Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ronda - Rondane - Rondanini - Ronde - Rondeau - Rondevej - Rondo - Rongalit - Ronge, Johannes - Ronger - Roning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 25—70 m bred Slugt, der skiller den gamle
og ny Bydel fra hinanden. Den gamle Bydel
har endnu et fuldstændig maurisk Præg med
snævre, stejle og krogede Gader og Gyder op
ad Slugtens Side og med mange mauriske og
middelalderlige Taarne og Bygninger. Paa
Kanten af Slugten ligger en offentlig Promenade
(Alameda) med en herlig Udsigt over den
frugtbare Dal (vega) og Bjergene bagved. Over
Slugten fører 3 Broer, en romersk, en arabisk
og en nyere fra 1788. R.’s Tyrefægtningsarena
er en af de bedste i Spanien og kan rumme
10000 Tilskuere. R. har betydelig Handel med
Læder, Heste, Sæbe, Mel, Chokolade, Vin og
Hatte. Dalen er glimrende dyrket, væsentligst
med Havesager. — R. blev erobret fra
Maurerne 1485
C. A.
Rondane, et af Norges mærkeligere
Fjeldpartier, ligger paa Grænsen mellem
Hedmark og Opland Fylker inde paa Fjeldvidden
mellem Østerdalen og Gudbrandsdalen. R. er et
Alpeparti, hvis mange spidse og maleriske, for
en stor Del snedækkede Toppe hæver sig højt
over det omliggende flade Plateau, idet R. har
fl. Toppe paa omkr. 2000 m’s Højde o. H.,
medens Gennemsnitshøjden af den omliggende
Fjeldvidde anslaas til 900 à 1000 m. R. kan
deles i et vestligt og et østligt Hovedparti.
Inden for det vestlige, mindre fremtrædende,
Parti bør særlig mærkes R.’s nordligste Fjeld.
Stygfjeldet (1883 m). Det østlige Hovedparti
deles igen i en nordlig og en sydlig Del ved
Langglupdalen, et saa godt som retlinet, trangt
og vildt Dalføre med Hovedretning omtr. fra
SØ. til NV. Af Fjeldtoppe bør i den nordlige
Del mærkes Digerronden (2016 m) og
Høgronden (2114 m) samt i den sydlige Del
Rondeslottet (2183) og Rondvasshøgda. Største Delen
af Vandet i R. har Afløb til Glommen gennem
Atna, der begynder i den indre Del af det
vestlige Hovedparti under Navnet Døra (Døraaen),
rinder i nordøstlig Retning, følger langs
Stygfjeldets sydøstlige Fod og omkredser derpaa
først med østlig og senere sydlig Hovedretning
R.’s østlige Hovedparti, hvorpaa den
gennemstrømmer Atnesjøen (700 m o. H.) for derpaa
med en mere østlig Hovedretning at fortsætte
til Atna Jernbanestation, hvor den forener sig
med Glommen. Ogsaa Langglupsdalen bar
Afløb til Atna (Døra), saavel mod SØ. som NV.
R.’s nordligste Del har derimod Afløb gennem
Grimsa til Folla (Foldalen) og R.’s
sydligste og vestligste Del gennem Ula til Laagen
(Gudbrandsdalen). Ula danner bl. a. Afløb for
det i vilde og maleriske Omgivelser paa
Rondvasshøgdas sydvestlige Side liggende
Rondevand, hvis Dalføre danner ligesom en Port til
R. paa dette Fjeldpartis Sydside. R. er med
Rette bekendt for sin storslagne og maleriske
Natur; men de er dog i deres Alm. ikke fuldt
saa afvekslende som Jotunfjeldene, med hvilke
de heller ikke kan maale sig hverken i Højde
ell. Udstrækning. Musvolsæter i Nærheden af
Langglupdalens østlige Aabning og Døraasæter
ved Stygfjeldets sydøstlige Fod er R.’s mest
søgte Turistkvarterer.
(P. N.). M. H.
Rondanini, Medusa R., kaldes efter den
opr. Ejer, Kardinal R., en skøn Medusamaske,
der nu opbevares i Glyptoteket i München.
H. A. K.
Ronde [’rondə] kaldes i
Garnisonsvagttjenesten den Officer, der om Natten mellem
Retræte og Reveille inspicerer Vagter og Poster.
Rondeau [rå’do], se Rondo.
Rondevej [’rondə-] ell. Rondegang er
en imod Indseende dækket Forbindelsesgang
foran og langs med en permanent Befæstnings
Grav. R. fandtes navnlig paa Forter og traadte
da i St f. den tidligere anvendte bredere
dækkede Vej ((s. d.). Undertiden kunde man ogsaa
finde en R. inden for Graven ved Foden af
Brystværnet, beskyttet fremefter af en
Murkonstruktion, fra hvilken den dækkede Vej
kunde beherskes.
Sch. P.
Rondo [dansk alm. ’rondo] (ital. rondo
[ron’då], fr. Rondeau, Rondel), en Musikform,
hvis Væsensmærke er, at Hovedtemaet gentagne
Gange vender tilbage, afbrudt af forsk. andre
Motiver. R. er i Reglen af en livlig, munter
Karakter og anvendes ofte som sidste Sats i
Sonater ell. Symfonier.
S. L.
Rongalit, se Natriumsulfoxylat.
Ronge [’råŋə], Johannes,
Tysk-Katolicismens Stifter, f. 16. Oktbr 1813 i Bischofswalde
i Schlesien, d. 26. Oktbr 1887 i Wien, var opr.
kat. Præst, men blev først suspenderet fra sit
Embede og senere, 1844, da han skarpt angreb
Udstillingen af den hellige Kjortel i Trier som
Afgudsfest, ekskommuniceret af den kat. Kirke.
Han arbejdede med stor Iver, men uden store
Resultater, paa at skabe en særlig kat.
Kirkeafdeling i Tyskland, som han kaldte
Tysk-Katolicismen, og i den Anledning kastede han
sig ogsaa ind i det politiske Liv. Som Teolog var
han udpræget rationalistisk og som Politiker
udpræget radikal. Han forstod at sætte Folk i
Bevægelse, men Bevægelserne tabte sig hurtig,
og hans Samfund fik kun momentan Bet. Paa
Grund af sin politiske Radikalisme maatte han
en Aarrække efter 1849 opholde sig som
landflygtig i London. 1861 kom han dog tilbage til
Tyskland, og sine sidste Aar tilbragte han i
Frankfurt og Darmstadt.
A. Th. J.
Ronger [rå’зe], se Hervé.
Roning, ro, at drive et Fartøj frem
gennem Vandet ved Hjælp af Aarer. Et Fartøj,
der hovedsagelig drives frem ved Aare, kaldes
et Rofartøj, Robaad, medens Fartøjer,
hvor Sejlene er Hovedfremdrivningsmidlet,
kaldes Sejlfartøj ell. Sejlbaad.
Rohaadene er aabne Fartøjer, forsynet med Bænke —
Tofter —, paa hvilke Roerne sidder; i større
Baade — dobbeltbænkede —, sidder to paa hver
Tofte, i mindre — enkeltbænkede — een. Den
forreste Roer benævnes Pligthugger. I
Baadens Kant er Lejer for Aarerne enten som
en Aabning i Essingen ell. i en paa denne
siddende Aaregaffel. R. foregaar paa flg.
Maade: Aaren lægges med Aarebladet vandret i
Lejet med Hænderne sluttende om Lommen
(se Aare). Ryggen bøjes fremefter (agterover)
og Armene strækkes, hvorved Aarebladet føres
fremefter og sænkes ned i Vandet, det føres
derefter ved et rask Tag agterover og derpaa
ud af Vandet, ved at Armene bøjes og Ryggen
rettes; samtidig med at Aarebladet kommer op
af Vandet, drejes det vandret (skives). I
Orlogsskibe foregaar R. paa Kommando, af hvilke
de vigtigste er: »Klar ved Aarerne«, »Sæt af«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
