Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1878—87 byggede Sacro Cuore di Gesù, den 1893
indviede San Gioacchino di Prati samt Sant’
Antonio di Padova paa Via Mirulana. Af
ikke-katolske Kirker er kun den eng. Pauls-Kirke
paa Via Nazionale af arkitektonisk Interesse.
Da samtlige 1870 eksisterende Klostre inddroges
af Staten, er der siden opført et stort Antal ny
Ordenishuse, bl. hvilke nævnes Franciskanernes
paa Via Merulana, Jesuitternes Collegio
Massimo paa Piazza di Termini samt
Benediktinernes 1895 fuldendte Kloster Sant’ Anselmo
paa Monte Aventino.
R.’s største og berømteste Slotte er Pavernes
Residens Palazzo Apostolico Vaticano (se
Vatikanet), Palazzo Laterano (se
Lateranet), der siden 1871 tjener til Museum,
Castello Sant’ Angelo (se Engelsborg), samt
Palazzo del Quirinale (se Kvirinalet), der
fra 1871 har været Kongernes Residens. I
Palazzo di Monte Citorio, der paabegyndtes 1650
af Bernini og tidligere hørte til Pavestolen,
huses nu Deputeretkamret, medens Senatet
samles i Pal. Madama. Paven ejer endnu det
saakaldte Canoelleria, der rummer det pavelige
Kancelli og er opført under Sixtus IV. Det
mægtige Pal. di Venezia, der stammer fra sidste
Halvdel af 15. Aarh., var indtil 1914 Sædet for
Østerrigs Udsending ved Pavehoffet. Faa Byer
i Verden har saa mange Privatpaladser
som R., og de fleste af disse skylder deres
Oprindelse til pavelige Nepotfamilier. Mange af
dem indeholder fortræffelige Malerisamlinger,
saaledes Pal. Barberini, Colonna, Corsini (med
Galleria d’arte antica), Doria, Sciarra og
Spada. Samlingen i Pal. Borghese, der er blevet
Statsejendom, er nu flyttet hen i Nærheden af
Villa Borghese. Endvidere nævnes Pal.
Caffarelli og Farnese, der er Sæde henh. for det
tyske og fr. Gesandtskab, og sidstnævnte er
tillige en af R.’s prægtigste Bygninger, Pal.
Massimo fra 1535, med en smuk Søjlegaard samt
Pal. Rospigliosi med berømt Loftsmaleri af
Guido Reni. Fl. Paladser fører p. Gr. a.
omgivende Haveanlæg Navnet Villa, og bl. disse
nævnes den graciøse Renaissancebygning Villa
Farnesina, Villa Medici, Villa Borghese med en
prægtig Park, Villa Ludovisi og Villa Albani, der
begge indeholder Samlinger af antikke Statuer,
Villa Massimi, Villa Pamfili med R.’s største
Park samt Villa Madama og Wolkonski. De
efter 1870 opførte Statsbygninger er alle store
og praktisk indrettede, og nogle er af
arkitektonisk Interesse. Der fremhæves nogle
Kaserner, Krigs- og Finansministerierne,
Kunstudstillingsbygningen, Banca nazionale og det store
Justitspalads (Palazio di Giustizia) paa Piazza
Cavour ved Engelsborg. I en Omtale af det
moderne R.’s Præg maa man dog heller ikke
forbigaa den Rolle, som de mange romerske
Bygningslevninger spiller. Foruden de allerede
nævnte som Pantheon, Engelsborg,
Akvædukterne samt Cloaca maxima, der endnu er i Brug,
fremhæves Colosseum, det navnlig efter 1872
udgravede Forum Romanum, Triumfbuerne, bl.
hvilke Konstantin-Buen er den bedst bevarede,
samt Termerne, af hvilke Carracalla’s er de
mest kendte. Som et ejendommeligt Vidnesbyrd
fra Fortiden maa desuden nævnes Katakomberne.
I ingen anden By i Verden findes saa meget
af kunstnerisk, arkæol. og hist. Interesse som
i R. Bl. Samlingerne nævnes først og fremmest
de store pavelige Museer i Vatikanet og
Lateranet og de kommunale Museo Capitolino, Mus.
i Palazzo dei Gonservatori samt det 1894
aabnede Museo Urbano; endelig har den ital.
Regering grundlagt 4 store Museer, Museo
Nazionale i Diocletians-Termerne, indeholdende
Fund fra Byens Grund, Museo Nazionale i Villa
di Papa Giulio uden for Porta del Popolo,
Galleria e Museo Borghese samt Museo preistorico
ed etnografico, der huses i Collegio romano,
et tidligere Jesuitterkollegium og indeholder
etnografiske og ital., førromerske Sager. Af
forholdsvis mindre Interesse er endnu
Nationalgaleriet og Kunstindustrimuseet. Foruden de
allerede nævnte Samlinger af Maleri og Skulptur
fremhæves endnu Museo Torlonia med en rig
antik Skulptursamling. Af Arkiver findes
foruden det berømte vatikanske, der ved Pave
Leo XIII’s Velvillie er aabnet for videnskabelig
Brug, ogsaa et stort Statsarkiv, der er samlet
efter 1871 fra ophævede gejstlige Institutioner
og har Plads i Klostret Santa Maria di Campo
Marzio. De fornemste Biblioteker er det
vatikanske, det 1875 af Staten stiftede Biblioteca
Vittorio Emanuele, der indeholder 1/2 Mill. Bd,
som for største Delen er samlede sammen fra
ophævede Klostre, Biblioteco Casanatense (med
over 200000 Bd), der ligeledes ejes af Staten,
Biblioteca Angelica, der er R.’s første offentlige
Bibliotek og aabnet under Sixtus V, samt
Universitetsbiblioteket. Hvert af de 2 sidstnævnte
indeholder c. 150000 Bd. De fleste
Undervisningsanstalter i R. er i den nyeste Tid
underkastede en fuldstændig Reorganisation. Univ.
har et jur., et med., et
mat.-naturvidenskabeligt og et filos. Fakultet og har c. 400 Lærere
og over 4000 Studerende. I Forbindelse med
det staar Skoler for Ingeniører og Farmaceuter
samt fl. videnskabelige Institutter. Af højere
Statslæreanstalter kan fremhæves fl. Lyceer og
Gymnasier, højere Pigeskoler (f. Eks. Istituto
Vittorio Colonna), fl. tekn. Skoler,
Kunstakademiet nær ved Forum, Videnskabernes
Akademi (Accademia de’ Lincei), Filharmonisk
Akademi, Seminarier o. s. v. Pavelige Institutioner
er det vatikanske Seminarium, der er
grundlagt 1565, Universitas Gregoriana fra 1582,
Collegium de Propaganda Fide for Missionærer,
det 1577 til Uddannelse af unge Dominikanere
stiftede Collegio di San Tommaso d’Aquino,
Accademia Pontificia samt 17 andre pavelige
Seminarier og Kollegier. De 4 førstnævnte
uddeler akademiske Grader og har Lærestole i
Teologi, Jura, Filosofi og Filologi. Endelig
findes i R. af udenlandske Anstalter for
paagældende Landes Historie og for klassiske Studier
franske, tyske, østerrigske, engelske, spanske
og amerikanske. Af særlig Interesse er det 1909
af 40 Stater stiftede Institut international
d’agriculture, som har til Opgave at følge alt,
hvad der har Interesse for Agerbruget i hele
Verden. Et Teater med fast Personale findes
ikke i R. saa lidt som i de fleste andre ital.
Byer. Af Teaterbygninger nævnes Teatro
Costanzi fra 1880 og Argentina fra 1888, der begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
