Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fronten af Antoninus’ og Faustina’s Tempel og
derpaa efter at have gjort en Bøjning mod S.
langs med Basilica Julia. Ved Siden af den
stod der fl. Æresstøtter, hvoraf Fodstykkerne
er tilbage. Dens Fortsættelse var Clivus
Capitolinus, som førte op til Capitolium. Over
fl. af de Gader, som førte til Forum, var der
anbragt Hvælvinger (»Janus-Buer«); en af
disse, Janus medius, hvis Beliggenhed ikke
kendes, var Vekselerernes Hovedsæde.
N. f. Forum Romanum fandtes en Rk. andre
Torve, anlagte af forsk. Kejsere. Men da
Resterne af dem for en stor Del ligger skjulte
under de moderne Huse, er det vanskeligere at
gøre sig en Forestilling om deres Indretning.
Allerede Cæsar anlagde et Torv (Forum
Julium) N. f. Comitium, samtidig med, at han
led denne Plads omdanne; midt paa Torvet blev
bygget et Tempel for Venus Genetrix.
NØ. f. Cæsar’s Torv anlagde Augustus et
andet Torv (Forum Augustum), hvis mest
fremtrædende Bygning var et Tempel for Mars
Ultor, hvoraf en Del endnu er bevaret. For
at skaffe Plads til disse Anlæg maatte mange
Huse nedrives her i et af R.’s tættest
bebyggede Kvarterer. SØ. f. Forum Augustum, men
adskilt derfra ved Forretningsgaden
Argiletum, anlagde Vespasianus et Torv (Forum
Pacis ell. Vespasiani). I Midten fandtes
Fredens Tempel (Templum Pacis), og
ved det sydlige Hjørne Templum Sacræ
urbis (nu Kirken Santi Cosma e Damiano),
hvortil der senere føjedes et Rundtempel
(Templum Romuli), helliget Romulus,
Kejser Maxentius’ Søn. Forbindelsen mellem de
to sidstnævnte Torve tilvejebragtes af
Domitianus og Nerva ved Anlæggelsen af Forum
Nervæ ell. transitorium. NV. f. Forum
Augustum anlagde Trajanus R.’s største og
prægtigste Torv, Forum Trajani, hvortil
Adgangen førte gennem en Triumfbue, og som
i Midten var prydet med Kejserens
Rytterstatue, Paa Siderne var der Søjlehaller, og i
Baggrunden fulgte Basilica Ulpia, og bag
ved den Trajan-Søjlen, en 27 m høj Søjle,
som endnu staar paa sin Plads. Den er i hele
sin Højde smykket med et fortløbende Baand
af Relieffer, som forestiller Kampene med
Dacerne. Ved Siden af Søjlen fandtes Biblioteker,
og bagved et Tempel for Trajanus selv. Det
hele Anlæg blev først muligt, efter at en Del af
Quirinalerhøjen var blevet ryddet til Side.
Paa den vestlige Side af Forum Romanum
laa den capitolinske Høj, som var
Højborgen for det gamle R. Den havde to Toppe,
nemlig det egl. Capitolium mod SV. og
Borgen (Arx) mod NØ.; imellem dem var der
en Indsænkning, hvor efter Sagnet Romulus skal
have indrettet et Fristed (Asyl). Paa
Capitolium fandtes R.’s gamle Hovedtempel
med tre Celler, for Juppiter, Juno og Minerva.
Det skal fra Beg. være blevet opført af de
tarquinske Konger, men brændte og blev
genopbygget fl. Gange. Det laa omtr. paa samme
Sted som nu Palazzo Caffarelli, hvor man har
genfundet dets Fundamenter. Ved Siden af det
var der ogsaa fl. mindre Templer. Paa Arx
fandtes Juno Moneta’s Tempel, omtr. hvor
nu Kirken Aracoeli ligger. Den hele
capitolinske Høj var opr. omgivet af sine egne
Fæstningsmure, og desuden var begge de særlige
Toppe ved Mure adskilte fra Indsænkningen i
Midten. Hertil knytter sig Fortællingen om
Romernes heltemodige Modstand mod Gallerne,
efter at den nedre By var blevet erobret af
dem (390 f. Kr.). Med Tiden faldt
Fæstningsværkerne, og ogsaa Privathuse blev byggede
paa Højen. Ved Højens sydøstlige Side fandtes
den tarpejiske Klippe, hvorfra
Højforrædere o. a. Forbrydere nedstyrtedes. Ud imod
Forum laa en Bygning, Tabularium, der
tjente til Arkiv; paa det er nu Senatorpaladset
bygget.
S. f. Forum laa den palatinske Høj, der
som allerede omtalt var Sædet for det ældste R.
I den hist. Tid var den for en Del opfyldt af
de rom. Stormænds Huse, og i Kejsertiden
opførte Kejserne der deres Paladser. De ældste
Levninger findes paa den vestlige og
sydvestlige Side, men er temmelig vanskelige at
bestemme. Her fandtes fl. gamle Helligdomme:
Lupercal, en Hule, hvori Romulus og
Remus skal have faaet Die af Ulvinden, og Casa
Romuli paa Toppen af Cermalus. I
Nærheden fandtes den gamle Trappe (Scalæ
Caci), som førte op til Toppen. Flere Templer
fra den republikanske Tid fandtes ogsaa paa
den vestlige Del af Højen, saaledes et Tempel
for Victoria og et for Magna Mater,
men deres Plads lader sig ikke med Bestemthed
fastslaa, uagtet der findes adskillige
Tempelruiner. De fleste Ruiner, som nu findes paa
den palatinske Høj, stammer fra de kejserlige
Paladser. Kejser Tiberius’ Fader, Livia’s første
Mand, beboede et mindre Hus paa
Palatinerhøjen; det er endnu for en stor Del bevaret
(sædvanlig kaldet Livia’s Hus) og
indeholder nogle interessante Vægmalerier. I
Nærheden byggede Augustus sit Palads, omtr. midt
paa Højen; det blev senere ombygget og
udvidet af andre Kejsere, men beholdt Navnet
Domus Augustana. Rimeligvis var det Ø.
f. dette Palads, at han byggede et
Apollo-Tempel, hvortil sluttede sig et Bibliotek
(Bibliotheca Palatina). N. f. Domus
Augustana og forbundet dermed ved en endnu
bevaret underjordisk Gang fulgte Tiberius’
Palads (Domus Tiberiana), som blev
bygget paa svære Substruktioner; ogsaa her synes
dog en stor Del af de bevarede Rester at
stamme fra en senere Tid. Det var især de flaviske
Kejsere, som gav sig af med store
Byggeforetagender paa den palatinske Høj; bl. a. fik
Domus Augustana en betydelig Udvidelse mod S.
Af de mægtige Ruiner kan man endnu se, hvor
prægtig Paladset har været udstyret. I
Forbindelse hermed stod ogsaa det saakaldte
Stadium, en stor aaben Plads af aflang Form.
Man hjar ment, at det har været en
Rendebane, men maaske det snarere har været et
Haveanlæg. Sydligst fandtes Septimius Severus’
Palads og det af ham opførte Septizoniura,
en Pragtbygning i tre Etager, som vendte ud
imod Via Appia. Af Bygninger paa den
palatinske Høj er endnu at omtale det saakaldte
Pædagogium paa Sydvestsiden (Bolig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
