Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romersk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Restaureringer o. s. v., og opfordrede til at søge de
gr. Originaler. Det slaaende sande i de af hans
rige Personlighed prægede Skr gjorde det
stærkeste Indtryk paa Samtiden, og i hans Spor
er talrige Arkæologer senere fulgte og følger
den Dag i Dag.
19. Aarh.’s arkæologiske Begivenheder falder
i 21 Grupper; i første Halvdel de store Rejser og
Stiftelsen af Instituto Romerne, i sidste Halvdel
de videnskabelige Undersøgelser. Mange var de
rejsende, som gennemsøgte Italien, ikke faa de,
som udstrakte deres Rejser til fjernere Egne;
saaledes Choiseul-Gouffier (Grækenland og
Lilleasien, 1776—82), Brøndsted, Stackelberg og
Cockerell, og Rejserne satte Frugt i udmærkede,
ofte rigt illustrerede Rejseværker. Den franske
Expédition scientifique du Morée (1831—38) gav
Anledning til Optagelse af Planer om
Undersøgelser i Olympia. Ogsaa var det en
Begivenhed af største Bet., da Parthenon-Skulpturerne
blev overførte til British Museum 1816 og der
ved tilgængelige for Offentligheden. De største
Begivenheder faldt vel inden for den gr.
Arkæologi, men de virkede stærkt æggende ogsaa
paa Studiet af Forholdene i Italien. Det rom.
Institut (hvorom nærmere ndf.) stiftedes 1829
af en Kreds af Arkæologer og Kunstnere
(deriblandt Thorvaldsen) under Ledelse af Gerhard
og blev Aarhundredet igennem den vigtigste
Støtte for r. A.
Gravninger og Undersøgelser med Spaden var
begyndte allerede i Middelalderen. 1709
begyndte de Gravninger, der ved Vesuvs Fod førte
til Opdagelsen af de nu saa berømte campanske
Oldtidsbyer- og dermed til Indledelsen af den
lange Rk. Udgravninger, der især i sidste
Halvdel af 19. Aarh. paa saavel italisk som græsk
Grund har ført til uanede Resultater og har
bragt den arkæologiske Videnskab frem i første
Linie: Schliemann’s Gravninger i Troas og det
egl. Hellas; Undersøgelser i Olympia, Delfoi,
Pergamon, Milet og paa mange andre af den
klassiske Oldtidskulturs Centrer. Det var
Kendskabet til de store Fund i Herculaneum og
Pompeji, der for Winckelmann blev Basis for
ny, vidtrækkende Ideer, og den nyere Tid har
i Tilslutning til Gravningerne frembragt en
litterær arkæologisk Studievirksomhed af en
saadan Rigdom og Fylde, at den er nær ved at
stille selve Filologien i Skygge. Rundt om i
Europas Kulturlande virker Akademier og
Institutter, der, i Tilslutning til Universiteterne
ell. uden for disse, danner de faste Rammer for
den forholdsvis ny Videnskabsgren, og Museer
findes nu i alle Europas Kulturcentrer. I
Italien selv er der dog endnu ikke skabt nogen
fast Ledelse af de videnskabelige Undersøgelser,
og talrige private foretager jævnlige
Rovgravninger. Af mere fremragende Arkæologer, som
ikke enten allerede er nævnte, ell. hvis Navne
vil fremgaa af den nedenstaaende
Litteraturfortegnelse, skal endnu fremhæves: I Tyskland:
F. G. Welcker, K. A. Böttiger, Ross, O. Jahn,
Friederichs, Brunn, Michaelis, Conze og
Furtwängler, Østerrigeren Mau; i Italien selv: de
Rossi, Visconti, Fiorelli, Pigorini, Orsi;
Englænderne Newton og Murray; Franskmændene
Raoul Rochette, Bertrand og S. Reinach (Revue
archéologique); fra Danmark G. Zoëga og I. L.
Ussing. Studiet er paa alle Led stærkt udvidet,
og den gr. og r. A. er nu Studiet af alle de
Genstande, Monumenter og billedlige
Gengivelser, der undersøges og betragtes dels i og for
sig selv, dels i deres Forbindelse med Historie,
Sæder og Ideer hos de Folk, som frembragte
dem.
Arkæologiske Institutter og
Museer samt disses Tidsskrifter (kun de
allervigtigste skal her anføres): Institutter: Italien
og Tyskland: Instituto per la corrispondenza
archeologica, stiftet 1829, af international
Karakter, under Protektion af den daværende
preussiske Kronprins, senere Kong Frederik
Vilhelm IV; fra 1874 tysk Rigsinstitution med
en rom. og en gr. Afdeling. Tidsskrifter. Annali
del’ Instituto etc. (Rom 1829—86) og
Monumenti inediti, 12 Foliobind; desuden Bulletino og
lejlighedsvis Memorie, samt »Archæologische
Zeitung« i Berlin. Siden 1885 udgives
»Mittheilungen des k. d. arch. Inst.«, romersk og
athenisk Afdeling (Ledere af den romerske
Afdeling: Hülsen, Eugen Petersen [til 1905],
Koerte, Delbrueck og fra 1922 W. Amelung);
desuden »Jahrbuch des k. d. a. Inst.« og
Folioværket »Antike Denkmäler«. — Accademia Reale
de Lincei. Frankrig: Académie des
inscriptions (udg. Comptes rendus); desuden i Rom
og Athen en Art Institut: École française med
Bulletin de l’école française og fra 1877 Bull.
de correspondance hellénique. Ogsaa England
og Amerika samt Østerrig har lignende
Institutter.
Museer med større Samlinger af
italisk-rom. Oldsager. Italien: Det arkæologiske
Museum og Uffizierne i Firenze, Museo
nazionale (tidl. borbonico) i Neapel; Museer i
Palermo o. a. Byer; i Rom: Thermemuseet, Museo
Capitolino, Museo preistorico, i Vatikanet og i
Konservatorpaladset; Museo civico i Bologna;
talrige andre, offentl. og private. En stor
Mængde Oldsager og Kunstværker samledes under
Napoleon I i Frankrig, men blev for det meste
senere tilbagegivne. Frankrigs store
Samlinger i Louvre er for største Delen samlede
senere. Tyskland: I Berlin Altes u. neues
Museum, Antiquarium; Saml. i Dresden og
Karlsruhe; i München Glyptoteket,
Vasesamlingen og Antikvarium. Østerrig: Hofmuseum,
Wien. England: British Museum i London,
Saml. i Oxford. Ogsaa i det store Museum,
»Eremitagen« i Petrograd findes ikke faa rom.
Sager. Betydeligere Samlinger i Leyden, Sthlm
og Kbhvn (Antiksamlingen, Ny Carlsberg
Glyptotek). (Litt.: Kun nogle større Oversigts- og
Samleværker nævnes. Daremberg og
Saglio, Dictionnaire des Antiquités grecques et
romaines, 9 Bd [Paris 1877—1917). Ældre er
Baumeister, »Denkmäler des klass.
Alterthums« [3 Bd, München, Leipzig 1884—88];
Pauly [Wissowa], »Reallexicon des class.
Alterthums« [3. Udg. under Udgivelse, Berlin
fra 1895]; gammel, men endnu nyttig: K. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
