Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanzov - Romanzov-Øer - Rombaken - Rombe - Romberg, Andreas Jakob og Bernhard - Romberg, Hermann - Romberg, Moritz Heinrich - Rombergs Symptom - Romboide - Rombouts, Gilles og Salomon og Theodoor - Romdahl, Axel Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romanzov [ru’mjantsåf] (Tikei), fr. Ø,
hørende til Tuamotu-Gruppen i det østlige stille
Ocean, 2 km2 stor, opdaget 1722 af Roggeveen.
M. V.
Romanzov-Øer [ru’mjantsåf] (Votje), en
lille Øgruppe, ligger paa et Ringrev blandt
Marshall-Øerne.
M. V.
Rombaken, den inderste trange Del af
Ofotenfjord. Den inderste Del af R., som er
adskilt fra den ydre, mere aabne Del, ved det
trange Sund Strømmen, benævnes
Rombaksbotn. Langs den søndre Bred gaar Ofotbanen.
S. f. R. Rigger det vakre imponerende Fjeld,
Rombakstøtta, 1243 m, ogsaa kaldt Tøtta.
M. H.
Rombe, se Rhombe.
Romberg [’råmbærk], 1) Andreas Jakob,
tysk Violinist og Komponist, f. 27. Apr. 1767 i
Vechte ved Münster, d. 10. Novbr 1821 i Gotha, I
foretog sammen med nedenn. Fætter B. R. en
Koncertrejse til Holland og Frankrig, blev 1784
ansat som Soloviolinist ved Concerts spirituels
i Paris, var 1790—93 ansat ved det
kurfyrstelige Kapel i Bonn, foretog derefter igen
sammen med Fætteren store Koncertrejser, levede
afvekslende i Wien, Hamburg og Paris og blev
1815 Spohr’s Efterfølger som Hofkapelmester i
Gotha. 1820 besøgte R. Kbhvn, hvor han
optraadte paa det kgl. Teater sammen med sin
Søn Heinrich. Af R.’s talrige Kompositioner
i Mozart’s Stil — 8 Operaer, fl. store
Korværker med Orkester, 10 Symfonier, en stor Række
Kammermusikværker, Sange m. m. — er det
egl. kun Musikken til Schiller’s »Das Lied von
der Glocke«, der har trodset Tidens Tand.
(Litt.: Rochlitz, »Für Freunde der
Tonkunst«, Bd I). — 2) Bernhard, tysk
Violoncellist, f. 11. Novbr 1767 i Dinklage
(Oldenburg), d. 13. Aug. 1841 i Hamburg, levede og
rejste lang Tid sammen med sin ovenn. Fætter
A. R., foretog 1799 alene en Koncertrejse til
England og Spanien, var 1800—03 ansat som
Lærer ved Konservatoriet i Paris, opholdt sig
1803—05 i Hamburg, blev derfra kaldt som
Solovioloncellist til Hofkapellet i Berlin,
foretog igen omfangsrige Rejser til Østerrig,
Rusland, Sverige o. s. v., var 1815—19
Hofkapelmester i Berlin og levede derefter uden fast
Stilling i Hamburg. 1804, 1820 og 1826—27
optraadte han ved Koncerter paa det kgl. Teater i
Kbhvn, sidste Gang sammen med Sønnen Carl.
R. har skrevet 9 Violoncelkoncerter, der endnu
benyttes, en stor Del Kammermusik, 3 Operaer
og Musik til en Række Skuespil.
S. L.
Romberg [’råmbirk], Hermann, russisk
Astronom, f. 6. Novbr 1836 i Bromberg, d. 6.
Juli 1898 i Berlin, studerede i Berlin, blev 1862 i
Astronom ved J. G. Barclay’s Observatorium i
Leyton ved London, 1864 Assistent ved
Observatoriet i Berlin, 1873 Adjunkt og 1876 ældre
Astronom ved Observatoriet i Pulkovo. Foruden
talrige Observationer af Planeter, Kometer og
Dobbeltstjerner har R. især vundet sig et Navn
ved sin »Catalog von 5634 Sternen« (1891),
grundet paa 33000 Meridianobservationer 1874—80.
En ny Observationsrække blev paabegyndt 1881,
men blev afbrudt 1894, da R. maatte forlade
Pulkovo.
J. Fr. S.
Romberg [’råmbærk], Moritz Heinrich,
tysk Nervelæge, f. 11. Novbr 1795 i Meiningen,
d. 16. Juni 1873 i Berlin. R. studerede i Berlin
og Wien og promoverede 1817 med Afh. »De
rhachitide«, som indeholder den klassiske
Beskrivelse af Achondroplasien. 1820 blev han
Privatdocent i Berlin, 1830 ekstraordinær Prof.
der og ledede fra 1840 Univ.’s Poliklinik der.
1848 udnævntes han til Prof. ord. i speciel
Patologi og Terapi, og 1851 blev han
Geheimemedicinalrath. R. var en Kliniker af betydelig
Berømmelse, og hans Klinik nød stor Anseelse,
fordi den gennemførte de fysiske
Undersøgelsesmetoder og de fysiologiske Raisonnementer.
R.’s Navn er ganske særlig knyttet til
Rygmarvssvindsotens (Tabes) Klinik. I hans
»Lehrbuch der Nervenkrankheiten« (1840—46)
samles spredte kasuistiske Meddelelser til
fuldstændige Sygdomsbilleder, og en rationel Behandling
af Sygdommene forsøges. Der anføres under
Tabes det Symptom, der er opkaldt efter R.,
og som bestaar i, at Tabetikeren vakler, naar
han staar ret med lukkede Øjne. Der gives
ogsaa en Beskrivelse af Ciliær-Neuralgien, om
hvilken han 1840 havde holdt sin
Tiltrædelsestale (Neuralgiæ nervi quinti specimen). Ved
R.-Howship’s Symptom forstaas Smerter langs
n. obturatorius ved indeklemt Hernia
obturatoria, og som R.’s Sygdom benævnes
Hemiatrophia facialis progressiva.
J. S. J.
Rombergs Symptom [’råmbærks-],
manglende Evne til at kunne staa oprejst med
lukkede Øjne og samlede Fødder, optræder ved
visse Sygdomme i Rygmarven og i Lillehjernen.
K. H. K.
Romboide, se Rhomboide.
Rombouts [’rombå^uts], 1) Gilles (Jilles),
holl. Maler, Mester i Haarlem 1652 (J. Ruysdael’s
Efterfølger). Billeder af R. ses i forsk. Museer,
saaledes det meget smukke »Landsby med
Vindmølle« i Dresdens Gal., Landskab i
Amsterdams Rijksmuseum. 2) Salomon, holl.
Maler fra Haarlem, d. før 1702 i denne By,
rimeligvis Broder til foreg. G. R., malede
Landskaber med Bøndergaarde m. v. — ligeledes i
J. Ruysdael’s Stil. Dresdens Gal. ejer et godt
Landskabsstykke. 3) Theodoor, flamsk
Figurmaler, f. 1597 i Antwerpen, d. 1637 smst.,
uddannet af A. Janssen i Fødebyen, senere i
Italien, hvor Storhertugen af Toscana tog sig
af ham, og hvor han fik sit kunstneriske
Stempel. Hjemkommen til Antwerpen, hvor han
opnaaede stor Anseelse, malede han adskillige
Altertavler. I Caravaggio’s Aand malede han
ogsaa Syngende og Kortspillere i legemsstore
Figurer. Billeder af R. ses i Mus. i Antwerpen
(»Kortspillere« m. v.), Prado-Mus. i Madrid
(»Tandudtrækkeren«, »Kortspillere«), i
Münchens Pinakotek »Syngende Selskab««.
A. Hk.
Romdahl [’ro.mdal], Axel Ludvig, sv.
Kunsthistoriker, f. 1880 i Linköping, fra 1906
Docent ved »Göteborg Højskole og Intendant ved
Göteborg-Museets Kunstafdeling. Skr: P.
Hasselberg, Arosenius-Album (1909), Carl Larsson’s
etsningar (1912), Gammal Kunst (1916), fl. Skr
om Linköpings Domkirke; sammen med Roosval
»Svensk konsthistoria«.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
