- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
299

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rolland, Romain - Rolle - Rolle. Michel - Rollenhagen, Georg - Roller, Heinrich - Rolletid - Rollett, Hermann Heinrich - Rollin, Charles - Rollin - Rollinat, Maurice

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opbyggende Kraft lod ham indtil 1910 virke som
Lærer i Kunst- og Musikhistorie i Paris, ligesom
han tog Initiativ til den første internationale
Kongres for Musikhistorie i Paris 1900. Han
udgav Musiciens d’aujourd’hui (3. Opl. 1908)
og Musiciens d’autrefois (2. Opl. 1909), Théâtre
du peuple. Essai d’esthétique d’un art nouveau

(1903), Vie de Beethoven (1903), Vie de
Michelange
(1906), Vie de Händel (1910) og Vie de
Tolstoi
(1911). 1904 begyndte han Udsendelsen
af den store Roman-Cyklus Jean-Christophe,
der afsluttedes med 12. Bd 1913. Helten i dette
Nutids-Epos om en Kunstners Sejre og
Nederlag i Udviklingskampen frem mod aandelig
Frigørelse, er en Musiker fra Rhin-Egnen,
Beethoven-paavirket, og som sit store Forbillede
higende fra Kaos til Kosmos, fra Patriotisme
til Verdensborgerfølelse. Værkets første 4 Dele
foregaar i Tyskland, de senere i Frankrig,
Schweiz og Italien. Formløs og uligevægtig i
Komposition, med et Mylder af Personer, gør
Skildringen, som delvis rummer stærk og
fuldtonende Sjæleanalyse, et dybt og langvarigt
Indtryk gennem sin Rigdom af Iagttagelser,
Følelse og Satire, og gennem den Patos,
hvormed de frie Aanders Strid og Sejr forkyndes,
svingende fra Individualisme mod Solidaritet
og Humanitet. Værket gjorde ham berømt
ogsaa uden for Frankrig og indbragte ham
Nobel-Prisen 1916. Paa Dansk er det oversat i 12 Bd
(1916—18, 6. Opl. 1920 ff.) af Emil Tuxen, der
ligeledes har fordansket Antoinette (1918) og
Colas Breugnon (1919). For Scenen har R.
skrevet Théâtre de la Revolution: Le 14 juillet,
Danton
og Les loups (»Ulvene«, opført paa Det
kgl. Teater i Kbhvn), Les tragédies de la Foi:
Aërt, Saint-Louis
og Le triomphe de la raison,
samt Le temps viendra, Liluli og Les vaincus.
Under og efter Verdenskrigen udgav han
politiske Skr, Au dessus de la mêlée (1915) og Les
précurseurs
(1919), og søgte at dæmme op mod
Folkehadets Verdensoversvømmelse. (Litt.: P.
Seippel
, »R. R.« [1913]).
S. Ms.

Rolle betegner i Teatersproget dels den Del
af et dram. Arbejde, som den enkelte
Skuespiller har faaet overdraget at udføre, dels det
Hæfte, hvori denne Del af Skuespillet tillige
med andre Rollehavendes Stikreplikker er
udskreven.
R. N.

Rolle [rål], Michel, fr. Matematiker, f.
1652 i Auvergne, d. 1719 i Paris. 1675 kom han
til Paris, hvor hans mat. Anlæg vakte
Opmærksomhed og skaffede ham Colbert’s Protektion.
Han fik en Ansættelse i Krigsministeriet og
optoges 1685 i Akademiet. Hans kendte Sætning:
»Mellem to paa hinanden flg. reelle Rødder i
en hel rational Ligning med een ubekendt
ligger altid et ulige Antal Rødder i den Ligning,
der fremkommer ved den forelagte Lignings
Differentiation m. H. t. den ubekendte« findes i
hans Traité d’algèbre (1690), dog i en noget
anden Form og uden Bevis. R. har i øvrigt
skrevet Méthode pour résoudre des problèmes
indéterminés
(1699) og nogle Afh. i Akademiets
Memoirer.
Chr. C.

Rollenhagen [’rålənha.gən], Georg, tysk
Digter (1542—1609), studerede Teologi i
Wittenberg, var 1563—66 Rektor ved Johannisskolen i
Halberstadt, 1575 Rektor ved Gymnasiet i
Magdeburg og Præst ved Byens Sebastian- og
Nikolaikirke. Han skrev bib. Skolekomedier og
efterdigtede antikke Forbilleder — han
efterlignede f. Eks. »Batrachomyomachia« i Epos’et »Der
Froschmeuseler« (1595), der udmærker sig ved
mange muntre Episoder (bearbejdet af Schwab
[1819], R. Beedix [1851] og Seidel [1861]). En
ny Udg. med Indledning af Karl Goedeke (2
Bd, 1876). (Litt.: Lütken, »Leben des G. R.«
[1846]; K. B. Gaedertz, »G. R.« [1881]).
C. B-s.

Roller [’rålər], Heinrich, opr. Snedker,
derefter Stenograf og Forf. (1839—1916), udgav
1875 paa Arends’sk Grundlag et stenografisk
System, som er overført til forsk. Sprog,
deriblandt ogsaa til Svensk (se Stenografi).
A. W.

Rolletid betegner i Jagtsproget Rævens
Parringstid. Udtrykket er fælles for alt
Pelsvildt, Grævling, Maar, Odder o. s. v.
S. F.

Rollett [’rålæt], Hermann Heinrich,
østerr. Forfatter, f. ved Wien 20. Aug. 1819,
d. smst. 30. Maj 1904. Han studerede Filosofi og
Kunsthistorie, foretog mange Rejser, blev til
sidst Arkivar i sin Fødeby. Han vakte som ung
Opmærksomhed ved sin politiske Lyrik, bl. a.
»Liederkränze« og »Frühlingsboten aus
Oesterreich« (1845), har ogsaa skrevet Dramaer i
Tendensens Tjeneste, samlede i »Dramatische
Dichtungen« (3 Bd, 1851). Heri findes Dramaet
»Thomas Münzer«. Bl. hans senere Arbejder
kan fremhæves »Goethebildnisse«, Digtsamlingen
»Verwehte Träume« (1895) og »Begegnungen«
(1903). Med Aarene blev R. mere afdæmpet og
epigonagtig i sin Digtning. (Litt.: Katscher,
»H. R.’s Leben und Werke« [1904]).
C. B-s.

Rollin [rå’læ], Charles, fr. Pædagog og
Historiker, f. 1661 i Paris, d. smst. 1741, Søn af
en Knivsmed, kom ved en Benediktiners Hjælp
til at studere. 1688 blev han Prof. i Veltalenhed
ved Collège de France. 1694 udnævntes han til
Univ.’s Rektor og blev 1699 Forstander for
Collège de Beauvais. Som Ungdommens Vejleder
var han elsket og højagtet, sine pædagogiske
Anskuelser har han fremsat i Traité des études
(1725-28). Lagt for Had af Jesuitterne og
mistænkt for Jansenisme maatte han 1715 nedlægge
sine Embeder. 1720 blev han atter Universitetets
Rektor. Hans hist. Værker: Histoire ancienne
(1738) var højt beundrede af hans Samtid.
(J. L.).

Rollin [rå’læ], se Ledru-Rollin.

Rollinat [råli’na], Maurice, fr. Digter, f.
1853 i Châteauroux, d. 1903, udgav 1877 sine
første Digte Dans les brandes, der er paavirkede
af George Sand’s Naturbilleder. Les névroses
(1883) dyrker derimod med Baudelaire som
Forbillede alle Haande fantastiske
Uhyggestemninger; Viserne gjorde Opsigt, da Sarah Bernhardt
lod dem deklamere og synge i sin Salon. Efter
endnu en pessimistisk Digtsamling L’abîme
(1886), der skildrer de menneskelige Laster,
veridte han i La nature (1892) tilbage til
Naturpoesien, hvorimod Les apparitions (1896) paa ny
var under Indflydelse af Baudelaire.
S. Ms.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free