Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roland - Roland de la Platière, Jean-Marie - Roland de la Platière, Jeanne-Marie - Rolands-Breche - Rolands-Kvadet - Rolands-Søjler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gautier, Petit de Julleville o. fl.;
paa Tysk ved W. Hertz [1861], E. Müller
og Schmilinsky: paa Engelsk ved J.
O’Hagan [1880]; paa Dansk ved O. P. Ritto
[Kbhvn 1897]. 2) Anden Litt. om R. og
Rolands-Kvadet: E. Seelmann, »Bibliographie des
altfranzösischen Rolandliedes« [Heilbronn 1888];
L. Gautier, Les épopées françaises, III [2.
Udg.]; Kr. Nyrop, »Den oldfranske
Heltedigtning« [Kbhvn 1883, S. 98—107]; C.
Rosenberg, »Rolands-Kvadet, et normannisk
Heltedigt« [Kbhvn 1860]; Joh. Vising,
»Rolandssången« [Göteborg 1898]).
E. G.
Roland de la Platière [rå’lã-d-la-pla’tiæ.r],
Jean-Marie, fr. Politiker, f. 18. Febr 1734 i
Thizy, d. ved Selvmord 10. Novbr 1793, blev ved
sin Slægtning Godinot’s Hjælp Fabriksinspektør
i Picardiet, gjorde fl. Forretningsrejser i
Udlandet og vandt et anset Navn som Forf. paa sit
Fagomraade. 1780 ægtede han Jeanne-Marie
Phlipon og blev 1784 Generalinspektør over
Manufakturerne og Fabrikkerne i Lyon. Febr
1791 valgte Lyon ham ind i den konstituerende
Forsamling for at repræsentere Byens
finansielle og industrielle Interesser. Under hans
Ophold i Paris Febr—Septbr 1791 blev hans Hus et
Mødested for de republikansksindede
Deputerede, gennem sin Ven Brissot lærte R. Pétion,
Buzot og Robespierre at kende. Efter
Forsamlingens Ophør boede Ægteparret R. i Lyon fra
Septbr til Decbr 1791, siden 15. Decbr tog de
fast Bopæl i Paris. Marts 1792, da
Girondinministeriet dannedes, blev R. Indenrigsminister;
da han imidlertid støttede Krigsministeren
Servan’s Forslag om at kalde 20000 fødererede til
Paris, mødte han Modstand hos Ludvig XVI.
R. sendte da Kongen et irettesættende Brev
(skrevet af Madame R.) 10. Juni 1792. Dette
havde hans Afskedigelse til Følge 13. Juni. Efter
Kongedømmets Fald 10. Aug. blev R. igen
Indenrigsminister; men da han helt sympatiserede
med Girondinerne, kom han i Konventet i bitter
Strid med Bjergpartiet, hvis yderliggaaende
Anskuelser han i Forening med sin Hustru
modarbejdede gennem sit politiske
Oplysningsbureau. Han var imod Kongens Henrettelse og
ønskede Appel til Folket og stod i skarp
Opposition til Robespierre. 23 Jan. 1793 tog han sin
Afsked som Minister. Ved Girondinernes Fald
31. Maj blev Arrestordre udstedt mod ham, men
han undslap til Rouen. Da han her hørte om
sin Hustrus Død, dræbte han sig selv i Parken
Radepont nær ved Rouen. (Litt.: Cl.
Perrould, Les Rolands en Beaujolais [i La
Révolution française, Novbr 1890) og Les Dates de
l’exécution de Mme. Roland [Juli 1895]).
(J. L.).
Roland de la Platière [rå’lã-d-la-pla’tiæ.r],
Jeanne-Marie (født Phlipon), ovenn.’s
Hustru, f. i Paris 17. Marts 1754, d. 8. Novbr
1793, var Datter af Gravøren Phlipon. Tidlig
udviklet og lærelysten læste hun i Oversættelse
de gr. og rom. Klassikere og blev begejstret for
Oldtidens store Mænd. Da hendes Moder døde
1775, gav en Præst hende til Trøst La Nouvelle
Heloïse at læse, og fra nu af blev hun stærkt
greben af Rousseau’s Tanker. 1776 lærte hun
Roland at kende, men ægtede ham først efter
grundig Overvejelse 1780. Ægteskabet var fra
hendes Side et Fornuftparti. 1784 fødte hun sit
eneste Barn, Datteren Eudora. Sammen med
Roland foretog hun fl. Udenlandsrejser,
deriblandt til Schweiz. Febr 1791 kom hun til
Paris, hvor hun holdt sin berømte Salon i Rue
Guénégaud, og siden 15. Decbr 1791 tog hun og
Roland fast Bopæl i Paris. Det var hende, der
bevægede Roland til at bosætte sig der, og
hendes Hus blev Mødestedet for Girondinerne, som
hun opildnede ved sit kække Mod og sin ædle
Tro paa Republikkens Sejr. Dog ikke alene
politiske Interesser kaldte hende til Paris, men
ogsaa Kærligheden til den sværmerske Buzot,
der gengældte hendes stolte og kyske
Kærlighed og af hende forædledes til en større og
modigere Personlighed. Samtidig var hun sin Mand
tro og htans ihærdige Hjælperske, hun skrev
Brevet til Ludvig XVI 10. Juni 1792, og da
Roland atter var Minister Aug. 1792—Jan. 1793,
virkede hun sammen med ham for at frelse
Kongen fra Henrettelsen. Efter Roland’s Flugt
31. Maj 1793 afslog hun alle Tilbud om at blive
hjulpet bort og blev fængslet i Juni. I Fængselet
skrev hun paa sine ufuldendte Memoirer,
brevvekslede med Buzot og Girondinerne, og da
hun 8. Novbr 1793 blev dødsdømt og samme Dag
ført til Skafottet, døde hun stolt og uforfærdet.
(Litt.: Mme. Roland, Appel à l’impartiale
postérité [Paris An. III]; Mémoires [Paris 1820];
Lettres autographes [smst. 1835]; Lettres en
partie inédites [udg. af Dauban smst. 1867]; i
La Revue de la Révolution française: Cl.
Perrould, Artikler Aug. 1895, Maj 1898, 14. Juli
1898, 14. Aug. 1898, desuden Morrison og St
Beuve ang. Mme. Roland’s Korrespondance; M.
Blind, Madame Roland [Lond. 1886]; A.
Join-Lambert, Le Mariage de Mme. Roland).
(J. L.).
Rolands-Breche [-’bræsjə], se Brèche de
Roland.
Rolands-Kvadet, se Roland.
Rolands-Søjler, store temmelig groft
forarbejdede Billedstøtter af Træ ell. hyppigst
Sten, forestillende en oftest barhovedet,
staaende Kriger, der er iført Harnisk eller lang
Kappe og i den ene Haand holder et Sværd, i
den anden undertiden et Vaabenskjold. Deres
Hjemsted er nordtyske Byer, især i
Nedersachsen, Mark Brandenburg og Holsten (f. Eks.
Bremen, Halle, Perleberg, Nordhausen,
Brandenburg, Halberstadt, Stendal, Wedel, Bramstedt
o. s. v.) og de findes opstillede paa Torvepladser,
i Reglen foran Raadhuset. I alt kendes med
Sikkerhed c. 40 R., men omtr. Halvdelen af dem er
i Tidernes Løb forsvundet ell. fjernet, saaledes
R. i Berlin, Hamburg og Slesvig (den nordligste
By, hvori vides at have været R.). Desuden
haves der mere ell. mindre tvivlsomme
Efterretninger om adskillige andre formentlige R.
En af de ældste, nu bevarede
Rolands-Figurer findes i Bremen (fra 1404), og den er
tillige største, 5,45 m høj (med Fodstykke og
Baldakin 9,6 m). Rolands-Figuren i
Halberstadt hidrører fra 1433 og er 4,20 m høj (hele
Monumentet 5 m). Nogle R. er fornyede i 16.,
17. eller 18. Aarhundrede, andre allerede
i Middelalderen. — Sandsynligvis har R.
fra først af betegnet Retsstederne og været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
