Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Root, Elihu - Roothaan, Johannes Philipp - Root's Kapselblæsere - Roozeboom, Hendrik Willem Bakhuis - Roper - Roport - Rops, Félicien Joseph Victor - Roquebrune - Roquefort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredsstiftelse, 1913 fik han Nobel’s
Fredspræmie. Under og efter Verdenskrigen var R. sit
Lands Repræsentant ved vigtige
udenrigspolitiske Forhandlinger, saaledes Chef for et særligt
Gesandtskab til Rusland 1917 og Delegeret ved
Konferencen i Washington om Begrænsning i
Nationernes Rustninger 1921. R. er i Princippet
Tilhænger af Folkenes Forbund, men har
krævet en stærk Hensyntagen til Amerikas særlige
Interesser.
H. J-n.
Roothaan [’ro.tha.n] (Rotenhaan),
Johannes Philipp, Jesuittergeneral, f. 23.
Novbr 1785 i Amsterdam, d. 8. Maj 1853 i Rom,
gik under et Ophold i Rusland 1804 ind i
Jesuiterordenen, der paa den Tid var ophævet
af Paven, men havde søgt Tilflugt i Rusland.
Han blev i Rusland, indtil hans Orden 1820
forjoges ogsaa derfra, og han kom saa til
Schweiz og Italien. 1829 blev han General. Hans
Styrelse blev betydningsfuld, fordi Ordenen nu
var nystiftet og maatte kæmpe med mange
Vanskeligheder. (Litt.: J.
Alberdingk-Thijm, »Levensschets van J. P. R.«
[Amsterdam 1885]).
A. Th. J.
Root’s [ru.ts-] Kapselblæsere, se Blæsere.
Roozeboom [’rozəbo.m], Hendrik
Willem Bakhuis, holl. fysisk Kemiker, f. 24.
Oktbr 1854 i Alkmaar i Nordholland, d. 8.
Febr 1907, studerede i Leyden, hvor han 1878
blev Assistent ved Universitetslaboratoriet; han
var Lektor i fys. Kemi fra 1890 og fra 1896
Prof. i uorganisk og fys. Kemi ved Univ. i
Amsterdam. Hans første Arbejder
omhandlede Gashydraterne og vidnede allerede om
betydelig eksperimentel Sikkerhed, men hans
egl. Livsarbejde blev udført paa Grundlag af
Willard Gibbs’ berømte Arbejde om
Fasereglen. Han benyttede denne Regel med genial
Klarhed til Udredning af de ellers
tilsyneladende indviklede Forhold ved heterogene
Ligevægte og lod sig lede af den ved sine
fortrinlige eksperimentelle Undersøgelser over
krystalvandholdige Saltes Opløselighed, over
Blandingers (Legeringers) Smeltediagrammer og
meget andet. Metallografiens Problemer
behandles stadig paa Grundlag af lgn.
Betragtninger som dem, R. først benyttede til at
anskueliggøre, hvad der finder Sted ved de
forskellige Staalsorters Størkning, Forhold, der i
væsentlig Grad betinger Staalets Egenskaber.
R.’s berømteste Arbejde er den klassiske
Monografi »Heterogene Gleichgewichte vom
Standpunkte des Phasenlehre« (Braunschw. 1904).
S. P.
Roper [’roupə], Flod i Australien,
gennemstrømmer Nordterritoriet i østlig Retning og
udmunder i den sydøstlige Del af
Carpentaria-Golfen. Dens Omegn er næsten alle Vegne et
frodigt Skov- og Savannelandskab, der er
særdeles indbydende til Plantageanlæg, og dens
nedre dybe og 200 m brede Løb er sejlbart og
fiskerigt, hvorfor den sikkert vil faa stor
kulturel Betydning.
(H. P. S.). M. V.
Roport (Søv.). I Sejlkrigsskibenes Tid var de
mindre Typer fra Korvet og nedad, undertiden
ogsaa lettere Fregatter, forsynede med R. i
Skibssiden, lidt over øverste Dæk. Gennem
disse stak man i Vindstille lange Aarer —
Bunkeaarer — ud og kunde dermed drive
Skibet frem med 2—3 Knobs Fart.
C. B-h.
Rops [råps], Félicien Joseph
Victor, belg. Maler, Raderer, Litograf, f. 7. Juli
1845 i Namur, d. Aug. 1898 i Essonnes
(Seine-et-Oise). R. studerede Kunst i Bryssel, slog sig
fra 1875 ned i Paris. Efter Bortødslen af en
stor Formue kastede R. sig energisk over
Kunsten, litograferede først i Gavarni’s og
Daumier’s Manér, til Vittighedsblade, den belgiske
»Uylenspiegel«, »Charivari beige« m. fl.; senere
blev Raderingen hans vigtigste Udtryksmiddel.
Snart blev han berømt for sine Frontespicer til
Bøger af den »galante« Genre i Frankrig og
Belgien. Hans Kunst kredser i disse Erotika
og i hans andre Arbejder stadig om Kvinden,
Kvinden som den berusende Giftblomst, Lystens
Marterredskab, Kønslivet som det centrale,
hvorfra al Verdens Ve stammer. Adskillige af
R.’s Raderinger er i deres Fremstilling af
Kønslivets Unaturligheder saa vovede, at de hører
til Kunstsamlingernes ikke-tilgængelige Sager.
Teknisk set viser disse sikkert og skarpt
tegnede Blade, hvis moderne »Satanisme« hæver
det obscøne op i det grandioses Sfære, stort
Mesterskab. R. levede afvekslende i Paris og i
Bryssel. Bl. hans Illustrationsværker kan
særlig fremhæves Bladene til Œuvres badines de
l’abbé de Grécourt (1881), Chansons badines par
Collé (1882), Les sonnets du docteur (1884, med
det berømte Blad La jolie fille en chemise),
Le roman d’une nuit, Uzanne’s Son altesse la
femme (1885), Péladan’s La curieuse (1885), Dix
eaux-fortes pour illustrer Les diaboliques de
Barbey d’Aurevilly o. s. v.; særlig omtalte
Raderinger: Dame au cochon, Amusements des
dames de Bruxelles, Mme Hamelette Puberté,
Mors siphilitica, La vice supréme m. fl.
Foruden over 500 Raderinger og over 300
Litografier har han, i Tilslutning til Manet, skabt
Malerier i Olie og Akvarel: »Ved Meuses
Bredder«, »Jøde og Kristen«, »Absintdrikkersken«,
»St Antonius’ Fristelse« m. m. Mange af R.’s
Blade i Luxembourg-Mus. i Paris. (Litt.: E.
Ramiro har i 2 Kataloger [Bryssel 1894,
Suppl. 1895, 1904 Monografi] registreret alle
R.’s Værker; Huysmans, Péladan m. fl.,
F. R. et son œuvre [Bryssel 1896]; F. Blei,
»F. R.« [Berlin 1906]; G. Kahn, »R.« [1906];
C. Lemonnier, R. [1908]; O. Mascha, »F.
R.« [München 1910]).
A. Hk.
Roquebrune [råk’bry.n], Navn paa to
Smaabyer i det sydlige Frankrig. Den ene i Dept
Alpes-Maritimes, 4 km V. f. Mentone og 1 km
fra Havet, 2000 Indb.; den har betydelig
Citronavl og er Station paa Banen Marseille—Italien.
Den anden i Dept Var, 8 km V. f. Fréjus,
ved højre Bred af den lille Middelhavsflod
Argens, 2000 Indb.; den er Station paa Banen
Marseille—Nizza. Tilvirkning af Olivenolie og
Vin.
(M. Kr.). E. St.
Roquefort [råk’få.r], Landsby i den sydlige
Del af det fr. Dept Aveyron, Centret for et
osteproducer ende Distrikt; der alene foregaar
Lagringen og Eksporthandelen med den ægte
R.-Ost. Landsbyen ligger paa Skraaningen af
en lille Kløft i et stort Kalkplateau, c. 900 m
o. H. Paa Bjergtoppene og paa enkelte fugtige
Steder er der naturlige Græsgange med en
interessant Flora, rig paa ærteblomstrede
Planter, og alle Strækninger, der paa nogen Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
