Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roll, Ferdinand Nicolai og Oluf Nicolai - Rolla - Rolla, Alessandro - Rollag - Rolland, Romain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roll, 1) Ferdinand Nicolai, norsk
Jurist og Politiker, f. i Trondhjem 28. Maj 1831,
d. i Vestre Aker 28. Febr 1921, blev Student
1847, cand. jur. 1852 og indtraadte 1858 i
Justitsdepartementet, hvor han 1862 blev Fuldmægtig,
1866 Bureauchef. 1870 blev han Sorenskriver i
Romsdal, 1887 ekstraordinært Medlem af
Højesteret, indtraadte 12. Juli 1889 i Emil Stang’s
første Ministerium som Chef for
Justitsdepartementet, demissionerede 6. Marts 1891 med det
øvrige Statsraad og beskikkedes s. A. som
ekstraordinær (1895 udnævnt til ordinær) Assessor
i Højesteret; Afsked 1912. I en ung Alder
tildrog R. sig Opmærksomhed ved sin Deltagelse
i Studentersamfundet, var 1864 en af Stifterne
af Oslo Arbejdersamfund, til hvis fornemste
Støtter han hørte; fremdeles var han ivrigt
Medlem af Folkeoplysningsselskabet og flittig
Medarbejder i dettes Tidsskrift »Folkevennen«. Som
Medlem af den kgl. Lovkommission angaaende
Udskiftningsvæsenet (1875) og
Leilændingskommissionen (1879) nedlagde han meget Arbejde i
disses Indstillinger og Lovforslag. Han
repræsenterede Aalesund og Molde paa Stortingene
1877—85 og 1892—94, sidste Gang valgt som
forhenværende Statsraad uden for Bostedet. Som aktiv
Politiker indtog han et moderat-konservativt
Standpunkt.
2) Oluf Nicolai, foreg.’s Broder, norsk
Ingeniør, f. i Trondhjem 28. Oktbr 1818, d. i
Oslo 12. Novbr 1906, blev Student 1838,
udeksamineredes 1842 fra den polytekniske Skole
i Hannover og forestod derefter Anlæg og
Bestyrelse af Fabrikker og en Rk. Vandlednings-
og Havnebygningsarbejder. 1860 var han
Ingeniør ved Oslo Havnevæsen og fra 1861 tillige
konstitueret som Statens Havnedirektør. Fra
denne Stilling tog han Afsked 1895. Som dens
første Indehaver indlagde han sig betydelige
Fortjenester. 1859—85 Medlem af Oslo
Kommunestyre. Har skrevet adskilligt om
Havnevæsen.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Rolla, stor Ø i Troms Fylke, 104 km2, (1920)
1818 Indb., tilhører Ibbestad og Trendenes
Herreder. I den sydvestlige Del den 925 m høje
Fjeldtop af s. N.
M. H.
Rolla [’råla], Alessandro, ital. Violinist,
(1757—1841), var 1782—1802 Kammervirtuos
hos Hertugen af Parma, hvor han en Tid var
Paganini’s Lærer, derefter nogle Aar
Kapelmester ved Scala-Teatret i Milano og blev 1805
Soloviolinist hos Vicekongen Eugène
Beauharnais og Lærer ved Konservatoriet. R. har
skrevet en Række, nu forglemte, Kompositioner for
Violin og Bratsch og en Del Kammermusik.
S. L.
Rollag, Herred, Numedal og Sandsvær
Sorenskriveri, Kongsberg Politidistrikt,
Buskerud Fylke, 435 km2, hvoraf c. 11 km2 Vand,
(1921) 1458 Indb., altsaa c. 3,3 pr km2 Land.
R., der tillige udgør R. Præstegæld med R. og
Veggli Sogne, omgives af flg. Herreder: Nore,
Sigdal, Flesberg og Tinn. R. gennemstrømmes
af Laagen (Numedalslaagen). Dalbunden i R. er
som Regel bredere og mindre optaget af Skov
end i det nedenfor liggende Flesberg Herred;
dog med Undtagelse af det øverste Parti hen
imod Grænsen af Nore, hvor den trækker sig
sammen til en snæver Fjelddal. Videst er Dalen
S. f. R. og S. f. Veggli Kirke, hvor den, særlig
paa det førstnævnte Sted, har en anselig
Bredde. Forskellen mellem Dalbundens Højde og
Højden af Fjeldene langs Siden af Dalen er
gennemgaaende ganske betydelig. Af høje
Fjeldtoppe inden for R. bør nævnes: Synshøvd
(1141 m) og Stavefjeld (c. 1050 m) paa Dalens
Vestside samt Langfjeld (c. 920 m) og
Slettefjeld (c. 900 m) paa Dalens Østside. Herredets
Hovedvasdrag, Laagen, kommer ind fra Nore
Herred og gennemstrømmer R. med
Hovedretning fra NV.—SØ., dog med et Par større
Bugtninger. Den gaar hyppig i Stryk, men flyder
ogsaa ofte i lange Strækninger rolig. I
Nærheden af Veggli Kirke danner den Møgstufossen
i 3 Fald. Ved lav Vandstand kan Laagen vades
paa fl. St. Laagens største Bielv inden for dette
Herred er Vergeelven, der kommer fra NØ. og
paa en længere Strækning danner Grænselinie
mod Nore. Straks før sit Udløb i Laagen
danner den den smukke Bratterudfos. Herredets
største Indsø er det henimod 4 km lange
Sorkjevand (c. 3 km2) paa Synshovds sydvestlige
Side, hvilket Vand gennem den mod Ø. løbende
Sorkjeelv falder i Laagen ved Store Moen. Af
Herredets Fladeindhold angives c. 13 km2 at
være Ager og Eng, c. 262 km2 Skov og Resten
Snaufjeld, Myrer, Udmark m. v. Jordbunden er
gennemgaaende mager og stenet. Beiterne er
ganske gode. Jordbrug og Fædrift er Herredets
Hovednæringsvej. Af industrielle Anlæg
mærkes: et Cementbrug, et Savbrug og Høvleri. Af
større Gaarde kan nævnes Moen, Fossan,
Ulstad, Haugen, Rud, Fekjan og Vamre i R. Sogn
samt Toen, Kvisle og Glaim i Veggli Sogn. En
Hovedvej fører gennem Herredet, en Jernbane
er under Bygning. Antagen Formue 1921 var
8,3 Mill. Kr og Indtægt 1049709 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Johan Vibe,
»Buskerud Amt« [Oslo 1895]).
(P. N.). M. H.
Rolland [rå’lã], Romain, fr. Forfatter, f.
29. Jan. 1868 i Clamecy, kom 15 Aar gl til Paris,
blev Elev af
École normale
supérieure, var
1889—90
Stipendiat ved
Académie de France
i Rom, lærte
her Malwida
von Meysenbur
at kende og fik
den dybe
Interesse for tysk
Musik, som han
styrkede
gennem Rejser i
Tyskland. 1895
tog han
Doktorgraden i Paris
med en
Operaens Historie før
Lully og Scarlatti. Hans fra Moderen
nedarvede musikalske Sind og Musikbegavelse, hans
Kunstbegejstring og Tro paa Kunstens
 |
| R. Rolland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
