Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohrbach, Paul - Rohtak - Rohtang - Roi soleil - Rojahn, Gottlieb Ferdinand - Rojas, Fernando de - Rojas Villandrando, Agustin de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berlins Handelshøjskole. Med utrættelig Iver,
men med Afstandtagen fra Altyskerne har R.
som Journalist og Forf. gennem mange Aar
forkyndt den Lære, at Tysklands Opgaver
havde ændret sig siden Bismarck’s Tid, og at
det nu gjaldt at gøre økonomisko og politiske
Fremstød i de andre Verdensdele for herved
at skaffe Eksistensmidler for den stærkt
forøgede tyske Befolkning og for at give den
tyske Kultur Adgang til at præge hele Jorden.
Særlig pegede R. paa den Opgave, der laa for
Tyskland i at underlægge sig Vestasien, ikke
gennem Kolonisation, ved at lade Tyskere i
større Tal bosætte sig her, men gennem
Bagdadbanen som tysk Handelsomraade og,
politisk-militært, som Udfaldsport mod eng.
Angreb. Af hans Skr herom kan nævnes: »Die
Bagdadbahn« (1901, 2. Opl. 1911),
»Wirtschaftliche Bedeutung Westasiens« (1902, 2. Opl.
1908). Ogsaa om Spørgsmaal vedrørende
Østasien og tysk Sydvestafrika har han udgivet
fl. Skr. 1912 udgav han et Skrift med den
betegnende Titel: »Der deutsche Gedanke in der
Welt«. Under Verdenskrigen gjorde han
Propaganda for sine Ideer gennem Tidsskriftet
»Das grössere Deutschland« o. fl. særlige Skr,
af hvilke et i sin Titel rummer hans Krigsløsen
for Tyskerne: »Zum Weltvolk hindurch«. Efter
Krigen har han bl. a. udgivet: »Die Beweise für
die Verantwortlichkeit der Entente am
Weltkrieg« (1920).
H. J-n.
Rohtak, Distrikt under Divisionen Dehli i
den indobritiske Prov. Pandshab. 4600 km2,
(1911) 541489 Indb., overvejende Hinduer, 86076
Muhammedanere.
M. V.
Rohtang, Pas i Himalaja, i den nordøstlige
Del af Pandshab, Distriktet Kangra, 3962 m
højt. En Ridesti fører herover fra Lavlandet til
Leh i Kashmir.
M. V.
Roi soleil [’rwa-så’læ.j] (fr.), »Kong Sol«,
Tilnavn for den fr. Kong Ludvig XIV.
Rojahn [’ro.ja.ən], Gottlieb Ferdinand,
norsk Musikforf., f. 26. Apr. 1860 i Kristiansand,
blev Student 1878, cand. theol. 1887 og har siden
været ansat som Organist og Lærer i Tønsberg.
Som studerende lagde han sig efter Orgelspil
hos Peter Lindeman og Musikteori hos Ludv.
M. Lindeman og har senere fortsat sine
musikalske Studier i Leipzig (1893) og Berlin
(1896—97). Foruden Korrespondancer, Referater og
Kritikker vedrørende Musikforhold i
»Morgenbladet«, »Musik- und Theaterwelt« o. a. Blade
har R. skrevet en »Kortfattet Haandbog om
Orglet« (1891) og om Pianoet (1892), som bl. a.
ogsaa giver en Fremstilling af Orgelets og
Pianoets Historie. I Anledning af Kristiansands 250
Aars Jubilæum skrev han en »Historisk
Oversigt over Musikforholdene i Christianssand«
(»Kristiansands Tidende« 1892) og 1896 et
Festskrift i Anledning »af Tønsberg Sangforenings 50
Aars Jubilæum, hvilket Skrift ogsaa giver
værdifulde Bidrag til Mandssangens Historie i Norge
i det hele. R. har ogsaa dels koncerteret, dels
holdt musikhistoriske Foredrag i forsk. norske
Byer.
I. H.
Rojas [’råtas], Fernando de, sp. Forf.,
f. i Puebla de Montalbán i 15. Aarh.’s 2.
Halvdel, d. i Talavera i 16. Aarh.’s 1. Halvdel. Det
er denne Mand, som af de fleste har været anset
for Forf. til et af den sp. Litt.’s ypperste Værker,
den berømte dialogiserede Prosaroman
Celestino, ell. i alt Fald det meste af den. De højst
sparsomme Efterretninger om ham, som man
hidtil havde, er i Beg. af dette Aarh. blevne
noget forøgede ved Arkivdokumenter
fremdragne i Spanien. Han synes at have været Søn
af en Jøde, der var gift med en kristen Kvinde,
hvis Efternavn han antog, at have studeret
Jura i Salamanca og der fuldendt Bogen, hvis
Beg., har man sagt, hidrørte fra en ældre
Forf.; siden nedsatte »Baccalaureus R.« sig som
Sagfører i Talavera de la Reina, hvor han var
gift med en døbt Jødes Datter; mødte 1517—18
som Vidne i en Inkvisitionsproces, og da
Svigerfaderen, mod hvem Inkvisitionen anlagde Sag
1525 (R.’s Kone var da, hedder det, 35 Aar),
vilde vælge ham til Defensor, nægtede
Domstolen det. Dog fungerede han en Tid som
Alcalde mayor (Overdommer); han begravedes i
en Klosterkirke i Talavera. I Procesakterne 1525
nævnes han udtrykkelig som »ham, der skrev
Melibea«. K. Haebler udtaler i Revue hispanique,
IX (1902), at al Tvivl om R.’s Forfatterskab
hermed er hævet. Anderledes derimod R.
Foulché-Delbosc, der i samme Tidsskrift (1900
og 1902) har meddelt en Rk. interessante og
skarpsindige Undersøgelser om Bogen og dens
Forf., hvori han kommer til det Resultat, at
man egl. endnu slet ikke ved, hvem der har
skrevet den: man ved blot, siger han, at R.
Udgav sig for Forfatteren. Hans Tvivl synes dog
nu maaske vel vidt dreven. Stor Fortjeneste har
Foulché-Delbosc indlagt sig ved filologisk korrekt
og omhyggelig at udgive paa ny de to ældste
kendte Udgaver af Comedia de Calisto y Melibea,
som Romanens opr. Titel er; først optrykte han
Sevilla-Udg. 1501 i Bibliotheca hispanica
(Madrid og Barcelona 1900), derefter (smst. 1902,
ligeledes i Bibl. hisp.) den i lang Tid
utilgængelige og eftertragtede Udg. fra Burgos 1499,
som det endelig lykkedes at faa Ejermanden til
at stille til Disposition. I begge findes kun 16
Actos, og det indledende Akrostikon m. m., som
har spillet saa stor en Rolle for
Litteraturhistorikerne, er ikke til Stede. Ved disse
Arbejder er alle tidligere Udgaver stillede i
Skygge. Dog kan nævnes den store, der udkom
i Vigo 1900 (2 Bd), med Indledning af
Menéndez y iPelayo og baseret paa den fra Valencia
(1514, 21 Akter), hvis Prototyp skulde være en
fra Salamanca 1500; denne sidstes Eksistens
tror Foulché-Delbosc imidlertid ikke, paa,
medens han indrømmer, af der maaske har været
en fra det Aar i 16 Akter. Senere er kommet
en Udg. i to Bd ved J. Cejador (Madrid 1913)
og en eng. Overs. ved James Mabbe (London
1923). I Philological Quarterly III (1924)
fremkom en interessant Undersøgelse ved
Amerikanerne House, Mulroney og Probst, af
Sproget i den berømte Bog; den gaar ud paa at
vise, at der er saa stor Forskel paa den
sproglige Form i 1. Akt og den i de øvrige, at hele
Bogen ikke kan være af een og samme Forf.
Til denne Anskuelse slutter Spanierne Vallejo,
Guisasola og Herrero Garcia sig i Revista de
Filologia Española 1924.
E. G.
Rojas Villandrando [’råkas-wiljan’ðrandå],
Agustin de, sp. Forf., f. 1572 i Madrid, d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
