Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodkrebs - Rodman, Thomas - Rodney, George Brydges - Rodó, José Enrique - Rodomontade - Rodosto - Rodraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metamorfose, af hvilken de to første Trin
ganske svarer til Nauplie- og Cyprisstadiet hos
Rentefødderne. I sidstnævnte Stadium sætter
Larven sig fast paa sin Vært. R. snylter paa
dekapode Krebsdyr; en Art, Sacculina carcini,
snylter paa Strandkrabben, hvor den sidder paa
Halens Underside, en anden, Peltogaster
paguri, paa Halen af Eremitkrebs. Værtens
Kønsorganer kommer ikke til Udvikling.
C. W.-L.
Rodman [’rådmən], Thomas, amer.
Brigadegeneral, f. omkr. 1820 i Indiana, d. 1871,
er kendt for sine Opfindelser og
Konstruktioner i Artilleriteknikken. R.’s Apparat til
Maaling af Krudtgassens Tryk i Kanoner bestod i
det væsentlige af en Kniv, hvis Æg under
Skuddets Afgang trængte ind i en Kobberplade.
Indtrykkets Længde var et Maal for den største
Spænding, der havde været under Skuddet.
Apparatet er forlængst afløst af Crusheren,
en hul Staalcylinder, som optager en massiv
Kobbercylinder, hvis Sammentrykning giver et
Maal for Krudtgassens Tryk. R.’s Kanoner
frem stilledes i de forenede Stater efter 1845.
Det var Støbejernskanoner, til Dels af meget
stort Kaliber; under Støbningen holdtes Løbet
afkølet indvendig ved Gennemstrømning af
koldt Vand. R.’s Kanoner var mest glatte
Forladekanoner op til 50,8 cm Kaliber og
konstruerede som svære Bombekanoner. 1875 havde
Staterne 1294 R.-Kanoner alene af Kaliber 25,4
cm, men efter den Tid blev de som forældede
erstattede med riflede Kanoner først af
Smedejern, senere af Staal og til Bagladning. R.’s
Krudt er meget storkornet, sort Krudt,
saasom Mammutkrudt og prismatisk Krudt, som
R. var den første til at foreslaa, hvorfor det
betegnedes ved hans Navn.
(F. W.). C. H. R.
Rodney [’rådni], George Brydges, Lord,
eng. Admiral, døbt 13. Febr 1718, d. 21. Maj
1792, traadte 1732 i eng. Orlogstjeneste, blev
1739 Officer, 1759 Kontreadmiral, 1762
Viceadmiral. Som Skibschef udmærkede han sig
1747 i Kamp mod Franskmændene i Vestindien.
1759 tog han virksom Del i Bombardementet
af Havre, 1701 gik han med en Eskadre til
Vestindien, erobrede fl. af de fr. Øer, kom hjem
1764 og udnævntes til Baronet, 1765—70
Guvernør for Greenwich Hospital; hans
mislykkede Forsøg paa at hævde sin Plads i
Parlamentet 1768 ødelagde ham finansielt. 1780 vandt
han ud for Kap Vincent en Sejr over den sp.
Flaade og erobrede 7 Skibe; herfra sejlede han
til Vestindien og havde nu i 2 Aar en Række
Kampe med den fr. Flaade under Guichen, de
Grasse og Lamotte-Piquet. Under skiftende Held
angreb han disse dygtige Admiraler, indtil det
endelig lykkedes ham sammen med Admiral
Hood 12. Apr. 1782 at tilføje Franskmændene et
afgørende Nederlag ved Martinique, hvorved
han sikrede sig Herredømmet i disse Farvande.
Til Belønning for Sejren udnævntes R. til Baron
af Stoke-R. og fik en aarlig Pension af 2000 £.
I denne Søkrig deltog mange danske
Søofficerer paa begge Sider. R. kom p. Gr. a.
Uoverensstemmelse med Ministeriet ikke oftere til
Søs; han anses med Rette for en af den
engelske Flaades mest fremragende Taktikere.
C. W.-S.
Rodó [rå’då], José Enrique, sp.-amer.
Forf. (1872—1917), født i Montevideo, ved hvis
Univ. han blev Prof. i Litt. 1898, derefter
Overbibliotekar ved Uruguays Nationalbibliotek, men
snart efter ofrede han sig væsentlig for politisk
og journalistisk Virksomhed. Det var ogsaa
denne, der gav Anledning til den Europarejse,
under hvilken han overraskedes af Døden i
Palermo. R. indtager en meget fremragende Plads
i den nyeste Tids sp.-amer. Aandsliv, og man
har sagt om ham, at han stod som en Lærer
for hele det sp. Amerikas Ungdom. Nogen
systematisk Filosof var han ikke, og man kan
nærmest som Tænker sammenligne ham med
Renan, hvem han da ogsaa satte meget højt.
Man har Indtryk af, at R. har været en
sjælden ædel og idealistisk Personlighed,
skønhedsbegejstret, i Besiddelse af fin Kultur og stadig
hævdende Aandens Overvægt over det
materielle; derfor stod Renæssancen, især Lionardo,
i et Straaleskær for ham, og denne
Aandsretning bragte ham til at stille sig fjendtlig imod
den Materialisme, som efter hans Anskuelse
bares frem og bredte sig fra Nordamerika, og
som den latinsk-amerikanske Kultur skulde
modarbejde. I to interessante Bøger, Ariel
(1900) og Los Motivos de Proteo (1908) har han
fornemlig lagt sine Anskuelser for Dagen, og
som betydelig litterær Kritiker viser han sig i
El Mirador de Próspero (1914), — navnlig er at
fremhæve, hvad han har skrevet om Ruben
Dario. I Spanien vakte hans
Forfattervirksomhed ogsaa megen Opsigt. (Litt.: A.
González Blanco i Escritores representativos
de America [Madrid 1917]; Is. Goldberg
[nordamer. Forf.] i Studies in
Spanish—American Literature [1920]).
E. G.
Rodomontade (fr., af Rodomonte,
»Bjergrulleren«, Navn paa en pralende Kæmpe hos
Boiardo og Ariosto), Pralen med Heltebedrifter,
Skryderi.
Rodosto, tyrk. Tekfur-Dagh, gr.
Raidestos, Vilajet i Tyrkiet, Vest for
Konstantinopel; (1924) 95753 Indbyggere. Vilajetets
Hovedstad R. ligger 122 km Vest for
Konstantinopel ved Marmara-Havets nordvestligste
Bugt i en Eng, der er kendt for sine smukke
Haver. Byen har (1920) 20793 Indb., hvoraf
omtrent 2/3 er Tyrkere, Resten overvejende
Armeniere og Grækere. Set fra Havet frembyder
R. et malerisk Skue, men Byens Indre er
frastødende med sine snævre, mørke og stinkende
Gyder. R. har en god Ankerplads og spiller en
Rolle for Vilajetet Adrianopel som
Udskibningssted for Landbrugsprodukter, af hvilke
fremhæves Korn, Bomuld, Uld og Silke. Desuden er
der regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Konstantinopel, der fra R. forsynes med Frugt
og Grønsager. R. er i Tilbagegang siden den
russ.-tyrk. Krig 1878 og Anlægget af Jernbanen
fra Adrianopel til Dedeaghatsch ved det
ægæiske Hav. R. var i Oldtiden den ioniske Koloni
Bisanthe og kaldtes senere Rhädestos
og Rhädeston.
(H. P. S.). N. H. J.
Rodraad kaldes hos træagtige Planter de
Angreb af (Snyltesvampe ell. saprofytte
Svampe, som er naaede op i Stammen fra Roden af.
C. V. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
