- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roll-Mops - Rollo - Rolsted, Emil Vilhelm - Rolvsøen - Rolvsøy (Ø) - Rolvsøy (Herred) - Rom (ital. Roma)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Roll-Mops (eng.). Let saltede Sild, hvoraf
Benene er udtaget, uden at Filet’erne er skilt
ad langs Ryggen. Filet’en, der er rullet
sammen om et Stykke Løg med lidt Krydderi, er
til sidst sammenstukket med en lille Pind. R.
skal lægges i en krydret Lage med Eddike.
R. H.

Rollo [’rålo], d. 927, Anfører for den Skare
Normanner, der i 10. Aarh.’s Beg. erobrede
Landet ved Seines Munding, og som 911
forlenedes af Kong Karl den Enfoldige med dette
Land, der efter Erobrerne fik Navnet
Normandi. Iflg. den kun 100 Aar yngre
normanniske Historieskriver Dudo var R. en fordrevet
dansk Kongesøn, medens den norske
Sagaoverlevering identificerer ham med Ragnvald
Mørejarls Søn Gangerrolf. Hvilken af disse
Overleveringer, der bør foretrækkes, har der
hersket stor Uenighed om mellem danske og
norske Historikere. R., der opr. var Hedning,
lod sig døbe og antog i Daaben Navnet Robert.
Han blev Stamfader til Normandiets berømte
Hertugslægt. Den senere Overlevering tillægger
R. en nøjagtig Uddeling af Landet til
Normannerne og en Lovgivning, hvoraf kun enkelte
Bestemmelser kendes; disse synes at røbe
Lighed med nordisk Ret. I den senere
normanniske hist. Ridderdigtning spiller R. en betydelig
Rolle (Robert Wace’s Roman de Rou). (Litt.:
Steenstrup, »Normannerne«, I; Storm,
»Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie«).
J. O.

Rolsted, Emil Vilhelm, dansk
Aandssvagelærer, f. i Rye 6. Maj 1848. Dimitteret fra
Jonstrup Seminarium 1867 var han en Tid
Andenlærer i Rye, gennemgik Monrad’s Kursus og
blev 1875 Lærer ved det kgl. Opfostringshus.
1883 udnævntes han til Forstander for Kbhvn’s
Kommunes Internat for Drenge, i hvilken
Stilling han forblev til 1887, da han modtog
Ansættelse som Leder af Aandssvageanstalten
Gamle Bakkehus, hvor han virkede til 1915. Her
har han gjort sig fortjent bl. a. ved
Gennemførelsen af en Tredeling af de for denne
Anstalt bestemte Børn i: Forsøgs-, Arbejds- og
Læseskole, medens de for Undervisning og
Opdragelse uimodtagelige Individer er blevne
udsondrede og anbragte andensteds. (Litt.: »Nyt
Tidsskrift for Abnormvæsenet« [1915]).
F. B.

Rolvsøen (Rolfsøen), en 82 km2 stor Ø
med (1921) c. 350 Indb. i Maasøy Herred i
Finmarken.
(P. N.). M. H.

Rolvsøy, en 56,20 km2 stor Ø straks N. f.
Fredrikstad, Østfold Fylke. Den omflydes af
Glommen i SØ. og dens Sidearme Visterflo,
Skinnerflo og Kjølbergelven i NØ., N. og V. Paa
Sydspidsen af Øen ligger en Del af Fredrikstad
By. Øen er delt mellem Herrederne Tune,
Glemmen, Onsøy og R. Paa Øen findes mange
Fortidslevninger, og mange Gaardnavne tyder paa
stor Ælde, saasom Veum, Horgen m. fl.
M. H.

Rolvsøy, Herred, Onsøy Sorenskriveri,
Fredrikstad Politidistrikt, Østfold Fylke, omfatter
den nordøstlige Del af Rolsøy. Herredet svarer
til R. Præstegæld og Sogn. (1921) 2631 Indb.,
30,8 km2. Terrainet er i den midtre Del
ganske kuperet med skovbevoksede Højder, som
naar op i 112 m. Den dyrkede Mark ligger langs
Øens Yderkanter, og her er der mange store
veldyrkede Gaarde. Den vigtigste Næringsvej
er Jordbrug. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Stenhuggerier, Savbrug og Høvlerier,
Jernindustri, Teglværk og et Prambyggeri. Herredet
begrænses i V. af Herrederne Glemmen og Onsøy,
i N. af Raade, i Ø. af Tune og Borge. Øen og
Herredets Nord- og Østside begrænses af
Visterfloet og Glommen. Herredet har gode Veje,
en Hovedvej fører langs dens søndre og østre
Del. Jernbanen Fredrikstad—Sarpsborg gaar
langs R.’s søndre Del. Der er gjort mange
Oldfund i Herredet, deriblandt det kendte
Vikingeskib, Tuneskibet, som opbevares ved Oslo Univ.
Antagen Formue (1921) var 6,2 Mill. Kr. og
Indtægt 2745920 Kr.
M. H.

Rom (ital. Roma) (hermed et Kort), 1)
Provins i Mellemitalien, grænser mod N. til
Prov. Grosseto, Siena og Perugia, mod Ø. til
Aquila og Caserta og imod S. og V. til det
Tyrrhenske Hav. Arealet er 12088
km2 med (1921) 1519743 Indb.
ell. 126 pr 1 km2. R.
begrænses mod Ø., dels af Tiber, dels
af Apenninernes lavere
Forhøjder, der bestaar af flere
Grupper, af hvilke de højeste
er Sabinerbjergenes Udløbere
Monti Lucani og Monti
Simbruini SØ. f. Tiberen. Deres
vigtigste Højder er Monte
Pellecchia (1368 m) og Monte
Gennaro (1271 m) Nord for Tivoli og
Monte Autore (1855 m) Øst for Subiaco. Paa
højre Side af Tiber NV. f. Monte
Gonnaro hæver sig Monte Soratte (691 m), der
ses vidt ud over den omgivende Slette og har
Form af en elliptisk Ø af Liaskalksten. I
Provinsens sydlige Del hæver sig umiddelbart Ø. f.
de Pontinske Sumpe Monti Lepini, hvis højeste
Punkt er Semprevisa (1536 m). Fraregnet
Kystlandet N. og S. f. Civita Vecchia, der bestaar af
tertiær Mergel og Sandsten, er hele den øvrige
Del af R. fra Albanerbjergene til Nordgrænsen
et Slette- og Bakkeland, der overvejende er
bygget op af Tuf, Aske samt vulkanske
Konglomerater og i noget mindre Grad af Lava.
Foruden i Albanerbjergene træffes kun en enkelt
Vulkankegle i R., nemlig Monte Cimino (1056
m) i Nærheden af Viterbo. De ejendommeligste
Landskaber paa denne Tufjordbund findes i
den saakaldte Campagna di Roma, der udgør
den mellemste Del af Provinsen. Hovedflod er
Tiber (Tevere), der deler Provinsen i to lige
store Dele og danner et 250 km2 stort Delta.
I dette, der aarlig vokser med c. 1,6 m, ligger
nu den gamle Havnestad Ostia et Stykke fra
Havet midt i usunde Sumpe. Bl. de talrige
Kystfloder nævnes den nordlige Grænseflod
Fiora, Marta, der afvander den 108 km2 store
Kratersø Lago di Bolsena (305 m o. H.),
Mignone, Arrone, der danner Afløb for Lago di
Bracciano (164 m o. H.), Astura, Sisto samt
Sacco, der løber til Liri. Af Indsøer fremhæves
yderligere Lago di Vico (507 m o. H.), der har
Afløb til Tiber, samt Kratersøerne i
Albanerbjergene. Klimaet er mildt og sundt, naar
undtages de Egne, der er befængte med Malaria.
Befolkningen er som Følge af Hovedstadens
Nærværelse i stærk Vækst. Landbruget er

Rom’s Bymærke.
Rom’s Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free