Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 382 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosecranz, William Starke - Rose fra Jericho - Rosegger, Peter - Roseïn - Rosein - Roselit - Roselli - Rosellini, Ippolito - Rosellinia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rosecranz [’ro_uz_ikränts], William Starke,
nordamerikansk General, f. 1819, d. 1898,
indtraadte 1842 i Ingeniørkorpset, tog imidlertid
kort efter sin Afsked, men indtraadte atter 1861
som Oberst og Chef for et Regiment Frivillige.
Under Borgerkrigen blev han General,
kæmpede med stor Dygtighed og førte en Tid
Overkommandoen i Vestvirginien.
(B. P. B.). E. C.

Rose fra Jericho, se Jerichorose.

Rosegger [’ro.zæg_ər], Peter (døbt Petri
Kettenfeier R.), østerr. Forf., f. i Alpl ved
Krieglach i Steyermark 31. Juli 1843, d. i Graz
26. Juni 1918. Han var en fattig
Bondesøn, der fik
sin første
Undervisning hos
en pensioneret
Skolemester,
var 1860—64 i
Skræderlære,
men Albert
Svoboda, der
redigerede »Grazer
Tagespost, og
til hvem R.
havde sendt
nogle smaa
Skitser, sørgede
for, at han kom
i
Boghandlerlære i Laibach
og senere
kunde besøge
Handelsakademiet i Graz. Han debuterede med
obersteirische Digte »Zither und Hackbrett«
(1870), og Robert Hamerling skaffede ham nu
et lokalt Stipendium, saa han kunde besøge
Tyskland, Holland og Schweiz, senere Italien.
Efter sin Hjemkomst levede han mest i Graz,
hvor han 1876 grundede Tidsskriftet
»Heimgarten«. Forinden havde han yderligere udg.
et Bd Skitser og Digte: »Tannenharz und
Fichtennadeln«, mindre Fortællinger som
»Sittenbilder aus dem steirischem Oberlande«,
»Geschichten aus dem Steiermark«,
»Wanderleben«, »In der Einöde«, »Die Aelpler«.
Fremdeles de autobiografiske Arbejder:
»Waldheimat« (1873) og »Als ich noch Jung war« (1895).
Han blev sin Hjemstavns begejstrede og trofaste
Skildrer, han kendte Steiermarks Mennesker
og Natur ud og ind og naaede i forsk. Romaner som
»Die Schriften d. Waldschulmeisters«, »Der
Gottsucher«, »Jakob der Letzte« og i den historiske
Tyroler-Roman »Peter Mayr, der Wirt an der
Mahr« (1893, 26. Opl. 1911) sin Kunsts Højde,
som han senere ikke altid under em righoldig
og rastløs Produktion kunde hævde. Blandt
hans øvrige Arbejder maa fremhæves: »Mein
Weltleben« (1898) og »Heimgärtners Tagebuch«
(1912). Fl. af hans Romaner foreligger i dansk
Overs. Han har endvidere skrevet »Persönliche
Erinnerungen an Robert Hamerling« (1891).
»Ausgew. Schriften« (30 Bd, 1894),
»Volksausgabe« (3 Serier i 40 Bd, 1895—1900). (Litt.:
Svoboda, »P. K. R.« [1886]; M.
Rabenlechner, »P. R.« [1899]; Hermine von
Hugo Möbius, »P. R.« [1903]; Th.
Kappstein, »P. R.« [1904]; E. Decsey, »P. R.«
[1913]).
C. B-s.

P. Rosegger.

Roseïn, se Rosanilin.

Rosein, smuk hvid, modstandsdygtig
Legering, som er let at arbejde i og særlig skal egne
sig til Fremstilling af billige Smykker. Dens
procentiske Sammensætning er: Sølv 10, Tin
20, Aluminium 30, Nikkel 40.
(F. W.). Carl J.

Roselit, et sjældent Mineral, som bestaar
af et vandholdigt Kalcium- og Koboltarsenat:
(Ca,Co)₃As₂O₈ . 2H₂O. Det danner smukke,
rosenrøde, trikline Krystaller og findes ved
Schneeberg i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.

Roselli [ro’zæl.i], se Rosselli.

Rosellini [roze’l.ini], Ippolito, ital.
Ægyptolog og Orientalist, f. 13. Aug. 1800 i Pisa, d.
smst. 4. Juni 1843. Efter at R. havde studeret
ved Univ. i Pisa, gik han 1821 til Bologna for
her at lære østerlandske Sprog hos den
berømte Kardinal Mezzofanti. 1824 kaldtes han hjem
til Pisa for at blive Prof. i østerlandske Sprog
ved Univ. Da Champollion løste Hieroglyffernes
Gaade og begyndte at læse og tyde de gamle
Ægypteres Skrift, fandt han straks en
begejstret Medarbejder i R., der sammen med
Champollion besøgte de ital. Samlinger, i hvilke der
fandtes ægypt. Sager, saaledes Museerne i Rom,
Turin og Neapel, for derefter at følge med ham
til Paris. Da Champollion 1828 sendtes til
Ægypten som Leder af en fr. videnskabelig
Ekspedition, udrustede Storhertugen af Toskana en
tilsvarende under R.’s Ledelse. I 15 Maaneder
arbejdede R. og hans Medhjælpere flittig i
Ægypten. R. udpegede de mest oplysende Billeder,
som fandtes i Templer og Grave, og lod dem
aftegne, ligesom han afskrev adskillige vigtige
hieroglyfiske Indskrifter. En Frugt af
Ekspeditionen blev det endnu den Dag i Dag
værdifulde Billedværk: I Monumenti dell’ Egitto e
della Nubia (1832—44), hvortil slutter sig en
forklarende Tekst i 9 Bd.
V. S.

Rosellinia Ces. et de Not., Slægt af
Sphæriaceæ, med et stærkt udviklet Luftmycel, der
breder sig over Substratet; Sporehusene er
sorte, kugleformede, omgivne af Luftmyceliet,
Sporerne ellipsoidiske, 1-rummede, brune. De
fleste Arter er Raadsvampe; men enkelte er
dog farlige Snyltere, saaledes R. quercina
Hartig, som især angriber unge (1—3 Aars)
Ege- og Bøgeplanter, men undertiden ogsaa
andre unge Løv- og Naaletræer; de
underjordiske Dele af de syge Planter er beklædte med
et hvidt ell. erfarvet Mycelielag, som sender
strengformede Forgreninger ud i Jorden; i dette
Mycelium opstaar smaa, mørke Sklerotier, der
tjener til Svampens Overvintring ell. til at
holde den i Live i tørre Perioder, da Myceliet
visner bort; endvidere dannes Konidier paa
kransstillede Bærere og, til sidst, Perithecier.
Svampen breder sig ved, at Myceliet vandrer
fra Plante til Plante og trænger ind gennem de
kun svagt beskyttede Roddele (Rodspids,
Siderødder), hvorefter Pæleroden ødelægges og
Planten dør. Svampen trives bedst i fugtigt,
varmt Vejr og kan da anrette stor Skade;
Angrebet begrænses ved at grave Ringgrøfter om
de syge Pletter. R. necatrix (Hart.) foraarsager
en Sygdom paa Vinstokkens Rødder, der
hyppigt forveksles med Vinlus-Angrebet. (Litt.:
Rostrup, »Plantepatologi«, S. 448; Fiori
i Nuovo giorn. bat. Ital. 1913).
(F. K. R.). C. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>