Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 293 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rokker - Rokkestene - Rokoko

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ishavsrokken (R. hyperborea) lever kun paa
store Dybder i Ishavet og Nordhavet, hvor
Bundvandet til Stadighed er under 0°.
Pilrokker (Trygonidæ): Kropskiven rund eller
rombisk, Halen piskedannet, Rygfinner
manglende ell. ufuldkomne, ofte erstattede af en flad,
langs Siderandene savtakket Pig (eller flere
Pigge, den ene bag den anden, til Erstatning).
Pilrokker er især talrige i tropiske Have; flere
Arter bebor det nordlige Sydamerikas Floder og
Søer. Halepiggen, der hos de større Arter
bliver 24 cm lang, kan bibringe Mennesker meget
smertefulde Saar med paafølgende Betændelse
ell. Lamhed i den Legemsdel, der rammes; man
maa derfor formode, at Fiskens Slim, der
kommer ind ved Stikket, har giftige Egenskaber.
En Art (Trygon pastinaca) har en meget vid
Udbredelse, fra Englands Sydkyst og
Nordamerikas Østkyst gennem det atlantiske og indiske
Ocean til Japan; den er nogle Gange fanget i
Kattegat. Ørnerokker (Myliobatidæ):
Kropskiven meget bred, Halen piskedannet, ofte med
en Pig som hos Pilrokkerne. Ørnerokkerne
tilhører de tropiske og subtropiske Have, men een
Art (Myliobatis aquila) naar saa langt mod N.
som til Frankrig og England og er engang fanget
i Oslo Fjord. Til denne Familie hører Horn- ell.
Djævlerokkerne (Ceratoptera,
Dicerobatis), kaldet saaledes, fordi Brystfinnernes
forreste Afsnit er fri og giver Hovedet Udseende
af at være forsynet med et Par Horn, der
anvendes til at skovle Føden ind i Gabet. Uagtet
disse R. er meget store (de kan blive 4—6 m
brede og veje 600 kg, kaldes derfor ogsaa
Kæmperokker), lever de af smaa
Krebsdyr; Tænderne er meget smaa og svage, og til
at si Smaadyrene fra Vandet har disse R. paa
Gællebuerne et fint og tæt Filtrerapparat.
Fortidens R. kendes for en stor Del kun af deres
Tænder ell. Halepigge: de kan forfølges tilbage
til Øvre Jura; fra Tertiærtiden kender man
baade Savrokker, ægte R., Pilrokker og
Ørnerokker.
Ad. J.

Fig. 4. Ørnerokke (Myliobatis aquila).

Rokkestene kaldes store, frit liggende
Stenblokke, der tilfældig er komne til at hvile
saaledes paa et fast Underlag, at man med en
ringe Kraftanvendelse kan sætte dem i en
vuggende Bevægelse. Kendt er R. paa
Helledsbakkerne ved Nexø, som vejer c. 350O0 kg, men
dog let »rokkes« af en enkelt Mand.
J. P. R.

Rokoko [dansk alm. ro’kåko, fr. råkå’ko]
(af fr. rococo, beslægtet med rocaille, s. d.) er
Betegnelsen for den Dekorationsstil, der
herskede i Europa c. 1730—60. Som andre
Stilnavne (Gotik og Barok) har Ordet opr. sikkert
haft en nedsættende Klang, og det skal først
være brugt i Revolutionstidens fr.
Emigrantkredse, da R. var fortrængt af Nyklassicismen.
I Frankrig, hvor R. dog skabtes, kalder man
den hellere med Kongenavnet: Style Louis
Quinze.

Som Arkitekturstil er R. i Virkeligheden en
Afart af Barokken, om end kendelig ved fr.
Elegance og Beherskethed, ved Opløsning af
Bygningsmasserne i Pavilloner med lavere
Forbindelsesbygninger, ved den sarte og
udtryksfulde Modellering af Façaderne i flade Lisener,
der næsten umærkeligt indrammer
Vinduesfelterne (smlg. Bygningskunst, S. 337 f.). I
udpræget Grad er R. Dekorations- og Møbelstil,
og dens sikre Kendetegn er Ornamentikken.
Ogsaa paa dette sit specielle Omraade arbejder
den paa Grundlag af den forudgaaende Barok og
drager Konsekvenserne af den Udvikling, som
var foregaaet i fr. Dekorationsstil under den
senere Louis-quatorze Stil og under
Regentstilen. Til »Rocailler« har Motiverne ingen
særlig Tilknytning, men malerisk forflygtiges
allehaande Barokmotiver, Baandakantus,
Palmegrene, Muslingskaller, der alt sammensvejfes til
ny Ornamenter, til et elegant modelleret
Formspil, hvori de enkelte Bestanddeles Natur
svækkes og glemmes. Motiverne var allerede
sammensvejfede af Regentstilen, men afgørende for
den egl. Rokokostil er Ornamentikkens, særligt
Muslingeskalmotivernes, Brud paa Symmetrien.
Med fuld Bevidsthed gennemfører R.’s
Kunstnere det usymmetriske Ornament som en
raffineret Detaille i den strengt symmetriske,
bundne Arkitektur.

Det usymmetriske Rokokoværks banebrydende
Kunstner er sikkert Norditalieneren
Meissonnier, der arbejdede i Paris fra 1726 til sin Død
1750, et dristigt, dekorativt Talent, der vovede
at drive Stilen til dens yderste Grænse.
Franskmændene selv viste sig mere beherskede, f. Eks.
Boucher (Molière-Udgaven 1734), Boffrand,
Leroux. Cuvilliés, der førte fr. R. til
Sydvesttyskland. Selv i sin egl. Blomstringsperiode,
1730—45, var R. ikke absolut eneherskende i
Frankrig, men kæmpede med Akademiets
konservative Tendenser og fortrængtes hurtigt af
Nyklassicismen, som protegeredes af Mad.
Pompadour. Men i sin kortvarige Storhedstid
prægede den i høj Grad Møbelkunsten (smlg.
Møbelkunst, S. 563) og gjorde sig gældende
paa alle Kunsthaandværkets Felter.

Fra Frankrig naaede Stilen at brede sig over
største Delen af Europa, hvor den holdt sig
længere, men i Reglen satte en god Del af den
fr. Elegance overstyr og fik et mere borgerligt
ell. i al Fald mere tungt, barokt Anstrøg. Til
Danmark naaede R. c. 1740, medens Christian
VI’s Christiansborg opførtes, og kom især til at
præge Slottets Indre; af vore Arkitekter blev
især Eigtved R.’s Tilhænger. Det hjemlige
Kunsthaandværk behersker den endnu under
Frederik V (1746—66), skønt Jardin ledede
Arkitekturen i nyklassisk Retning, og endnu et
godt Stykke ind i Christian VII’s Tid gjorde den
sig gældende i Provinsen; i visse Egne af Norge
optoges den endogsaa som Almuestil.

Gennem Porcelæner og Silketøjer har R.
sikkert modtaget Impulser fra kin. Kunst, og sine
største Triumfer fejrer Stilen maaske i det
skøre Porcelæn. Men ogsaa i Metalarbejder gør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>