Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er for Opera og Ballet, Teatro Valle og Teatro
Drammatico Nazionale fra 1885 for Skuespil
samt flere mindre for Operetter og
Folkekomedier.
Paa humane Institutioner er R. meget rig.
Det største Hospital er den store Policlinico tæt
Ø. f. Hovedbanegaarden, anset for at være et
af Europas fineste Hospitaler, Santo Spirito in
Sassia, der fandtes allerede i 8. Aarh.;
endvidere nævnes San Giovanni in Laterano, der
kun er for Kvinder, San Giacomo in Augusta,
det 1885—87 byggede Militærlazaret,
Consolozione, Ospedale S. Salvatore samt fl. a. Under
gejstlig Ledelse staar kun Hospitalet San
Giovanni Calibita paa Tiber-Øen. Fl. mindre
Stiftelser med forsk. Formaal bliver iflg. Lov af
1890 nu forvaltede af den offentlige Fattigpleje.
Foruden fl. Velgørenhedsanstalter, der
opretholdes dels af Privatfolk, dels Gejstlige, findes
yderligere Døvstumme- og Blindeinstitutter samt
5 Vajsenhuse. R. er efter Neapel og Milano
Italiens folkerigeste By. Navnlig efter 1870 er
Folketallet steget meget stærkt, idet det i det
nævnte Aar var 219000, 1881: 273000, 1901:
463000 og 1921: 688000. Da Statistikken viser, at
Fødselsoverskuddet er meget ubetydeligt, maa
Tilvæksten væsentligst skyldes den stærke
Indvandring, der har fundet Sted, efter at Byen er
bleven Kongerigets Hovedstad. Den nuv.
Befolkning bestaar foruden af indfødte Romere af
Italienere fra Landets forskelligste Egne, i
hvilken Henseende R. nu ligner de fleste andre
europæiske Hovedstæder. Det er dog ikke her
Industri ell. Handel, der har hidlokket
Mængden. De fleste er komne som Embedsmænd,
Funktionærer, smaahandlende ell. gejstlige. De
store Byggeforetagender havde ganske vist
draget en Mængde Arbejdere til R., men da de
fleste Arbejder standsede ved Finanskrisen
1890, sørgede Regeringen for at faa de
ledigblevne Arbejdere hjemsendte. En egl.
Storindustri ell. Storhandel findes ikke i R. Den rom.
Befolkning skylder den ital. og den pavelige
Regerings Nærværelse sin Eksistens. De to
økonomiske Poler er Vatikanet og Kvirinalet.
Endelig spiller Indtægten af de fremmede en meget
stor Rolle. I industriel Henseende arbejdes kun
for at tilfredsstille det lokale Behov. De store
Teglværker, som i Byggeperioden opstod ved
Monte Mario og Gianicolo, er atter ophørte. Det
samme gælder Uldindustrien, saa Campagnens
Uld nu udføres for største Delen.
Kunstindustrien er derimod stadig af Bet., og de rom.
Guldsmede-, Bronze- og Terrakottavarer,
Mosaikker, Kaméer og kunstige Perler nyder stort
Ry. Kendt er ligeledes Tilvirkningen af
Silkevarer, Smykkevarer til Kirker, kunstige
Blomster, Tarmstrenge til Instrumenter, Kerter,
Sæbe og Maccaroni. Endelig bør nævnes talrige
Anstalter til Reproduktion af berømte Billeder.
En Jern- og Maskinindustri i større Stil findes
derimod ikke. Handelen gaar ligeledes kun ud
paa at tilfredsstille Byens daglige Behov. Der
indføres Korn, Kvæg, Vin, Frugter,
Kolonialvarer og Brændsel. R.’s gl. Havneby Ostia ligger
nu et Stykke inde i Landet og spiller ingen
Rolle som Havn, og de to ny Havnebyer
Fiumicino og Civita Vecchia anløbes kun af mindre
Dampere. En Plan om at bygge en Kanal fra R.
til Havet S. f. Tiberen har ingen Udsigt til at
blive Virkelighed. Af Jernvejsforbindelser har
R. en halv Snes, af hvilke de fleste udgaar fra
den 1861 anlagte og 1880 udvidede
Hovedbanegaard paa Piazza Termini. En mindre Banegaard
byggedes 1891 ved Porta Portese paa højre
Tiber-Bred med en Forbindelsesbane til
Hovedbanegaarden. I Byens Indre og for en Del til
Omegnen besørges Samfærdselen ved Sporvejs-
og Omnibuslinier. Af Pengeinstitutter i R. er
Kongeriget Italiens Nationalbank (Banca
nazionale) den betydeligste; andre større
Bankinstitutter er Banca comunale og Credito italiano.
I administrativ Henseende er R. delt i 14
Kvarterer ell. rioni, hvoraf 12 paa venstre og kun 2
paa højre Flodbred. Uden for de 14 Kvarterer
staar Vatikanet med sine store Haver, der
udgør Pavestolens uafhængige Territorium, som
iflg. Garantiloven af 1871 er overladt Paven med
fuldstændig suveræn Magt. R. styres af et
Byraad paa 80 Medlemmer, der vælges ved alm.
Valgret. Dette Raad vælger en Borgemester
(sindaco) og et Udvalg (giunta) paa 8
Medlemmer, paa hvilke selve Administrationen hviler.
Da R. 26. Jan. 1871 blev Kongeriget Italiens
Hoved- og Residensstad, blev den tillige Sæde
for Rigsdagen, Ministerierne, forsk. Domstole og
Administrationsgrene samt en
Generalkommando. Da R. iflg. sin Beliggenhed hurtig kan
omringes af en Fjende, der gør Landgang, og de
gl. Mure nu er uden Bet. for Forsvaret, har man
siden 1877 søgt at skabe Byen et Værn ved
Anlæg af detacherede Forter. I alt findes nu 15
Forter med mellemliggende Batterier og en
samlet Forsvarslinie, hvis Længde er 40 km og
Afetand fra Byens Centrum c. 5 km, hvortil i
de senere Aar er kommet fl. endnu længere
fremskudte Forter. (Litt.: Foruden til
Rejsebøger af Baedecker, Gsell-Fells og Murray
henvises til flg. Værker om det nyere R.: Bulletino
amministrativo del Comune di Roma [R. 1883
ff.]; Monografia della città di Roma [R. 1881];
C. Tommasi-Crudeli, Il clima di Roma
[R. 1886]; W. F. Erhardt, »Das medicinische
R.« [»Berliner klinische Wochenblatt«, 1893];
W. Helbig, »Führer durch die öffentlichen
Sammlungen klassischer Altertümer in R.« [2
Bd, Leipzig 1891]; F. Wey, Rome [Paris 1873];
V. Bergsøe, »Rom under Pius den Niende«
[Kbhvn 1877]; H. de Geymüller, Les projets
primitifs pour la basilique de Saint-Pierre de
Rome [Paris 1875 ff.]; C. Jovanowits,
»Forschungen über den Bau der Peterskirche zu
Rom« [Wien 1877]; Baracconi, Il rioni di
Roma [1905]; A. de Waal, Roma sacra [1905];
Brunswick, »Rom und Umgebung« [1914];
Amelung, »Rom« [1913]).
(H. P. S.). C. A.
Det gl. R. Beliggenhed,
Oprindelse og Udvikling. Ved Tiberens venstre
Bred, omtr. 25 km fra Havet, blev R. bygget.
Man mente i Oldtiden med Sikkerhed at vide,
naar Byens Grundlæggelse havde fundet Sted,
og denne Begivenhed blev Udgangspunktet for
Romernes Tidsregning. Det Aar, hvortil man
ansatte R.’s Grundlæggelse, svarer efter den
kristelige Tidsregning til 754 f. Kr. Vor Tids
Videnskab er ikke i Stand til at udtrykke sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
