- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rogers, John Randolph - Rogers, Samuel - Rogert, Ditlev Ludvig - Roger (Rogier) van der Weyden - Rogets Spiral - Roggenbach, Franz - Roggeveen-Øer - Roggeveld - Roghman, Roelant - Rogier, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremhæves som et meget lødigt Værk:
Opstandelsesenglen paa Monumentet over Oberst Colt
i Hartford.
A. Hk.

Rogers [’rådзəz], Samuel, eng. Digter
(1763—1855), var Søn af en Bankier, hvis
Forretning han arvede, og han levede som en rig
Mand, for hvem Digtningen var en
Bibeskæftigelse. Han knyttede Venskab med flere af
Samtidens Digtere som Moore og Campbell, var
meget hjælpsom og viste sig for dem som en
gæstfri og aandfuld Vært. For Byron nærede han
et begejstret Venskab, og Byron satte ham paa
sin Side højt som Digter. Hans tidligste
Digtning er Pleasures of Memory (1792), et
Læredigt, hvorefter fulgte: Voyage of Columbus, a
Fragment
(1812), Jacqueline (1814), Human Life
(1819) og Italy (1822). Hans Digte er fl. Gange
udkomne samlede, sidst i eet Bd, 1891. Efter
hans Død udgav William Sharpe Recollections
of the Table Talk of Samuel R., Esq., with a
Memoir of his Life
(1856) og Recollections (1859).
(T. L.). I. O.

Rogert, Ditlev Ludvig, f. 11. Apr. 1742
paa Lolland, d. 9. Marts 1813 i Rønne,
studerede opr. Teologi, men slog senere ind paa
Juraen, tog jur. Attestats 1774 og blev 1782
ansat som Vicelandsdommer, to Aar senere som
Landsdommer paa Bornholm. R. havde mange
musikalske Interesser, spillede godt Violin og
gav sig ogsaa af med at komponere. Han stod
i nært Venskabsforhold til Digteren Johs. Ewald.
Iflg. et Udsagn af R.’s Søn har A. P. Berggreen
i sin Tid betegnet R. som Komponisten af den
danske Nationalsang »Kong Christian stod ved
højen Mast«, for hvilken Æren tidligere
tillagdes »Fiskernes« Komponist, Johann
Hartmann. Efter de nyeste Undersøgelser (se A.
Hammerich
, »J. P. E. Hartmann«, 1916)
synes det dog, at næppe nogen af disse
Antagelser kan holde Stik, men at Melodien
snarere skulde stamme fra de saakaldte
»Vandremelodier«.
A. H.

Roger (Rogier) van der Weyden [-’ro.gər-
fan-dər-’va^idən],se Weyden.

Rogets Spiral [rå’зes-] bestaar af en lang
Kobbertraad, viklet op i en Spiral som en
Proptrækker; dens øverste Ende er gjort fast i et
Stativ, dens nederste Ende dypper ned i en
Skaal med Kvægsølv. Sendes nu en elektrisk
Strøm gennem Spiralen, ind foroven og ud
gennem Kvægsølvet, vil de enkelte Vindinger
tiltrække hverandre, og Spiralen derfor forkortes;
men derved løftes den nederste Ende op af
Kvægsølvet, saa Strømmen afbrydes,
Tiltrækningen ophører, Spiralen bliver igen længere,
Strømmen sluttes paa ny o. s. fr. Spiralen
bruges til Demonstration af den gensidige
Tiltrækning mellem parallelle elektriske Strømme, der
løber i samme Retning.
A. W. M.

Roggenbach [’rågənbak], Franz, Friherre,
tysk Statsmand, f. 23. Marts 1825 i Mannheim,
d. 25. Jan. 1907; ansattes 1848 i det ny tyske
Udenrigsministerium og sendtes Maj 1849 til
Berlin for at søge preuss. Hjælp mod
Revolutionen i Baden. Under den flg. Reaktion vilde
han ikke tjene, men rettede 1859 et skarpt
Angreb paa Konkordatet med Paven og gav
derved Stødet til dets Forkastelse. Maj 1861
blev han Badens Udenrigsminister, sluttede sig
aabent til Bestræbelserne for Tysklands Enhed
under preuss. Ledelse og fremsatte Jan. 1862 et
eget Forslag herom til de andre Regeringer.
Septbr 1865 maatte han afgaa, men bekæmpede
som Medlem af andet Kammer sin Eftermands
østerrigsksindede Politik. 1869 valgtes han til
Toldparlamentet og 1871—73 til den tyske
Rigsdag, men tog ikke senere Del i det offentlige
Liv. Under Krigen 1870—71 var han en af den
Preuss. Kronprins’ fortrolige Raadgivere med
Hensyn til det tyske Riges Ordning, og vedblev
som saadan indtil dennes Død (som Kejser
Frederik III 1888). Han fik 1871 det Hverv at
organisere det ny Univ. i Strassburg. I en
længere Aarrække var han hemmelig gift med
Fyrstinde Marie af Wied, f. Prinsesse af
Nassau (1825—1902, Enke siden 1864), og Moder til
Dronning Elisabeth af Rumænien.
E. E.

Roggeveen-Øer [’rågəfe.n-], se
Manihiki-Øer.

Roggeveld [’rågəfæ£t], Bjergkæde i den
sydvestlige Del af Kaplandet i Distrikterne
Calvinia og Frazersburg. Den danner den sydlige
Begrænsning af den indre Højslette ud mod
Karrooren, har en Længde af c. 160 km, en
Højde af c. 1500 m og fortsættes mod Ø. af
Nieuweveld. Det indre Højland langs
Nordsiden af Bjergene benævnes ogsaa R. (Lille R.,
Mellem R., Achter R.). Faldet mod S. er stejlt
og murlignende med kun faa Passer; set fra N.
fremtræder R. derimod kun som den ophøjede
Rand af Højsletten.
C. A.

Roghman [’rågman], Roelant, hollandsk
Maler og Raderer, f. 1597 i Amsterdam, d. 1686
ell. 87 smst. R. virkede i sin Fødeby, var Ven
med Rembrandt og blev stærkt paavirket af
ham i sin Kunst. Særlig nyder han Ry som
Tegner (en større Saml. Landskabstegninger i
Mus. i Rotterdam). Malerier af R. ses bl. a. i
Amsterdams Rijksmuseum, Kunstmus. i Kbhvn
(Klippelandskab) og i Gaunø-Samlingen, der bl.
a. ejer et meget smukt Landskab af ham. Over
et halvt Hundrede Raderinger. R. er
repræsenteret i Kobberstiksamlingen i Kbhvn, bl. a.
ogsaa ved en Tegning.
A. Hk.

Rogier [rår3»e], Charles, belg. Statsmand,
f. 12. Aug. 1800 i St Quentin i Nordfrankrig,
d. 27. Juni 1885. Han kom 1812 til Liège, blev
Dr. jur. og deltog siden 1824 med Lebeau som
Redaktør i Kampen mod den holl. Regering.
Under Septemberrevolutionen 1830 drog han
med 300 Frivillige fra Liège til Bryssel og tog
virksom Del i Kampen, samt blev derefter
Medlem af den foreløbige Regering indtil Febr 1831
og 4 Maaneder senere Guvernør i Antwerpen.
Opr. hørte han til det republikanske og siden
til det fr. Parti, men sluttede sig oprigtig til
den ny Konge. Oktbr 1832—Aug. 1834 var han
Indenrigsminister, vendte derefter tilbage til
Antwerpen og styrede denne Prov. med stor
Dygtighed. Apr. 1840—Apr. 1841 var han
Minister for de offentlige Arbejder og derefter
Leder for den liberale Opposition, indtil han selv
Aug. 1847 blev Førsteminister. I denne Stilling
havde han væsentlig Fortjenesten af at holde
Belgien uden for det revolutionære Røre 1848;
han gennemførte Valgretformen, men trak sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free