Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenborg Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned i Tiden), idet Sofie Amalie ikke vilde
benytte de samme Værelser, som Christian IV’s
Frille Vibeke Kruse havde beboet. Uden for
Sengekammeret, der efter Tidens Skik var
mørkt, i det store Taarn, laa Badstuen, der
blev omdannet til et Havekabinet under
Frederik V, og ved Siden deraf en endnu bevaret
»Hemmelighed«. Stuen var Kongefamiliens
særlige Opholdssted; paa 1. Sal fandtes
Børneværelser og Ridderstuen ell. de tjenstgørende
Kavalerers Forsamlingssal, »Rosen«, der ligger
midt i Bygningen, lige for Hovedindgangen.
Foruden denne store Sal, der i øvrigt snart har
været et Fag mindre, snart et Fag større til
hver Side, var der to store Endesale, og
imellem disse og Rosen paa hver Side 2 et-Fags
Værelser med en bagved liggende kort Gang,
samt de 3 Taarnværelser, — her havde i
Christian IV’s Tid den udvalgte Prins og hans
Gemalinde samt Prins Frederik deres Værelser
som vel i det hele de kgl. Børn, naar de
opholdt sig paa R. S. I 3. Stokværk findes endelig
»den lange Sal«, som først i nyere Tid har faaet
Betegnelsen Riddersalen. Den indtager hele
Slottets Længde og Bredde og har en Højde af
omtr. 6 m. Den var opr. prydet med
Gyldenlæders Tapet, og i Loftet viste en Mængde
Malerier Mennesket i dets Beskæftigelser og
Fornøjelser. 1696 og flg. Aar lod Christian V
de smukke Gobeliner, som han havde ladet
væve, ikke i Kjøge, men i Kbhvn (se Bering
Liisberg i »Hist. Medd. om Kbhvn, Bd VIII) til
Minde om Sejrene i Skaanske Krig, sætte op i
Salen, hvorved en Del af Vinduerne dækkedes,
og i Beg. af sin Regering lod Frederik IV det
smukke tønde-hvælvede Loft med dets rige og
udmærkede Stukkatur- og Billedhuggerarbejde
udføre af ital. og hollandske Kunstnere.
Malerierne, der forestiller Regaliernes
guddommelige Oprindelse, er af Krock. Salen, der
fremtræder i fuldstændigt Udstyr fra Christian V’s
og Frederik IV’s Tid, er saaledes en naturlig
Fortsættelse af Stueetagen, der med
Stengangen og sine Værelser fra Christian IV’s,
Frederik III’s og Christian V’s Tid staar uforandret
fra 17. Aarh. I Murene findes endnu Rester af
Talerør og Vandledningsrør fra Christian IV’s
Tid. Værelserne paa 1. Sal bærer i deres
Udstyr noget Tilfældighedens Præg.
Kongeværelserne efter Christian VI’s Tid er da ogsaa først
blevne indrettede efter 1867, da den kgl. Mønt-
og Medaillesamling, der fra 1781 havde været
til Huse paa R. S., blev flyttet bort. 1910 blev
der indrettet et Værelse (det glücksborgske) for
Christian IX.
R. S., der opr. var bygget som Lysthus i
Haven, blev allerede af Christian IV — særlig
i hans ældre Aar — benyttet som Bolig. Til
Festlokale var det p. Gr. a. den store lyse og luftige
Sal selvskrevet, og endelig gjorde Slottets sunde
Beliggenhed det snart til et yndet Opholdssted
under Sygdom. Saaledes lod Christian IV sig
føre til R. S., da hans Helsot begyndte, og han
endte sit lange, arbejdsomme Liv paa R. S.
Senere blev Slottet stadig benyttet ved
forefaldende Sygdom i Kongefamilien, men brugtes
tillige som Festlokale og som Opbevaringssted for
de personlige Minder om danske Konger, som
allerede Frederik III begyndte at samle paa
R. S., og som blev Grundlaget for den
kronologiske Samling (se ndf.). I en af
Slotskældrene opbevaredes en Tid under Frederik IV
Geheimearkivet; Højesterets Aabning fandt i
Tiden 1795—1829 Sted i Riddersalen paa R. S.,
og 1791—1833 foregik Tallotteriets Trækning i
»Rosen«. 12. Oktbr 1671 foregik endelig,
betegnende nok i den »marmorerede Sal« fra
Frederik III’s Tid med dens Dekoration i Anledning
af Absolutismens Indførelse, den første
Uddeling af Dannebrogsordenen. Senere, især under
Frederik VI, er R. S. atter blevet benyttet som
Lokale for Ordensfesterne. Sidste Gang, R. S.
tjente som Opholdssted for Kongefamilien, var
i Foraaret 1801, under Nelson’s Opsejling og de
dermed flg. Begivenheder.
Af Slottets Udenomsbygninger fra Christian
IV’s Tid er nu kun den midterste Del af Port-
ell Mellembygningen tilbage, et firkantet
Porttaarn, opført af hugne Sten samt med svejfede
Gavle og Sandstensfigurer. Først Christian V og
Frederik IV føjede de to Sidebygninger til. Et
nyt Køkken blev opført under Christian VI paa
den sydøstlige Bastion, hvor Thorvaldsen’s
Statue af Christian IV efter denne Køkkenbygnings
Nedrivelse (1859) fik sin Plads 1863—88, da den
atter blev fjernet. R. S., der — da det blev
paabegyndt — laa uden for Byen, blev fra først
af forsynet med Volde og Grave. Voldene er
efterhaanden blevne sløjfede, og Graven
tilkastet paa Nord- og Vestsiden (1781), hvorved
den karakteristiske Vindebro bortfaldt.
Da R. S. fra sin ældste Tid udgjorde en Del
af Kbhvn’s Befæstning, blev det straks belagt
med Soldatervagt, hvilket er vedblevet til
Nutiden, ikke blot som en Ærespost (i Anledning
af at Regalierne fra Christian V opbevares paa
R. S.), men — p. Gr. a. de store Skatte, som
Slottet rummer — tillige som en
Sikkerhedspost. Som en Følge af, at denne Militærafdeling
blev Slotsforvalteren, ell. som han dengang hed:
Fogden paa R. S., underlagt, udnævntes denne
1719 til Oberstløjtnant — han havde
umiddelbart forinden været Livkarl hos Kongen — og
til Kommandant paa R. S. 1851 udskiltes atter
Slotsforvalterposten fra
Kommandantværdigheden, og 1858 ophævedes den sidste helt. Et
Rum i Porten benyttedes en Tid, til Arrest for
Vagtmandskabet, til sidst for Studenterkorpset.
(Litt.: Friis, »Saml. til Dansk Bygnings- og
Kunsthistorie« [1872—78]; Brock, »Historiske
Efterretninger om Rosenborg« [1881—83];
Worsaae, »Optegnelser om Rosenborg i 25 Aar«
[1886]; Bering Lisberg. »Rosenborg og
Lysthusene i Kongens Have« [1914]).
B. L.
De danske Kongers kronologiske
Samling paa R. indeholder Portrætter af
den danske Kongefamilie, samt Dragter, Vaaben,
Møbler og Kostbarheder, som har tilhørt
Kongehuset, væsentlig fra Christian IV’s Tid indtil
Nutiden, med en indledende Afdeling,
bestaaende af Kongehusets Sager fra Christiern I’s
Tid indtil Christian IV. Disse Genstande er
ordnede efter Tidsfølgen, saa vidt muligt i de
Værelser paa Slottet, som karakteriserer vedk.
Konges Tidsalder, og som ved deres Udstyrelse
efter de vekslende Tiders Smag og Mode, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
