Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - romerske Antikviteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtager de store Lege (ludi). Morskab af al
Slags, som Maskerade, Væddeløb o. l. hørte fra
ældgammel Tid hjemme paa Festdage. Ved
Siden deraf afholdtes i ældre Tid paa
overordentlig Foranledning (store Sejre o. l.)
Hestevæddeløb og -kørsel (se Circenses og Circus),
senere (fra Midten af 3. Aarh.) ogsaa Skuespil.
Efterhaanden blev disse Forlystelser staaende
og strakte sig over fl. Dage; saaledes opstod
de store ludi Romani og plebeii og fl. mindre.
Om Lokalet for Hestevæddeløbene, se Cirkus;
til Teaterforestillinger fik Romerne først 55 f.
Kr. en egen Bygning, opført af Pompeius; i
den første Kejsertid kom hertil Marcellus’
Teater. — Om Gladiatorlegene, der var væsentlig
forsk. fra de staaende Festlege, se
Gladiatorer. Om Romernes Raadspørgen af
Guderne, se Augur, Auspicium, Divination
og Haruspex. (Litt.: G. Wissowa,
»Religion u. Kultus der Römer« [2. Udg., München
1912]).
Privatantikviteter. Herom maa i det
hele henvises til Specialværkerne (se ndf.);
enkelte Afsnit, som Bolig og Klædedragt, skal dog
kort fremstilles her. Det ældste rom. Hus maa
tænkes som meget simpelt indrettet. Det
bestod i Hovedsagen af en stor Stue, Atriet (se
Atrium), der paa een Gang var Køkken,
Spise- og Dagligstue og Sovekammer. I Midten
stod Ildstedet, og der var derfor oven over det
et Hul i Loftet til Røgen. Storstuen havde 3 à 4
Døre, een paa Forsiden og een paa hver Side,
samt, hvis der bag den var en lille Have, een
paa Bagsiden. Denne Husform kender vi ikke
af Selvsyn, men kan slutte os til den af det
senere rom. Hus’ Indretning. Denne er bedst
kendt fra Pompeji (s. d.). Atriet er her
bevaret, men omdannet til en Mellemting mellem en
Pragtsal og en Gaard, med en stor
Loftsaabning i Midten, og omgivet af større og mindre,
lukkede ell. aabne Rum. Disse sidste var gerne
i to Etager, medens Atriet gik gennem hele
Husets Højde. Gaar man gennem Atriet,
kommer man ud i en aaben Gaard ell Have,
omgivet af Søjlegange (Peristylet) og af større ell.
mindre Rum, ligeledes ofte i to Etager. Dette
er det gr. Hus’ Grundform; det senere rom.
Hus er altsaa egl. dobbelt, opstaaet ved
Sammensætning af et gr. og et rom. Hus. Vinduer
benyttedes næsten kun i øverste Etage, de var
til at lukke med Skodder; Vinduesglas kendtes
ikke. Rummene i nedre Etage fik Lys gennem
Døren, hvis øverste Del oftest var
gennembrudt. I Rom o. a. store Byer fandtes
Lejekaserner paa fl. Stokværk, men deres
Indretning kendes ikke.
Den rom. Nationaldragt bestod for
Mændenes Vedk. af to Klædningsstykker: en
Bluse (tunica) med korte Ærmer, naaende til
lidt over Knæet, men holdt oppe med et Bælte,
saa den kun lige naaede Knæet; og en Kappe
(toga, s. d.), opr. lille og snæver, senere meget
vid og folderig. Begge Stykker var af hvid Uld;
Riddere og Senatorer havde dog en
Purpurstribe ned ad Tunikaen baade for og bag, rom.
Embedsmænd en Purpurbræmme paa Togaen.
Under Tunikaen kunde bæres en Undertrøje. I
Sorg bares mørke Klæder. Hjemme og ved
Arbejdet gik man alene med Tunika, Togaen
tilhørte det offentlige Liv. I Kejsertiden gik den
mere og mere af Brug og erstattedes af
bekvemmere Overstykker (Slag ell. Kapper). Paa
Fødderne bar man Sandaler ell. Sko; hjemme
gik man ofte barfodet. Benklæder benyttedes
ikke før i den sidste Del af Kejsertiden, da de
kom i Brug, vistnok i Efterligning af Skikken
i de koldere Dele af Riget. Hovedbedækning
bares kun til Rejsebrug. — Kvindernes Dragt
lignede Mændenes mere, end den nu gør; men
Tunikaen naaede til Fødderne, og Kappen
(pallium) var ikke saa vældig som Togaen.
Det daglige Liv udmærkede sig i hele
Oldtiden ved en vis Simpelhed. Man stod op
og gik i Seng med Solen, undtagen i de
mørkeste Vintermaaneder. Den kunstige Belysning
var kummerlig: i det fri og i meget store Rum
benyttede man Fakler (af Fyrrepinde), ellers
smaa Olielamper af yderst primitiv
Konstruktion. Man tilbragte sin meste Tid i det fri ell.
dog i aabne Rum; Opvarmningen var primitiv,
i de sydligere Egne af Italien benyttedes slet
ikke kunstig Varme. Offentlige
Befordringsmidler kendtes ikke, og i de fleste Byer var privat
Kørsel forbudt; man gik derfor til Fods, naar
man da ikke havde Raad til at holde Bærestol
med tilhørende Slaver. Vogne benyttedes kun
til Rejser. Paa den anden Side udfoldedes i alt
Fald i senere Tid stor Pragt og Smag i
Boligens Indretning. Man dekorerede den med
Freskomalerier i alle Opholdsværelser; man
havde pragtfuldt indlagt Bohave og spiste paa
Sølv (fattigere Folk paa Lertøj); og fremfor alt
forlangte man, at selv det tarveligste
Husgeraad skulde være kunstnerisk udført. —
Levemaaden var i den ældre Tid tarvelig; senere
blev den mere forfinet, og i en vis Periode
(omtr. i de 100 Aar omkr. Kristi Fødsel) var
Umaadelighed i Spise og Drikke en udbredt
Last. Man nød gerne 3 Maaltider om Dagen;
Hovedmaaltidet henad Aftenen. Ved dette laa
man til Bords for ret at kunne nyde Bordets
Glæder. Skeer benyttedes, Gafler og Knive
derimod ikke; Maden serveredes skaaret i Stykker,
og man puttede den i Munden med Fingrene
og vaskede Hænder mellem hver Ret. Sang og
Musik ell. Oplæsning hørte med til et festligt
Maaltid. Man skaffede sig Appetit til Maden ved
Legemsøvelse, navnlig Boldspil, og ved et Bad.
Et dagligt Bad regnedes til
Livsfornødenhederne; for de mindre bemidlede var der indrettet
offentlige Badeanstalter, udstyrede med
overdaadig Pragt og tilgængelige for en latterlig
billig Pris.
Sociale Forhold. I den ældste Tid har
Hovedmassen af Befolkningen bestaaet af
mindre Jordbrugere; selv Adelen maa man ikke
tænke sig som større Godsejere, men (i ialt Fald
efter Bondestandens Frigørelse, se ovf.) med
Gaarde nærmest som vore Bønders; Udbyttet
var rigtignok betydelig større. For at høre til
den gamle Hærordnings første Klasse
krævedes vistnok kun en Gaard paa 5 1/2 ha.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
