Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romney, George - Romneya - Romny - Romont - Romorantin - Romsdal - Romsdalen - Romsdals Amt - Romsdalsfjord - Romsdalshorn - Romsey - Romsø - Romsø Sund - Romsø Tue - Romuald - Romul - Romulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sindssyge. Arbejder af R. i Nat. Portrait-Gall. (bl.
a. Gruppen »A. Walker med Familie«,
Selvportræt), Nat. Gall. (bl. a. »Mrs. Curie«),
Vallace-Saml. (»Perdita Robinson«), Nat. Gal. i
Edinburgh, S. Kensington-Mus.; særlig mange
i privat Besiddelse. I Kunstmus. i Kbhvn
Tandlægen Rospini. Paa Udstillingen af ældre eng.
Kunst i Kbhvn 1908 var R. godt repræsenteret,
ved Arbejder som det store »Sir John Tempest
med Hesten«, Drengen »Thomas Fane« m. v.
(Litt.: Biogr. ved Hayley [1809]; J. R.
[1830]; R. Gower, R. and Lawrence [1882];
Hilda Gamlin, G. R. and his art [1895]; H.
Ward og Roberts, R. [2 Bd, 1904]; G.
Pastor, R. [1904]; The masterpieces of R.
[Gowan’s art books, 1910]; R. Davies, R.
[London 1914]).
A. Hk.
Romneya Harv., Slægt af Valmuefam. med
med en enkelt Art R. Coulteri Harv.
(Kalifornien), fleraarig Urt ell. Halvbusk, over 1 m høj,
med fjerdelte Blade og store, hvide og duftende
Blomster, hvis Bægerblade paa Ryggen er
vingede af en hindeagtig Kant, og hvis Støvtraade
foroven er fortykkede.
A. M.
R. fordrer en varm beskyttet Vokseplads og
dyrkes derfor ofte paa Stenhøj. Den maa
dækkes med Granris og formeres ved Deling ell.
Rodstykker.
(L. H.). P. F.
Romny [’råmni], Romen, By i Ukraine,
Guv. Poltava, ligger 147 km NNV. f. Poltava og
ved Banelinien Gomel—Krementchug. (1920)
23832 Indb. I Omegnen er stor Tobaksavl;
R. har Tilvirkning af Lædervarer og
Landbrugsmaskiner samt betydelig Markedshandel
(H. P. S.). N. H. J.
Romont [rå’må], tysk Remund, By i
Schweiz, Kanton Freiburg, ligger 25 km SV. f.
Freiburg, 780 m o. H. paa en Klippehøj ved
Bredden, af den lille Flod Glâne. (1920) 2333
Indb. R. er omgivet af gl. Mure og Vagttaarne
og har en gotisk Kirke samt et Slot fra 13.
Aarh., fornyet 1577—80, der en Tid var Sæde
for de savojiske Grever af R., nu Amtsbygning.
Byen har Jernbanestation og driver Handel med
Landbrugsprodukter.
(H. P. S.). O. K.
Romorantin [råmårã’tæ], By i det nordlige
Frankrig, Dept Loire-et-Cher, 41 km SØ. f.
Blois, ved Sauldre og Orléans-Banen, 8000 Indb.
R. var Solognes gamle Hovedstad og en af
Hugenotternes Byer. R. har en Kirke fra 12.
Aarh., et af Frants I opført Slot, en
Handelsdomstol og et Collège. Dyrkning af Asparges,
Klædefabrikation. Arrondissementet R. (6
Kanton’er, 49 Kommuner) har 64000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Romsdal, Sorenskriveri, Møre Fylke, er 3690
km2 med (1921) 33250 Indb. Det omfatter
Herrederne: Vestnes, Voll og Eid, R., Veøy, Nesset,
Bolsøy, Sund og Vaagøy samt Molde Købstad.
I milit. Henseende danner det
Udskrivningsdistrikt for R. Bataillon af Søndmør
Infanteriregiment Nr 11 af 5. Division. R. er en af
Vestlandets vakreste og mest storslagne Egne
med dets alpeformige Fjelde og de dybt
indgaaende Fjorde. Det er derfor et berømt
Turiststrøg. Hovednæringsvejene er Jordbrug og
Fiskeri.
M. H.
Romsdalen kaldes den c. 60 km lange Dal,
gennem hvilken Elven Rauma (s. d.) løber. R.
er paa begge Sider omgivet af mægtige Fjelde
med til Dels meget ejendommelige Formationer.
Mest kendt er Romsdalshorn (1555 m) og
Venjetinderne (1820 m) paa Dalens højre Side
samt de lige overfor paa Dalens venstre Side
liggende Troldtinder (1760 m), samtlige omkr.
det nedre Parti af Dalen. R. er
gennemgaaende en trang Dal, der ikke frembyder meget af
dyrket Mark; men den er rig paa storslagen,
malerisk Naturskønhed. Kun faa af Norges
Dale kan i saa Henseende maale sig med R.
Jernbanen gennem Dalen blev færdig 1924 (se
Raumabanen). (Litt.: A. Helland,
»Topografisk-statistisk Beskr. over Romsdals
Amt«, I—II [Oslo 1911]).
(P. N.). M. H.
Romsdals Amt, se Møre Fylke.
Romsdalsfjord, se Moldefjord.
Romsdalshorn, se Romsdalen.
Romsey [’ramzi], By i det sydlige England,
Hampshire, ved Test, 10 km NV. f.
Southampton, med en statelig normannisk Klosterkirke.
R. har Papirindustri og (1921) 4826 Indb.
Omegnen er frugtbar, og R.’s Landdistrikt har
11895 Indb.
G. G.
Romsø, en lille, skovbevokset Ø (109 ha) i
Store Bælt ved Fyns Østkyst, c. 3 km fra
nærmeste Punkt paa Hindsholm. Den hører til
Stamhuset Hverringe (Viby Sogn), og 1921
fandtes der 51 Indb. Paa en c. 6 m høj Klint paa
Østkysten staar R. Fyrtaarn.
(H. W.). M. S.
Romsø Sund, Farvandet mellem Romsø og
Fyn. Fra Spidsen af Romsø Vestende udskyder
et Rev, hvis yderste Ende, Klæpen, er tør ved
Lavvande. SV. f. Romsø ligger Grunden
Rønnen. Mellem denne og Landgrunden ud for Fyn
findes en Rende med 7,5 m Vand; men Sundet
kan dog ikke passeres med større Dybgaaende
end 5 m, fordi Renden er smal og kroget.
G. F. H.
Romsø Tue, en lille Pulle med 7 m’s Dybde,
der ligger 5 km NNØ. f. Romsø. Den er farlig
for Sejladsen, fordi den ligger tæt V. f. den
dybe Rende og derfor nær den alm. Sejlrute
gennem Store Bælt.
G. F. H.
Romuald, Stifteren af
Camaldulenserkongregationen (s. d.), f. 950, d. 18. Juni
1027, var af fornem Slægt og født i Ravenna.
Hans Fader havde begaaet et Drab, og for at
sone dette gik R., 20 Aar gl, i Kloster og
hengav sig der til strenge asketiske Øvelser. Han
foretog ogsaa fl. Valfarter og skal have
missioneret en Tid i Ungarn, men slog sig til sidst
ned i Apenninerne og grundede i Camaldoli sin
Kongregation 1018. Han blev dog ikke i selve
Klostret, men trak sig senere tilbage og levede
et Eneboerliv til sin Død.
A. Th. J.
Romul, fordum »Rimol«, Gaard i Melhus
Præstegæld, S. Trondhjems Amt. Her blev efter
Sagnet Haakon Sigurdssøn Jarl snigmyrdet af
Trællen Kark i det Skjulested, de under
Bonderejsningen 995 havde fundet hos Haakon’s
Elskerinde Thora.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Romulus var efter det rom. Sagn Roms
Grundlægger og første Konge. Hans Moder Ilia,
ell. Rea Silvia, en Datter af den albanske Konge
Numitor, var af sin Farbroder Amulius, der
havde stødt Numitor fra Tronen, blevet gjort
til Vestalinde, da han vilde forhindre, at hun fik
Børn. Alligevel fødte hun, som det hed sig, ved
Guden Mars Tvillingsønnerne R. og Remus, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
