages
ofte i Landbruget en kunstig Tilførsel af R.
gennem saakaldt Podejord, d. v. s. Jord, der
erfaringsmæssigt indeholder rigeligt af R. I den
nyere Tid er man begyndt paa i Stedet at
smitte Bælgplanternes Frø med R. før
Udsæden ved Hjælp af kunstige Kulturer af R.,
det saakaldte Nitragin. Her i Landet synes det
dog, som om en saadan Smitning (Podning) kun
er nødvendig for Lucernens Vedk. Ved Tilførsel
af Podejord ell. Anvendelse af Nitragin er det
af Vigtighed, at næsten hver Bælgplanteart har
sin specifikke R., der ikke danner Knolde paa
andre Bælgplantearter. Nærstaaende Arter har
dog undertiden samme R., saaledes f. Eks.
Lucerne og Humle-Sneglebælg. Nogen Artsforskel
kan dog ikke siges at være til Stede mellem
disse forsk. »biologiske Racer« af R. Der
opstilles undertiden 2 Arter af R., Rhizobium
radicicola og Rhizobium Beijerincki, af hvilke den
sidste Art forekommer i Lupin, Serradella o. a.
Planter. Ofte forenes dog de 2 Arter under
Navnet Rhizobium leguminosarum.
K. A. B.
Rodknolde, Bælgplanternes, er
knoldformede ell. vortelignende, ofte uregelmæssige og
uregelmæssig stillede, tidlig i Væksten standsende
Udvækster paa Leguminosernes Rødder. De
forekommer i meget forsk. Størrelse paa alle i
Naturen voksende Bælgplanter, men det er
lykkedes ved Kultur af Frø i steriliseret Jord at
avle knoldfri Planter. Knoldene dannes tidlig
ved lokale Opsvulmninger af Rodbarken og
opstaar som Følge af en Pirring foraarsaget af
Indtrængen af Bacterium radicicola (i forsk.
Varieteter) gennem Rodhaar. Bakterien antager
da abnorme Former (Bakteroïder). Se i øvrigt
Kvælstoffets Assimilation,
Nitragin og Rodknoldbakterien.
(V. A. P.). A. M.
Rodkrebs (Rhizocephala) er en meget
ejendommelig Afdeling snyltende Rankefødder. Det
udvoksne Dyrs Legeme falder i to Dele, hvoraf
det forreste Parti ligger indsænket i Værtens
Legeme og bestaar af rigt forgrenede Traade;
det bageste derimod ligger uden for dette og
bestaar af en Sæk, som med en kort Stilk staar
i Forbindelse med det forreste. Dettes fine
Traade omspinder alle Værtdyrets indre
Organer og opsuger Næring ved Endosmose, det
bageste Parti indeholder Æggene og
kommunicerer med Omverdenen ved en fin Aabning; alle
Lemmer saavel som Tarmkanal mangler
ganske. — R. gennemløber en meget kompliceret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
