Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roning - ronkaliske Marker - Ronneburg - Ronneby - Ronnebyån - Ronner, Henriette - Ronsard, Pierre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarerne ud, »Ro væk«, »Hold paa Aarerne«
(Aarerne holdes vandret), »Skod overalt«
(Aarerne bevæges modsat, saa Baaden gaar baglæns),
»Styrbord skod«, »(Bagbord ro væk« (Fartøjet
drejes Styrbord over), »Smaat ro«, »Træk paa
Aarerne«, »Hal ud«, »almindelig Ro«, »Rejs
Aarerne«, »Lad falde Aarerne«, »Vel roet«. R.
drives ogsaa som Sport til Træning af Legemet.
R. foregaar da som Regel i særlig dertil
byggede Fartøjer — Kaproningsbaade —,
der af Hensyn til Formaalet, at ro omkap,
bygges saa lette og smalle som muligt. Der er to
Hovedtyper: Inriggere, der har Aarerne
hvilende i et Leje paa Baadens Kant, samt
Outriggere, der p. Gr. a. Baadens
Smalhed har Aaregaflerne siddende paa et fra
Baadens Sider udgaaende Stativ. Endvidere
benævnes Baaden efter Antallet af Roere.
Kaproningsbaade, der ros af en enkelt Mand med to Aarer,
kaldes single schullers; ogsaa Kanoer, der ros
ved »Padling«, bruges som’ Sportsbaade. Roerne
samler sig i Roklubber, der har samme
Formaal som Yachtklubberne, at arrangere
Kaproninger, og i det hele taget varetage
Medlemmernes rosportslige Interesser.
C. B-h.
ronkaliske Marker, en Slette i Italien ved
det nuv. Roncaglia i Nærheden af
Piacenza. Her lod de tyske Konger til Tider
afholde Rigsdage, saaledes 996 under Otto III,
1110 under Henrik V m. v.
H. H. R.
Ronneburg [’rånəbork], By i Thüringen, i
det tidligere Hertugdømme Sachsen-Altenburg,
6 km Ø. f. Gera, i en frugtbar Egn, har (1919)
7154 Indb.; gl. Slot, nu Sæde for Amtsretten,
Spinderi, Fabrikation af uldne og halvuldne
Varer, Automobiler og Cigarer. I Nærheden
Bad R. med Jernkilde.
(Joh. F.). O. K.
Ronneby, lille Bly i Blekinge mellem
Karlskrona og Karlshamn. Tæt ved denne findes det
vigtige Badested: R. brunn ved R. Aaen, hvis
Anvendelse som Kursted skriver sig fra 1705.
Kilderne, af hvilke der findes 7 (men der vil
sandsynligvis stadig komme ny til), er kolde
Jernkilder, der hører til de stærkeste i Europa,
særlig Ekholtzska källan, der paa 100000
Dele indeholder 250 Jernsulfat og 150 Alun, og
som kun bruges til Bade (Staalbade). Ogsaa
den nya källan med 37 (efter nogle
Analyser 25) Jernsulfat i 100000 Dele bruges mest
til Bade; af de øvrige indeholder gamle
källan 7, de Geers 13, Berzelius 33 og
Abelins 100. I Henschen’s källa findes
Jernet som Karbonat. Til Drikkekure anvendes
ogsaa R. Arsenikvand, fremstillet ved at
tilsætte Arsenik til Vandet fra Berzelius Kilden
Tilsat Kulsyre forsendes R.-Vandet meget (90000
Flasker aarlig). Det drikkes af smaa Glas, der
rummer 100 g, deraf daglig 3—4, højest 5.
Foruden de nævnte Kurmidler anvendes ogsaa
andre Bade, særlig Gytjemassagebade,
Nauheimerbade og Havbade. R. søges af 3—4000
Badegæster aarlig, især for Blegsot, Blodmangel,
engelsk Syge, Kirtelsyge, kroniske Nyre- og
Blærebetændelser, kroniske Luftvejslidelser,
Muskel- og Ledreumatisme, Nervesvækkelse og
kronisk Tarmkatarr, navnlig hos Smaabørn.
Sæson 1. Juni—31. August.
(Lp. M.). E. F.
Ronnebyån, 110 km langt Vandløb i
Smaaland og Blekinge, løber mod S., danner Fald
ved Djupadal, løber derefter forbi Ronneby,
hvor den bliver sejlbar, og falder ud i Østersøen.
G. G.
Ronner [’ronər], Henriette holl.
Malerinde, f. 31. Maj 1821 i Amsterdam, d. i Bryssel
1909, har vundet europ. Berømmelse ved sine
elegant og virtuosmæssig malede, højst
indtagende, men vel kokette Fremstillinger af
Katte. I øvrigt har hun ogsaa med Held malet
andre Dyr, Hunde, Harer o. s. v. Billeder af
R. ses i Museerne i Haag, Haarlem, Hannover,
Stettin m. m. Hendes Pigenavn var Knip.
Faderen, Joseph Aug. Knip, var hendes Lærer.
(Litt.: Spielmann, H. R., painter of catlife
and catcharacter [1892]; H. Havard, Un
peintre de chats. Mme H. R. [Paris 1893]).
A. Hk.
Ronsard [råsa.r], Pierre de, fr. Digter,
f. paa Slottet La Poissonnière 11. Septbr 1524,
d. i Nærheden af Tours 27. Decbr 1585. Den
unge
Adelsmandssøn blev
snart ked af
Studierne, man
havde sat ham
til, og traadte i
Fyrstetjeneste
hos Hertug
Karl af Orléans
(Frants I’s
Søn), en Tid
ogsaa hos Kong
Jakob af
Skotland. 1540 var
han nær
omkommet ved et
Skibbrud paa
en
Skotlands-Rejse. Som
Medlem af
diplomatiske Sendelser kom han bl. a. til
Tyskland (Rigsdagen i Speier), og til Norditalien
naaede han ogsaa. Men en tidlig indtrædende
Døvhed bragte ham til at tage fat paa
Studeringerne igen; han lod sig optage i det af
Jean Dorat ledede Gymnasium, hvor han havde
Remi Belleau, Antoine de Baïf og den siden
berømte Filolog Muret, senere ogsaa Joachim Du
Bellay til Meddisciple, og erhvervede sig i Løbet
af 7 Aar (1542—49) en meget solid filologisk og
litterær Dannelse. Snart efter fremtraadte R.
som Hovedmanden for en ny Digterskole,
»Plejaden«, hvoraf ogsaa Du Bellay, Baïf, Belleau og
tre andre unge Mænd var Medlemmer, og som
hvis Manifest Du Bellay’s Défense et
illustration de la langue française (1550) er at
betragte. Det, de vilde, var at dyrke
Modersmaalet i Poesi, men med Oldtidens og den ital.
Renaissances Mestre som Mønstre; den døende,
middelalderlige Digtekunst ringeagtede de og
havde ikke engang noget Blik for dens store,
svundne Tid. R.’s første Digte begynde at finde
Vej til Publikum allerede i 1550’ernes første
Aar; de stødte straks paa Uvillie og Modstand,
men snart førtes Bevægelsen til Sejr, og som
dem ypperste i den poetiske Syvstjerne vandt
R. et mægtigt Ry. Dette var i Virkeligheden
ogsaa fortjent: han var en saa begavet Digter,
at han ved sin Sprogtone og i det hele i de ny
 |
| P. de Ronsard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
