Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodstok - rodstævne - Rodsymbiose - Roduddragning - Rodudløb - Rodukrudsharve - Rodvælt - Rodzianko, Michael Vassilietsch - Roe - Roe - Roeaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den gamle R.’s Forlængelse og senere
bliver til det næste Løvskud; som Følge heraf er
R. sædvanligvis Skudkæder ell. Sympodier. R.
indeholder Næringsstof i deres Grundvæv og
tjener som Overvintringsorganer, der tillige for
den vandrette R.’s Vedk. befordrer Plantens
vegetative Udbredelse ved de saakaldte
»Udløbere« (Vandreskud). Fra R.’s Overflade
dannes mange Rirødder, undertiden paa bestemte
Steder. Lodrette R. kan dog være udstyrede
med en blivende Pælerod (f. Eks. Skræppe,
visse Skærmplanter, Mælkebøtte o. a.).
Ammerødder kan ogsaa forekomme (f. Eks. Georgine,
Gøgeurt).
(V. A. P.). A. M.
rodstævne ell. »sætte paa Roden« kaldes
det at overhugge en Træstamme lige i
Jordskorpen med det Formaal, at der fra Stødet
skal udvikle sig Skud, som kan blive til ny
Træer. I den saakaldte Lavskov foregaar
Træsamfundets Foryngelse netop ved, at man r. alle
Træerne paa een Gang (se Stødskud); man
bør r. om Vinteren og helst i den Tid, da
Planten er i fuldstændig Hvile.
C. V. P.
Rodsymbiose kaldes det Samliv, som kan
opstaa, naar en Svamp ell. en Bakterie trænger
mere ell. mindre ind i og undertiden helt
omhyller de fine Rodspidser af en Plante, uden at
Roden derved hindres i at fungere; R. kan,
saaledes ved Bælgplanter o. a., sætte Planten i
Stand til at optage Kvælstof af Luften; i andre
Tilfælde har man ikke kunnet paavise nogen
bestemt nyttig ell. skadelig Virkning af R.
C. V. P.
Roduddragning, se Rod.
Rodudløb kaldes de Fremspring paa Foden
af en træagtig Stamme, som fremkommer oven
over det Sted, hvor de store Rødder udgaar fra
Rodhalsen; R. hidrører vel til Dels fra, at
Stoftilførselen er særlig stærk paa disse Steder, men
ogsaa fra, at Rødderne ved deres Tykkelsevækst
løfter hele Træet op over det Niveau, det opr.
stod paa, saaledes at en Del af selve Rødderne
kommer til at ligge over Jorden.
C. V. P.
Rodukrudsharve anvendes til Bekæmpelse
af Rodukrud. Harvens Ramme er trekantet som
Svenskharvens. Den har stærke Tænder med
brede Tandplader, som gennemskærer Jorden
fuldstændig i hele Arbejdsbredden. R. anvendes
fortrinsvis om Foraaret til Bekæmpelse af
Rodukrud. R. kom navnlig frem omkr.
Aarhundredskiftet, da der rejste sig en stærk Bevægelse til
Bekæmpelse af Ukrud i al Alm. Nogen stor
Udbredelse fik R. dog ikke herhjemme, og de
anvendes f. T. ikke saa meget, bl. a. fordi de er
tunge, og det er vanskeligt at fremstille
Tænder, der er saa stærke, at de kan beholde den
bestemte Stilling, de skal have, for at Harven
kan gaa rigtig.
A. C-n.
Rodvælt, Betegnelse for et af Vinden eller
andre Naturaarsager omvæltet Træ og specielt
for den aflange ell. rundagtige Højning, som,
danner sig om og over Roden, naar Træet, som
det i ældre Tid ofte skete, afsaves tæt over
denne, mens Roden efterlades. Saadanne R.
findes paa adskillige Steder paa Heder og giver i
Vidnesbyrd, saavel om Skovens Udstrækning i
ældre Tid, som om Aarsagerne til dens Fald.
(Litt.: Hans Kjær, »Et Bidrag til
Oplysning om den forsvundne Skov i Vendsyssel«;
»Vidensk. Medd. fra naturhist. Foren.« 1907;
A. Oppermann i »Det forstlige
Forsøgsvæsen«, Bd VII [1924]).
H. A. K.
Rodzianko [ra’dzjankå], Michael
Vassilietsch, russ. Politiker, f. 1859, tilhørte en
Familie af store Jordegodsbesiddere, var som
ung en kort Tid Officer ved den russ.
Hestgarde, men levede senere som Godsejer i Guv.
Novgorod, deltog her i det lokale offentlige Liv,
blev 1905 valgt til Medlem af den første Duma
og genvalgtes ved de senere Valg. Han sluttede
sig til »Oktobristerne«s moderat-liberale Parti
og var i første Rk. mellem dem, der arbejdede
for Indførelse af en fri Forfatning i Rusland.
Han var Præsident for den tredje og fjerde
Duma og fik en fremskudt Plads i
Begivenhederne ved Tsardømmets Fald 1917. I
Virkeligheden var han dog uden Indflydelse paa
Revolutionens Forløb og blev ikke optaget i Fyrst
Lvof’s provisoriske Regering. Men det var
ham, der paa Dumaens Vegne gentagne Gange
telegraferede til Tsar Nikolaj om, at han maatte
bøje sig for Folkeviljen, og som efter
Tronfrasigelsen kunde nyde Herligheden af at være
ledende russisk Folkerepræsentant. Denne
Glansperiode for R. blev dog kun kort, og efter
Bolschevikrevolutionen maatte han først flygte
til Syd-Rusland og siden ud af Landet.
H. J-n.
Roe, 1) det kødfulde Parti, der udgør visse
toaarige Kulturplanters Hovedrod, hvori
Oplagsnæringen er magasineret (Runkelroer,
Sukkerroer, Gulerødder, Turnips o. fl.). Stundom
dannes R. af Stængelens nederste Parti i
Forening med Rodens øverste Del (f. Eks. hos
Kaalroer), og i enkelte Tilfælde, f. Eks. hos
Knudekaal, er det udelukkende et Parti af den
overjordiske Stængel, der udvikles til R. — 2)
I Havebruget Betegnelse for Kulturformer af
Agerkaal, saasom Majroer, Bortfelder-Roer. —
3) Landbrugsudtryk for alle de Kulturplanter,
der ogsaa benævnes Rodfrugter (s. d.), eller
Lokaludtryk for den af disse, der paa den
paagældende Egn dyrkes mest.
K. H-n.
Roe, Næpe (n.), (Brássica campéstris L.
var. esculenta) er en Køkkenurt, hvoraf der
dyrkes fl. forsk. Varieteter. Tidlige ell.
Majroer: Alm. flad hvid Majroe, Rund hvid
Snebold, Røde amerikanske. Sildige ell. Høstroer:
Bortfelder lang gul, Teltauer lille og fin.
Majroerne saas om Foraaret, saa snart Jorden er
bekvem, paa et beskyttet og solaabent Sted, de
bredsaas, og de unge Planter udtyndes til 12
cm’s Afstand. Til senere Brug saas Majroerne
ligesom Høstroerne i Rækker med 20 cm
mellem Rækkerne, og de førstnævnte udtyndes til
8 cm, de sidste til 15 cm mellem Planterne.
Majroerne saas hver fjerde Uge indtil August,
Høstroerne saas fra sidst i Juni til sidst i Juli.
Høstroerne optages i Oktbr, afpudses og
indslaas i Sand i Kælderen ell. lægges i Kulen.
(L. H.). P. F.
Roeaal (Heterodera Scháchti) er en lille
Rundorm laf Familien Anguillulidæ, hvortil
ogsaa Hvede- og Eddikeaal hører; fra Moderens
Legeme kommer de smaa, kun 1/3 mm lange,
Larver ud i Jorden, som de borer sig igennem,
til de træffer paa en passende Værtplante, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
