Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roos, Leonard Henrik - Roos, Magnus Friedrich - Roos, Mathilda Lovisa - Roose, Aage Valdemar Larsen - Roose, Anders Thorkild - Roosen, Carl Bonaparte - Roosendaal - Rooses, Max
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han udgav bl. a. »Porträtgalleri af svenska
poetar, vältalare och konsnärer« (1824). 1825
bosatte han sig i Amerika.
A. Hk.
Roos [ro.s], Magnus Friedrich,
württembergsk Præst, f. 6. Septbr 1727 i Sulz ved
Neckar, d. 19. Marts 1803, hørte til den
mildere pietistiske Retning og var tillige paavirket
af Bengel. Han var Præst forsk. Steder,
deriblandt fra 1767 i Lustnau i Nærheden af
Tübingen, hvorfra han 1784 kaldtes til Prælaturet
Anhausen ved Heidenheim. R. har haft stor
Bet. for Württemberg baade ved sin milde,
fromme personlige Optræden og ved sit
Forfatterskab. Han skrev nemlig meget, og hans
teol. Uddannelse var ret betydelig. Hans Felt
var den bibelske Teologi, og han stillede som
Teologiens Opgave at samle Bibelens Tanker og
omsætte dem umiddelbart i Tro og Liv.
Foruden en Række populære eksegetiske og
opbyggelige Værker har han skrevet fl. Bøger af
eskatologisk Indhold, særlig indeholdende
Betragtninger over Johannes’ Aabenbaring, og
endelig de to Skrifter, som maa kaldes hans
Hovedværker, »Einleitung in die biblische Gesch.«
(1774) og »Christliche Glaubenslehre« (1786).
A. Th. J.
Roos [ro.s], Mathilda Lovisa, svensk
Forfatterinde (1852—1908), begyndte sit
Forfatterskab med »Marianne« (1881) og udgav s.
A. »Höststormar«; disse Bøger vakte ved deres
usminkede Ærlighed stor Opsigt. Hendes
senere Bøger, Romanerne »Vårstormar« (1883),
»Hårdt mot hårdt«, »Familien Verle« (1889)
o. fl. interesserede dog ikke saa meget.
O. Th.
Roose [’ro.se], Aage Valdemar
Larsen, dansk Maler, f. i Kolding 2. Jan. 1880.
Sin kunstneriske Uddannelse modtog han først
paa Akademiet, dernæst paa Kunstnernes
Studieskole under Tuxen, hvor han arbejdede
1901—05. Paa Charlottenborg debuterede han 1904
med to Portrætter; 1906 udstillede han et større
Billede, »Fra Lyngen«, en Kvinde med et Barn
i grandiose Hedeomgivelser, og viste der et
kraftigt og selvstændigt Syn saavel paa
Figurerne som især paa Landskabet. 1905—06
studerede han i London og i Paris, paa sidstnævnte
Sted navnlig i Academie Colarossi, og var
derpaa 1906—07 i Rom. I Maj 1907 ægtede han
Malerinden Wanda Agnes, født
Reichmann, født i Moskva 15. Septbr 1882, uddannet
først paa Studieskole i Warszawa, 1903—06 paa
Academie Colarossi i Paris. Efter et længere
Studieophold i Vermland foranstaltede
Kunstnerparret R. i Kbhvn 1910 en Udstilling af
deres Malerier, Raderinger og Træsnit, der vakte
ikke ringe Opmærksomhed. De sidder begge
inde med betydelig Formsans og koloristisk
Evne og arbejder med lige saa megen
Ærlighed som ægte poetisk Følelse; som Raderere
har de erhvervet sig megen Dygtighed, og paa
Xylografiens Omraade opnaar de værdifulde
Resultater ved Anvendelsen af den gamle
Teknik, der ikke kræver andet Redskab end en
Kniv og overlader Trykningen til Kunstneren
selv.
(S. M.). P. J.
Roose [’ro.sə], Anders Thorkild, dansk
Skuespiller og Teaterdirektør, f. 8. Oktbr 1874
i Kolding, blev Student og læste med Emmanuel
Larsen, inden han 25. Oktbr 1901 debuterede
som Leander i »Julestuen« paa Aarhus Teater,
hvor han virkede til 1904, for derefter —
anbefalet af William Bloch — at blive knyttet til
det kgl. Teater. Her blev Jørgen Tesman i
»Hedda Gabler« (25. Maj 1905) hans første
større Rolle, siden spillede han Sannes i »En
Fallit«, og skønt han stod i Skygge af mere
frodige Talenter, arbejdede han sig
efterhaanden frem i Kraft af sin Villie, sin Intelligens
og Kultur. En naturlig Replik blev hans
Særkende; han viste Udtryk for elskværdig
Naivitet (Helmut i »En Skavank«) og kunde
fremstille Idéens, ikke Sansernes Lidenskab
(Henrik i »Grev Bonde«). Men hans Spil lider ofte
af en vis Anspændthed, og han forlader kun
med Vanskelighed sin egen Individualitet. 1919
overtog R. Ledelsen af Dagmarteatret, hvor
hans Holdning som Direktør var præget af
Kultur og kunstnerisk Ansvarsbevidsthed; med
Poul Reumert og Bodil Ipsen som
Førstekræfter opførte han interessante Forestillinger,
medens hans bedste sceniske Egenskaber kom til
deres Ret som Ernest i Skinsygedramaet »Vi
Mordere«, og som Mefistofeles i »En Sjæl efter
Døden«. Men da Ensemblet blev brudt, fordi
P. Reumert og Fru Ipsen 1922 gik til
Nationalscenen, kunde R. ikke forsvare den vundne
Standart, navnlig da Bygningens Ejer, Frede
Skaarup, paaoktrojerede ham »Det lille
Teater«’s busvilde Personale; R. nedlagde derfor
1923 Styret for af vende tilbage til det kgl.
Teater.
R. N.
Roosen [’ro.sən], Carl Bonaparte,
norsk Ingeniøroificer og Politiker, f. i Arendal
8. Oktbr 1800, d. i Oslo 15. Febr 1880, blev
1815 Sekondløjtnant ved Vesterlenske Regiment,
ansattes 1819 i Ingeniørbrigaden, blev Kaptajn
1846 og tog Afsked 1870, efter at han siden
1845 havde været Chef for Trondhjems
Ingeniørdetachement. Han udgav en Række
geografiske og kartografiske Arbejder, og der
foreligger Vidnesbyrd om, at han fulgte godt med
i sin Videnskab. Men sin Plads i Norges nyere
Historie skylder han sin stærkt prononcerede
Tilslutning til 1820-Aarenes Opposition og sine
antiunionelle Synsmaader ved Ordningen af
Landets Forsvar. Skønt Samtidens Presse
vrimler af Indlæg fra hans utallige
Kontroverser med Overordnede og Underordnede, skal
der til hans Karakteristik anføres, at han
personlig var en velvillig Mand.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Roosendaal [’ro.sə(n)da.l] (Rozendaal),
By i dent holl. Prov. Noordbrabant, 43 km S. f.
Rotterdam, Jernbaneknudepunkt ved den belg.
Grænse, har Sukkerfabrikation, Kvæg- og
Kornhandel og (1922) 20101 Indb.
G. G.
Rooses [’ro.səs], Max, belg. Forf. og
Kunsthistoriker, i. i Antwerpen 1839, d. 1914, fra
1876 Konservator ved Musée Plantin-Moretus i
sin Fødeby. I denne Egenskab har han udg.
et Værk om Christoph Plantin (1883) og dennes
Brevvekslinger (Correspondance de P.,
1883—85). Af R.’s talrige kunsthistoriske Arbejder er
at fremhæve Hovedværkerne: »Geschiedenis der
antwerpsche schilderschool« (1879; tysk ved
Reber, 1881), det store Værk: L’œuvre de
P. P. Rubens (5 Bd, 1886—92) og i Tilslutning
hertil Correspondance de Rubens, udg. sammen
med Ch. Ruelens, »Flanderns Kunsthistorie«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
