Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanino, Girolamo - romanisere - Romanisme - Romanist - Romano, E. - Romano - Romano di Lombardia - Romanos - Romanos - Romanov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Gal. i Padova, Maria’s Himmelfart i S.
Alessandro i (Bergamo og Kristi Fødsel og Pietà i
Gal. Martinengo, hvor smst. to mandlige
Portrætter viser R. som en virkningsfuld
Portrætmaler. Endelig skal af hans mere dekorative
Arbejder nævnes Freskerne i det biskoppelige
Slot i Trient og de historisk interessante
Fresker i Slottet Malpaga ved Bergamo, der
forestiller den danske Kong Christian I’s Besøg hos
Bart. Colleoni (smlg. C. E. Reventlow,
»Freskerne paa Slottet Malpaga« [Kbhvn 1903]).
— Uden for Italien findes betydelige Billeder
af R. i Samlingerne i Berlin og London.
(A. R.). A. Hk.
romanisere, gøre romansk; bibringe romansk
Tankesæt og Fremtræden.
Romanisme, yderliggaaende rom.
Katolicisme, egl. det samme som Papisme.
A. Th. J.
Romanist, Dyrker af Romerretten; den, der
lægger sig efter de romanske Sprog.
Romano, E., se Carducci.
Romano, se Caccini.
Romano di Lombardia, By i Norditalien,
Prov. Bergamo, ligger paa Po-Sletten mellem
Serio og Oglio og ved Banelinien
Milano—Verona. (1911) 6275 Indb. R. har et gl. Slot og
driver Silkespinderi og Kornhandel.
C. A.
Romanos [gr. -’nås], byzantinsk Kirkedigter,
levede vistnok i Beg. af 6. Aarh. Han var født
i Syrien, men tilbragte den største Del af sit
Liv som Munk i Konstantinopel. Han har
skrevet en stor Mængde Hymner, som slutter sig til
Kirkeaarets Fester og besynger de forsk.
Helgener. Nogle af dem synes at være poetiske
Bearbejdelser af Basileios’ Prædikener. Disse
Hymner udmærker sig ved stor Skønhed og
dramatisk Liv. De har dog i lang Tid ligget upaaagtet
hen, og først i den seneste Tid har de atter
vakt Opmærksomhed, men er endnu ikke
fuldstændig udgivne. (Litt.: J. B. Pitra,
Analecta sacra, I [Paris 1876]; Krumbacher,
»Geschichte der byzantinischen Litteratur«, 2. Udg.
S. 668 ff. [München. 1897]; P. Maas i
»Byzantinische Zeitschr.«, Bd 15, 19 og 24).
H. H. R.
Romanos [gr. -’nås], byzantinske Kejsere.
1) R. I Lakapenos ell. Lekapenos
(920—44) blev af Konstantin VII taget til
Medregent. Han regerede med Kraft og Dygtighed,
medens Konstantin, der havde ægtet hans
Datter Helene, gav sig af med litterære
Beskæftigelser. Han kæmpede med Held mod Araberne, og
hans Hære trængte dybt ind i Asien. Ogsaa over
for Bulgarerne havde hans Politik Fremgang,
og i det indre arbejdede han ivrig for
Bondestandens Udvikling. Men han søgte ogsaa at
fremme sin egen Families Fordel paa det
legitime Kejserhus’ Bekostning og udnævnte
egenmægtig sine Sønner til Medkejsere. Men disse
Bestræbelser lønnedes med, at han blev afsat
netop af to af sine egne Sønner og sat i Kloster
(944). Han døde 948.
2) R. II (959—63), Søn af Konstantin VII,
regerede temmelig svagt. Dog blev under hans
Regering Kreta erobret fra Araberne, der ogsaa
blev overvundne i Lilleasien og Syrien.
3) R. III Argyros (1028—34) blev Kejser
efter Konstantin VIII, hvis Datter Zoe han
ægtede. Han var da allerede en ældre Mand og
regerede temmelig, uselvstændig, af Præsterne
var han stærkt afhængig, og i Asien led han
Nederlag mod Araberne.
4) R. IV Diogenes (1067—71) ægtede
Eudokia, Enke efter Konstantin X. Han begyndte
sin Regering med heldige Kampe mod
Seldshukkerne, men maatte vende hjem p. Gr. a.
Normannernes Angreb paa Besiddelserne i
Syditalien. Paa et nyt Krigstog mod Seldshukkerne
blev han taget til Fange; han blev vel givet
fri, men imidlertid var Michael VII bleven sat
paa Tronen. R. søgte forgæves at blive Kejser
paa ny: han blev blindet paa en grusom Maade
og døde som Følge deraf.
H. H. R.
Romanov [ra’manåf], Familienavn for det
russ. Herskerhus, der beklædte Tronen
1613—1762, og som fulgtes af det 1762—1917 i Rusland
regerende Hus Holsten-Gottorp, der som
stammende fra Peter d. Store’s Datter Anna i
hendes Ægteskab med Hertug, Karl Frederik af
Holsten-Gottorp ogsaa regnede sig for en Gren
af R. og betegnede sig som
Romanov-Holsten-Gottorp. Det var Svogerskabsforhold
til de sidste Medlemmer af den 1592 uddøde
Tsarstamme, men ikke Rigdom og Magt, der
skaffede Familien R. Adgang til Tronen; thi
den hørte ikke til de store Bojarslægter, lige
saa lidt som dens Aner gik synderlig langt
tilbage. Som dens Stamfader nævnes en vis
Andrei med Tilnavnet Kobyla (ɔ: Hoppen), der
efter en dog ganske konstrueret »Tradition« skal
være indvandret fra Preussen og 1341 omtales
som tjenstgørende hos Storfyrsten i Moskva.
Fra hans Efterkommere nedstammer fl. Linier,
af hvilke fremhæves Familierne R.,
Suchovo-Kobylin, Kalytschev, Scheremetjev,
Zacharij-Jakobjev og Zacharij-Jurjev. Til den sidste
Linie hørte Roman Jurjevitsch, hvis
Datter Anastasia 1547 ægtede Tsar Ivan IV (den
Skrækkelige). Anastasia’s Brodersøn, Feodor
Nikititsch, der som Metropolit i Rostov
bærer Navnet Filaret, blev gift med Ivan IV’s
Datter Maria og var saaledes baade Fætter og
Svoger til den sidste Tsar af Rurik’s Stamme,
Feodor Ivanovitsch; det var dette
Slægtskabsforhold, der bevirkede, at en Rigsforsamling i
Moskva 21. Febr 1613 valgte Feodor Nikititsch’s
Søn, Michael Feodorovitsen R., til
Tsar, hvorved der gjordes Ende paa den
opløste Tilstand, hvori Rusland havde befundet
sig siden 1592. Tsar Michael efterlod sig en
Datter, Irene (død 1656), og en Søn, Tsar
Alexei Michailovitsch, der af sit
første Ægteskab havde Sønnerne Feodor og
Ivan Alexejevitsch (begge blev Tsarer)
samt Døtrene Anna og Tatiana (der døde som
Nonner), Katharina (død 1718), Maria (død
1723) og Sofie (død 1704), medens han i sit
andet Ægteskab fik en Søn, Peter
Alexejevitsch (den Store) og en Datter, Natalia
(død 1716). Den ovenn. Ivan Alexejevitsch
efterlod sig tre Døtre, Katharina (død 1783), der blev
gift med Hertug Karl Leopold af
Mecklenburg-Schwerin og gennem sin Datter Anna blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
