Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romagna - Romagnosi, Giovanni Domenico - Romaike - Romains, Jules - Roma intangibile - Romainville - Roma locuta est, causa finita est - Romametal - Roman, Rumanu - Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romagna [ro’manja], Landskab i
Mellemitalien, udgjorde opr. Hovedbestanddelen af det
byzantinske Eksarkat og hørte senere til
Kirkestaten. 1860 blev det indlemmet i Kongeriget
Italien og udgør nu en Del af Landskabet
Emilia. Det indbefatter Prov. Ravenna og Forli og
Dele af Prov. Ferrara og Bologna. (Litt.:
Rosetti, La Romagna, Geografia e storia
[Milano 1894]).
H. H. R.
Romagnosi [roma’njosi], Giovanni
Domenico, ital. Retslærd og Filosof, f. 13. Decbr
1761 i Salso Maggiore ved Piacenza, d. 8. Juni
1835, Prof. 1803 i Parma, 1806 justitsministeriel
Embedsmand og Prof. i Padova, fængslet paa
Mistanke om carbonaristiske Sympatier, Prof.
ved Univ. paa Korfu 1824. R. behandlede baade
den offentlige Ret, Ricerche sulla validitá dei
giudicj del pubblico discernere il vero dal falso,
I—II (1836), La scienza delle costituzione, I
(posthumt, 1848, ny Udg. 1850), og Civilretten,
Della ragion civile delle acque nella rurale
economia (4. Udg. 1838), bearbejdet paa Tysk af
Marcus Niebuhr (1840), men særlig hans
kriminalistiske Virksomhed gjorde hans Navn kendt
ogsaa udenfor Italien, Genesi del diritto penale,
1791, 5. Udg., I—II, 1833, overs. paa Tysk af
Heinrich Luden, I—II, 1833. Han var Fader til
Nødværgeteorien, som senere ogsaa vandt
Tilhængere i Europa, i Tyskland saaledes C. R. D.
Martin. Som Filosof udgik han fra de fr.
Sensualister og udøvede som saadan ogsaa
betydelig Indflydelse. Ogsaa med matematiske og
fysiske Studier sysselsatte R. sig. Hans Forsøg
med Voltasøjlen i Forbindelse med en
Kompasnaal er fra enkelte Sider, men ganske med
Urette blevet fremført mod H. C. Ørsted’s
Prioritet m. H. t. Opdagelsen af Elektromagnetismen.
R.’s Opere er udkomne i forsk. Udgaver.
(Litt.: Ferrari, La mente di D. R. [Milano
1835]; L. Credaro, Il Kantismo in R. [1887];
Bartolomei, Del significato e del valore
delle dottrini di R. [1901]; M. C. Harding,
Correspondance de H. C. Ørsted avec divers
savants [Kbhvn 1920], I, S. 20, II, S. 307).
Fz. D.
Romaike (nygr.), en Betegnelse for det
nygræske Sprog; jfr Romæer.
H. H. R.
Romains [rå’mæ], Jules, fransk Digter, f.
1885, har udgivet Digte L’âme des hommes
(1904), La vie unanime (1908), Un être en marche
(1910), Odes et prières (1913), et 5 Akts Drama
L’armée dans la ville (1911), samt Romanerne
Le bourg régénéré (1906), Mort de quelqu’un
(1911), Les copains (1913), Sur le quai de la
Villette (1914) o. fl.
S. Ms.
Roma intangibile (ital.), ɔ: det urørlige,
uantastelige Rom, et Slagord under Kampen
mellem Pavestaten og det moderne Kongerige
Italien.
H. H. R.
Romainville [råmæ’vil], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine, Forstad til Paris, 2 km
Ø. f. Paris’ Fæstningsvold, 4800 Indb. R. har
et Fort, der er et Led af Hovedstadens
Fæstningsanlæg, og Gipsbrud.
(M. Kr.). E. St.
Roma locuta est, causa finita est, moderne
lat. Talemaade: »Rom (ɔ: Paven) har talt, og
dermed er Sagen afgjort«.
H. H. R.
Romametal, en Legering af lgn.
Sammensætning som Muntzmetal.
E. Su.
Roman, Romanu, 1) Judet (Dept) i det
rum. Landskab Moldau omkr. Sereth og nedre
Moldau. 1880 km2 med (1912) 128165 Indb. 2)
Hovedstad i ovenn. Judet, ligger 6 km fra
Moldaus Udløb i Sereth. (1912) 18128 Indb. R.,
der er Sæde for en gr. ortodoks Biskop, har
en Kirke fra 1541 og et Seminarium, der gaar
tilbage til 1402.
N. H. J.
Roman. R. hører til den episke Digtning,
der giver os et Handlingsbillede i Fortællingens
Form, og særlig til den store episke Digtning
(se Epos), hvis Opgave det er: i et sluttet,
mere ell. mindre sammensat Handlingsbillede at
give en Genfremstilling af hele Livet, saaledes
som det viser sig inden for et Folk til en given
Tid. Denne store episke Digtning er hist.
fremtraadt i 3 Former: Stamme- ell. Folkeepos’et,
det romantiske Epos som Gennemgangsform og
R., den moderne Tids Form for Epos’et.
Folkeepos’ets Stof er Folkesagn og Saga,
Livsforholdene naive uden synderlig Arbejdsdeling,
Sæderne faste, Livsanskuelsen ens, Guderne
tænkes umiddelbart at deltage i Handlingen, og
Verset er en nødvendig Form for den
mundtlige Overlevering. Naar disse Forhold ændres
ved Samfundets Vækst, større Sammensathed,
Arbejdsdeling, Kritik og Individualisme, og
Skriftsproget bliver Overleveringens Bærer,
indtræder ved successiv Omdannelse R., som mere
egnet til at give et detailleret Billede af Livet
i et givet Milieu. Stoffet er ikke Sagn ell.
Folkekampe, men Livets individuelle Oplevelser,
Kampe, Interesser og Bestræbelser, Helten en
individuel Helt, som ledes og udvikles gennem
en Fylde af forsk. Oplevelser, hvorved hans
Skæbne flettes ind i et større Verdens- eller
Kulturbillede. Karaktererne aabenbarer deres
Indre gennem Tale, Samtale og Handling.
Grundlaget for Handlingen er ikke en
mystisk-underfuld, men en naturlig, erfaringskendt
Verden. En given Verdenssammenhæng med en
vis Kultur, et bestemt Milieu af Natur og
Sæder, i hvilke Karaktererne lever og kæmper,
dannes og udvikles, en Verden af Situationer,
Begivenheder og Forhold, i hvilke de stedes,
og Livsanskuelse, Bestræbelser, Følelser,
Lidenskaber og Interesser brydes, er
Genfremstillinlingens Genstand. En vis Idealitet vil altid ledes
ind i Behandlingen, selv om denne er nok saa
virkelighedstro, realistisk ell. naturalistisk, idet
Digteren i Handling og Karakter maa holde
sig til de følelsesfulde Elementer og abstrahere
fra de ligegyldige. Han føres naturligt til at
lade Kærligheden spille en Hovedrolle, lade
ideale Syner ell. stærke Sindsbevægelser bryde
frem af Sjælelivets Dybder, ell. han finder
overraskende Hændelser, Tilfælde og Skæbner og
giver Fortællingen ved dette 3pændende Indhold
et vist romantisk Præg. Mere ell. mindre
benytter han formelle Følelsespirringer af
Spænding (særlig mod Fortiden), Forviklinger,
Genkendelser, overraskende Afsløringer o. s. v. for
at vække Interesse. Da Handlingsbilledet maa
indeholde en Baggrund ell. et Milieu, handlende
Karakterer med deres Motiver og Formaal og
de Situationer, Forhold og Intriger, i hvilke
Personerne stedes, saa kan Forfatteren særlig
lægge Vægt paa en af disse Sider: paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
