Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beskæres dernæst med en god Beskæringssaks.
Man foretager først en Udtynding af de
forhaandenværende Grene, hvorved de ældste
bortskæres. Af de tilbageværende Grene
beholder man saa mange, at der bliver en
omtrentlig Afstand mellem dem af c. 10—15 cm. De
etaarige Grene, som er skudt op forrige
Sommer fra Grunden, beholdes som Regel. Hos
stærkt voksende Varieteter kan disse ofte være
af ret betydelig Styrke og Længde. De
nedskæres til c. 1/3 af deres Længde, forudsat at de
ikke er beskadigede af Frost, i hvilket sidste
Tilfælde de nedskæres neden for Beskadigelsen.
Meget stærke Skud skæres noget længere,
meget svage noget kortere end 1/3.
De 2-aarige Grene bestaar af et nedre Stykke,
som er 2 Aar gammelt, hvilket bærer een, to
ell. fl. eenaarige Grene, der er udvoksede
foregaaende Sommer. Naar disse skæres kortere,
ɔ: naar der afskæres c. 2/3 af deres Længde,
frembringes der den kommende Sommer færre
Skud paa dem, som er forholdsvis stærke og
kraftige. Disse bærer den kommende Sommer
altid Blomster i Spidsen. Hvis disse er mange
og sidder i en Klynge, er den midterste Blomst
oftest bedst udviklet. Naar man skærer de paa
det 2-aarige Træ siddende etaarige Grene,
saaledes at man kun borttager 1/3 ell. mindre af
deres Længde, faar man fl. Skud paa hver. Da
disse altid bærer Blomst, faar man fl. Blomster
paa den saaledes behandlede Plante, end naar
de skæres kortere, men hver enkelt Blomst
bliver næppe saa godt udviklet som i det sidste
Tilfælde.
Som alm. Regel kan anføres, af jo stærkere
en Rosenvarietets Vækst af Naturen er, jo
mindre skæres der af Grenenes Længde, og
omvendt, jo svagere den er, jo mere. Bestemte
Regler er det vanskeligt at give udtømmende,
da de forsk. Rosenvarieteters
Ejendommeligheder og Maade at blomstre paa er ret stor.
Under visse Forhold, hvor R. anvendes til at
plante imellem ell. foran Busketter af andre
Træer og Buske, kan man helt undlade
Beskæring, naar man anvender stærktvoksende og
haardføre Sorter. Der vil da frembringes
Masser af Blomster paa disse, hvorved
Totalindtrykket forhøjes, medens de enkelte Blomster
bliver mindre fuldkomne og udviklede end paa
beskaarne Planter.
R. fordrer megen Næring for at forblive i
fuld Kraft og Udvikling. De bør derfor hvert
Efteraar gødes med rigelig Kogødning. En
Vanding med Gødningsvand nogle Gange i
Sommerens Løb er ogsaa gavnligt.
Alle kælnere R. bør dækkes om Vinteren. Det
ubetinget bedste Dækmateriale er selve den
Jord, hvori R. er plantede. Denne hyppes om
Efteraaret — saa sent som muligt inden Frosten
forhindrer det — op om Planterne. Stammede
R. kan, saa længe de er unge, nedkroges; der
lægges Jord op over Stamme og Kronen. For
lave R. hyppes Jorden godt op om den
nederste Trediedel. De fleste Teroser er noget mere
kælne end de andre R. og bør derfor dækkes
noget stærkere. Man lægger derfor Tørvesmuld
ell. Risskaller op om Planten og Jord oven over
disse.
R. formeres paa forsk. Maade. Rodægte R.
formeres ved Aflægning ell. ved Stiklinger, som
kan sættes paa Friland ell. under Glas. I
Hovedsagen egner rodægte R. sig ikke for vort
nordlige Klima. Det varer for længe, inden de
giver kraftige Planter og tilstrækkelig rigelig
Blomstring. Man formerer derfor i Danmark
hovedsagelig lave R. ved at forædle dem paa
Hunderosen. Formeringen sker paa Frøplanter
af disse, som man skafter sig ved at udsaa
Hyben om Efteraaret. Frøet ligger 2 Aar i
Jorden. Frøplanterne henplantes i Planteskolen
paa vel behandlet Jord og okuleres om
Eftersommeren med de Varieteter, man ønsker.
Stammede R. blev tidligere tiltrukne ved at
opgrave lige og kraftige Skud om Efteraaret af
vildtvoksende Hybenroser, overvintre dem
frostfrit, udplante dem, om Foraaret, og okulere
dem den paafølgende Sommer.
Nu fremskaffer man Stammer ved Dyrkning.
Stærke Frøplanter af Hunderoser plantes paa
god kraftig Jord og henstaar her urørte af
Kniv og Saks, men i øvrigt passede med
Renholdelse for Ukrud etc., i 2 Aar. Det andet Aar
vil der fra Grunden frembringes kraftige lige
Skud. Alle Planterne optages dette Efteraar, og
Planterne afskæres saaledes, at man kun
beholder det ene kraftige Skud, som danner den
fremtidige Stamme, og henplantes om Foraaret
i Planteskolen; Okulering foregaar paa samme
Maade som angivet ved vilde Stammer. I de
senere Aar er man her, som i Holland, begyndt
at anvende Stammer af R. rugosa, særlig til
Kængeroser, der kræver højere Stammer, men
de er knap saa haardføre.
Foruden paa Friland kan man ogsaa dyrke
R. i Potter og frit udplantede under Glas i
Drivhuse og Drivbakker. Hertil egner kun de
Varieteter sig, som udmærker sig ved
Blomsterrigdom, god Form og rene Farver, og iblandt
disse kun de, der har spidse Blomsterknopper
og ikke alt for stærkt fyldte Blomster.
Planterne hertil tiltrækkes som ovf. angivet
og indplantes om Efteraaret i Potter ell. paa de
særlig dertil bestemte Bede i Drivhuse og
Drivbakker, som er indrettede og byggede i
dette Øjemed. Til Fremdrivning under Glas kan
mian kun anvende R., som er fuldt rodfaste ɔ:
som har staaet mindst een Sommer over i
Potte. Til Produktion af langstilkede R. til
Handelsbrug tiltrækkes Planterne alm. ved
Forædling i Jan. med Kviste af fremdrevet Træ paa
unge Planter af R. camina. De udplantes i
Rosenhuset i Maj.
Fremdrivningen kan foretages tidligere eller
senere, efter som man vil have noget tidlige
eller noget senere R. Huskonstruktionerne,
hvori Fremdrivningen foregaar, maa være
meget lyse, godt ventilerede og kunne
opvarmes med Sikkerhed for at opnaa aldeles
ensartede Temperaturer. Ved al Dyrkning af R.
under Glas gælder det om at holde ensartede
Temperaturer, Nat og Dag uden stærke
Svingninger, at holde ensartet jævn, ikke for stor
Fugtighed, ren og stadig fornyet Luftilførsel
ved god Ventilation samt udmærket kraftig,
næringsholdig Jord, hvori Planterne dyrkes.
R. er udsat for forsk. Svampe- og
Insektangreb. Af Svampe er Meldug og Rosenrust de
almindeligste, af Insekter Bladlus, og Larver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
